I 1888 lejede den hollandske maler Vincent van Gogh et hus i franske Arles for at etablere en kunstnerkoloni.
Forinden havde den unge mand i årevis forsøgt at finde fodfæste som bl.a. lærer og kristen missionær, men hans svage nerver og voldsomme humørsvingninger gjorde det svært at finde ro.
I 1880 besluttede den rastløse van Gogh at satse på en karriere som kunstner. Han malede nærmest i døgndrift, men havde intet held med at sælge sine værker og levede i armod.
Den første indflytter i kunstnerkolonien var franske Paul Gauguin. De to mænd arbejdede sammen i to måneder, men temperamenterne slog ofte gnister, og under et raserianfald i december 1888 trak van Gogh en barberkniv frem og truede Gauguin.
Derefter skar han pludselig en del af sit eget venstre øre af. Ifølge en overlevering gav han øret til en prostitueret den efterfølgende dag.