Sarah Grimké: “Kvinder lever livet i lediggang og luksus”

Jeg lægger ud med et par bemærkninger om kvinders situation i mit eget land.

Tidligere i livet var det min lod at færdes blandt sommerfuglene i de fornemmes verden.

Kvinderne i denne verden lærer at betragte ægteskabet som den eneste vej til udmærkelse, og de anser evnen til at tiltrække sig mænds opmærksomhed gennem ydre charme som det vigtigste i livet.

Kvinder, som ikke færdes i de fornemme cirkler, enten på grund af manglende uddannelse eller andre omstændigheder, er naturligvis talrigere.

Men også denne klasse opdrager kvinderne med den absurde idé, at det at være i stand til at føre hus for ægtemanden og gøre ham tilværelsen behagelig er målet med hele deres eksistens.

Holdningen afspejles i den utilstrækkelige uddannelse, som bliver pigerne til del, og i den begrænsede indsats, som bliver gjort for at stimulere deres hjerner efter skoletid.

I de fleste familier afbryder medlemmerne nødigt en pige, mens hun bager tærte eller laver budding, men gerne, mens hun studerer.

Tro nu endelig ikke, at jeg nedvurderer husmodergerningen. Langtfra.

Jeg mener, at et omfattende kendskab til husgerning er en uomgængelig del af en kvindes uddannelse.

Min indvending er blot, at vores ud­dan­nel­se koncentrerer sig om det kulinariske og hånd­værks­mæs­si­ge.

Forhåbentlig kommer der en tid, hvor kvinder ikke behøver at bruge timer på at forberede “et veldækket bord”.

Jeg håber, at mænd vil undvære lidt af den slags for i stedet at opmuntre deres hustruer til at bruge tid på åndelig udvikling – også selvom det betyder, at de en gang imellem kun får serveret bagte kartofler eller brød og smør.

Jeg tilslutter mig den forfatter, som skrev, at kvinder bør have adgang til den bedste undervisning, som tilbydes mænd. Her undtages dog matematikken og klassikerne.

Som forfatteren skrev: “Giv mig en flok veluddannede, fromme mødre og søstre, og jeg vil revolutionere landet, moralsk og religiøst, hurtigere, end hvis jeg rådede over dobbelt eller tredobbelt så mange mænd med samme uddannelse”.

Opfattelsen af kvinder som underlegne viser sig ud over det nævnte også på en måde, som har enorm betydning for den arbejdende klasse – ja for enhver, som er nødt til at tjene til føden, hvad enten det er ved åndens eller håndens arbejde.

Jeg hentyder naturligvis til den ulige måde, hvorpå kvinders og mænds arbejde værdisættes. En mandlig lærer kan altid få en højere pris for sin undervisning end en kvindelig.

Sådan er det i alle fag; fx får en mandlig skrædder to eller tre gange så meget for at sy en vest eller et par bukser som en kvinde, selvom arbejdet, de hver især gør, er lige godt.

I erhverv, som udelukkende beskæftiger kvinder, er kvindernes tid kun værdisat til halvt så meget som mændenes.

En vaskekone slider lige så hårdt i det som en savværksarbejder eller kulslæber, men tjener ikke mere end det halve for en dags arbejde.

Før jeg afslutter dette brev, bliver jeg nødt til at sige noget om de goder, som ligestillingen vil bringe både mænd og kvinder.

Mange kvinder lever livet i lediggang og luksus, forsørget af deres mænds, fædres og brødres flid.

Mændene er på deres side nødt til at henslæbe livet i bogholderier, i trykkerier eller ved andet hårdt arbejde.

Hustruen og døtrene hjælper ikke med til at forsørge familien. Tværtimod. Kvinder ser det som et erhverv at bruge mændenes surt tjente penge.

Jeg er overbevist om, at kvinder, hvis de får del i ansvaret for at forsørge sig selv og deres familier, vil få en stærkere karakter og større værdighed.

De vil også føle mere ægte sympati for deres mænd, end tilfældet er nu, en sympati, som vil blive udtrykt i handling såvel som i ord.

Vores brødre afviser måske min doktrin, fordi den går imod den gængse mening, og fordi den sårer deres stolthed.

Men jeg tror, at de vil nyde godt af ligestillingen og med tiden komme til den konklusion, at ligeværdige kvinder er usigelig værdifuldere end kvinder, som er dem underlegne.

Sarah Grimké

Efterskrift

Sarah Grimkés breve og artikler dannede grundlag for den amerikanske kvindebevægelses første manifest, Seneca Falls-manifestet, som blev skrevet i 1848.

Den feministiske højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg (1933-2020) betragtede Sarah Grimké som et forbillede og citerede hende gerne.