Få malerier er blevet undersøgt så nøje som Leonardo da Vincis to berømte mesterværker Mona Lisa og Den Sidste Nadver.
Men nu har kemikere og kunsteksperter afsløret, at malerierne gemte på en helt ny og giftig hemmelighed.
Ved hjælp af kemiske analyser, røntgen og infrarød spektroskopi af tidligere prøver taget fra Mona Lisa og Den Sidste Nadver, har eksperterne fundet spor efter plumbonakrit.
Det er et særligt giftigt stof, som er opstået som en kemisk reaktion, efter at olien i da Vincis maling er blevet blandet med små mængder bly. En reaktion, som den berømte maler tilsyneladende bevidst har ønsket at opnå.
Slår Rembrandt af pinden
Ifølge forskerne har da Vinci opnået reaktionen ved at eksperimentere med brugen af blydioxid i sin maling. Når plumbonakrit dannes i malingen, tørrer den hurtigere – en teknik, som eksperterne ellers hidtil har troet først blev opfundet af den hollandske maler Rembrandt i 1600-tallet.
Men ifølge de nye analyser kan det altså meget vel have været da Vinci, som opfandt teknikken.
“Alt, hvad der kommer fra Leonardo, er meget interessant, for han var selvfølgelig kunstner, men han var også kemiker, fysiker – han havde masser af ideer, og han eksperimenterede”, fortæller Gilles Wallez, professor ved Sorbonne Universitet i Paris og en af forskerne bag det nye studie til nyhedsmediet CNN.
Forskerne har også gennemgået Leonardo da Vincis egne tekster, og selvom ingen kilder, hvor han beskriver denne teknik, har overlevet, så viser teksterne, at han kendte til plumbonakrit. Han tog dog let på stoffets giftige natur, da han anbefalede det til en hud- og hårbehandling.
Carmen Bambach, der er ekspert i Italiensk kunst ved New Yorks Metropolitan Museum of Art kalder opdagelsen for ”utrolig spændende” og beskriver den nye viden om da Vincis malemetoder som en ”ekstrem vigtig nyhed for kunstverdenen”.
Prøverne taget fra Mona Lisa og Den Sidste Nadver er så mikroskopiske, at de ikke kan ses med det blotte øje.