Henri de Toulouse-Lautrec

Henri de Toulouse-Lautrec tog kunstverdenen med storm

Kunstmaleren Henri de Toulouse-Lautrec blev aldrig højere end 152 centimeter og døde af alkoholisme som 36-årig. Men hans værker satte et stort aftryk på kunstscenen i Paris i slutningen af 1800-tallet.

Kunstmaleren Henri de Toulouse-Lautrec blev aldrig højere end 152 centimeter og døde af alkoholisme som 36-årig. Men hans værker satte et stort aftryk på kunstscenen i Paris i slutningen af 1800-tallet.

Paul Sescau

Hvem var Henri de Toulouse-Lautrec?

Henri de Toulouse-Lautrec var en fransk maler og kunstner, som svingede sin pensel i Paris i sidste halvdel af 1800-tallet med varietéerne, bordellerne og teatrene som de foretrukne motiver for sine plakater og malerier.

Toulouse-Lautrec blev født ind i den franske adel den 24. november 1864 i byen Albi, knap 700 kilometer syd for Paris.

Som barn brækkede han begge ben. Bruddene helede ikke rigtigt, og som følge deraf holdt benene op med at vokse, mens overkroppen udviklede sig normalt.

Toulouse-Lautrec måtte indstille sig på et liv som krøbling, og han blev aldrig højere end 152 centimeter.

Henri de Toulouse-Lautrec i fuld figur

Den franske legen Robert Weismann-Netter beskrev lidelsen under navnet pyknodysostose. Fra 1962 blev den sjældne knoglesygdom kendt som Toulouse-Lautrec-syndromet.

© Paul Sescau

Handicappet stoppede ham dog ikke i at forfølge sin drøm som kunstner, og i 1880 fik han privatundervisning hos maleren René Princeteau.

I 1882 ankom den 18-årige Toulouse-Lautrec til den franske hovedstad. Her studerede han kunst på forskellige kunstskoler i Paris, mens han bosatte sig i det daværende arbejderkvarter Montmartre.

Toulouse-Lautrec blev hurtigt en feteret kunstner, og særligt hans plakater af Paris’ forlystelsesliv blev hurtigt verdensberømte.

Toulouse-Lautrecs maleri “At the Moulin Rouge”

Henri de Toulouse-Lautrecs maleri “At the Moulin Rouge” fra 1892, hvor han også selv optræder i midten lidt til venstre.

© Art Institute of Chicago

Toulouse-Lautrec havde dog svært ved at blive fuldt ud accepteret af Paris’ bohemer. Han blev ofte mobbet for sit handicap og fandt hurtigt større tilknytning hos særligt de prostituerede, som overklassen forlystede sig med.

Mindreværdet over sit udseende og den manglende accept blandt sine ligemænd fik Toulouse-Lautrec til at slå sig på flasken.

I slutningen af 1890’erne eskalerede hans alkoholforbrug, og på et tidspunkt fik han syfilis fra en af de mange prostituerede, han hyppigt frekventerede.

Alkoholen og syfilissen gjorde stor skade på hans mentale helbred, og på et tidspunkt fik hans familie ham indlagt på et sindssygehospital i tre måneder.

Den 9. september 1901 døde Toulouse-Lautrec af komplikationer forårsaget af alkoholisme og syfilis. Hans sidste ord var angiveligt et farvel til sin far med ordene “Le vieux con!” – “Det gamle fjols”.

Toulouse-Lautrecs maleri “Moulin Rouge: La Goulue”

Toulouse-Lautrecs måske berømteste kunstværk, “Moulin Rouge: La Goulue”, udkom i 1891 og gjorde med ét Toulouse-Lautrec til en af Frankrigs berømteste kunstnere.

© The Yorck Project (2002)

Toulouse-Lautrec og Moulin Rouge

Ved udgangen af 1800-tallet var den parisiske bydel Montmartre berømt for sit blomstrende bohemeliv og farverige forlystelseskvarter med bordeller, prostitution og et pulserende natteliv.

Toulouse-Lautrec var særligt en flittig gæst i det berømte variéteteater Moulin Rouge (Røde mølle, da.), hvis sensuelle, artistiske scenedans “cancan” og løsslupne publikum tiltrak den unge kunstner.

Storbyens drama, den frigjorte boheme-stemning og bagsiden af den farvestrålende kulisse i form af ensomhed, isolation og fremmedgørelse blev gennemgående temaer i Toulouse-Lautrecs værker.

Livet som kronikør af Paris’ forlystelsesliv blev altopslugende for Toulouse-Lautrec. Han var en hyppig gæst blandt arbejderkvarterets prostituerede og følte hurtigt et slægtskab med de unge kvinder.

“En model fremstår altid som en udstoppet dukke, men disse kvinder (læs: prostituerede, red.) er levende! De slænger sig i sofaerne som vilde dyr, stiller ingen krav og er på ingen måder indbildske”, sagde Toulouse-Lautrec om de prostituerede.

Toulouse-Lautrecs maleri

Henri de Toulouse-Lautrecs maleri “The Medical Inspection at the Rue des Moulins Brothel” fra 1894.

© National Gallery of Art

Hvem var Toulouse-Lautrec som kunstner?

Toulouse-Lautrec var ekstremt produktiv i sin korte kunstnerkarriere. 5.084 tegninger, 737 malerier, 363 plakater, 350 litografier og 275 akvareller blev det til – og det er blot de kunstværker, man kender til.

Toulouse-Lautrec er mest berømt for sine plakater, der ofte var bestillingsopgaver, hvis formål var at gøre reklame for dansehallen Moulin Rouge. Plakaterne blev trykt i mange eksemplarer og kom til at hænge overalt i Paris’ gader.

Toulouse-Lautrecs stil er kendetegnet ved overdrivelsens kunst. Hans værker er typisk af cafégæster, prostituerede og feterede dansere, hvor karaktertrækkene og mimikken bliver overdrevet, så de fremstår komiske og tragiske på én gang.

Toulouse-Lautrec klædt ud som klovn

Toulouse-Lautrec klædt ud som klovn.

© Maurice Guibert

Tre mærkværdige fakta om Toulouse-Lautrec

  • Han opfandt sin egen cocktail Toulouse-Lautrec var stor fan af absint og opfandt sågar sin egen cocktail med den hårde sprit. Cocktailen var en stærk blanding af absint og cognac, som han døbte “Tremblement de Terre” eller “Jordskælvet”.
  • Han klædte sig ud som en klovn Mange af Toulouse-Lautrecs værker skildrer cirkus og klovne, og den lavstammede kunstner troppede ofte selv op til festerne i Paris iført klovnekostumer.
  • Han var resultat af indavl Toulouse-Lautrecs forældre var fætter og kusine til hinanden. Det antages, at kunstnerens genetiske sygdom, der forårsagede hans lave højde, var et resultat af forældrenes indavl.

Hvad er Toulouse-Lautrec-syndromet?

Da Toulouse-Lautrec brækkede sine ben og efterfølgende måtte leve som krøbling, fordi de aldrig voksede sammen igen, anede man ikke, hvad han fejlede.

Svaret på kunstnerens lidelse kom først et halvt århundrede efter hans død, da den franske læge Robert Weismann-Netter beskrev lidelsen under navnet pyknodysostose. Fra 1962 blev den sjældne knoglesygdom kendt som Toulouse-Lautrec-syndromet.

Syndromet er en genetisk mutation, der fører til opbygning af kollagen og meget tætte, men skøre knogler.

Det anslås, at én ud af 1,7 millioner mennesker på verdensplan lider af syndromet.