En slidt skrivepult, en vakkelvorn stol og en tung kiste er de eneste møbler i Mayer Amschel Rothschilds arbejdsværelse. Han sidder og noterer ved sin pult, mens hans hustru og ti børn skændes i den trange stue ved siden af.
I slutningen af 1700-tallet bor familien i den overfyldte jødeghetto i Frankfurt. Jøderne har hårde vilkår, men Rothschild har kun ét brændende ønske: Han vil frem i verden.
Derfor har han i al ubemærkethed knyttet kontakter til magtfulde mænd i området – bl.a. den rige prins Vilhelm af Hessen-Kassel.
Rothschild har noteret sig, at prinsen er stærkt interesseret i sjældne mønter. Derfor har han igennem længere tid diskret samlet mønter og solgt dem til prinsen – til under markedsprisen.
Samtidig har Rothschild indledt handel med luksusvarer som vin, huder, malerier og skulpturer og har på den måde fået etableret forbindelser til byens overklasse
Søn låner penge til hertug
Efterhånden som årene går, lykkes Rothschilds strategi. Områdets velhavende får tillid til den diskrete jøde, og da prins Vilhelm bliver kurfyrste, får Rothschild ansvaret for den royale økonomi.
I samme periode sender Rothschild fire af sine sønner til Europas vigtigste storbyer: Wien, London, Napoli og Paris. Her stifter de hver deres egne handelsfirmaer og får hurtigt succes.
Mest fremgangsrig er Nathan i London. Han handler først med tekstiler, men i 1809 kaster han sig over handel med guldbarrer. To år senere er han så rig, at han kan låne penge til selveste hertugen af Wellington.
Nathan gør sit arbejde så godt og diskret, at han i 1814 bliver den britiske regerings hemmelige bankier til finansiering af Napoleonskrigene. Han skal bl.a. veksle guld til franske franc og sende dem videre til fronten.
Manøvren kan lade sig gøre, fordi Nathan og hans brødre efterhånden har opbygget et enormt netværk blandt skibsredere, transportselskaber og finansfolk i hele Europa.