Galleri: Sovjetiske stoppesteder er psykedeliske mesterværker
"Det var som et rumskib, der var landet midt i det hele." Fotografen Chris Herwig åbenbarer en verden af bizarre busstoppesteder i en ny billedserie, der understreger, at ikke alt var gråt og trist i det betonkommunistiske Sovjetunionen.

Gagra, Abkhasien
På en cykelrejse fra London til Sankt Petersborg i 2002 opdagede fotograf Chris Herwig en række bizarre arkitektoniske busstoppesteder fra Sovjettiden.
"Arkitekturen, landskabet og kulturen smelter sammen. Du befinder dig blandt det flade landskab, og så ser du pludselig et busstoppested, og det er som en fantastisk kunstinstallation," fortæller Chris Herwig, der ikke troede sine egne øjne, da han første gang stødte på et af de aparte bustoppesteder.