Ny teori: Michelangelo provokerede kirken med kvindelige kønsorganer
Det var en hyldest til det feminine, da Michelangelo malede otte vædderhoveder i det Sixtinske Kapel. Sådan siger en gruppe forskere, der mener, at vædderhovederne i virkeligheden symboliserer en kvindelig livmoder.

Kan du få øje på Michelangelos skjulte budskab?
Det virker helt uskyldigt: Otte vædderhoveder pryder den gigantiske fresko, som multikunstneren Michelangelo malede i det Sixtinske Kapel.
Men ifølge forskere fra Forbundsuniversitetet for Sundhedsvidenskab i Brasilien symboliserer vædderhovederne de kvindelige forplantningsorganer - livmoderen, æggestokkene og æggelederne - og er både en hyldest til kvinden og en provokation til den mandsdominerede katolske kirke.