Hvad var "Medusas flåde"?

Franske Théodore Gericault malede sit mesterværk på baggrund af et virkeligt forlis. I 1816 stødte fregatten Méduse på en sandbanke i Atlanten 60 sømil fra Vestafrikas kyst. 250 mand fik plads i skibets både, mens 147 skibbrudne blev anbragt på en tømmerflåde og taget på slæb. Efter kort tid gav kaptajnen dog ordre til at kappe rebene, fordi flåden sinkede bådene.

Kampe om de sparsomme forsyninger brød hurtigt ud på flåden. Allerede den første nat blev 20 dræbt eller begik selvmord ved at kaste sig i havet. Bølger slog ind over det overlæssede fartøj, og kun de skibbrudne på midten var i sikkerhed for at blive skyllet bort.

Efter fire dage var blot 67 tilbage på flåden. Sulten drev nu flere til kannibalisme, og alt sammenhold forsvandt. Døde blev fortæret, og de stærkeste kastede deres svækkede kammerater over bord.

På den 12. dag fik den franske brig Argos flåden i sigte. Da var blot 15 endnu i live, og af dem bukkede fem under i de følgende dage. Kaptajnen og resten af mandskabet i bådene nåede kysten og kom over land til den franske koloni Senegal.

I Frankrig valgte 27-årige Gericault straks at forevige historien på lærred. Resultatet blev et mesterværk, som sikrede ham berømmelse.