Picasso er i dag næsten mere kendt for sine kvinder end for sin kunst – og måske allermest for auktionspriserne på malerierne af sine kvinder. Det ændrer dog ikke ved, at Pablo Picasso var en af 1900-tallets betydeligste billedkunstnere og den største stilskaber inden for den moderne kunst.
Lær mesteren at kende her – hans kunst, hans kvinder og hans mange paradokser.
Picasso malte før han talte
Picassos barndom
Allerede da han var barn, stod det klart, at lille Pablo Picasso havde et talent for at tegne og male, der lå ud over det sædvanlige.
Pablo Picasso blev født den 25. oktober 1881 i den spanske kystby Málaga. Hans mor var hjemmegående, og hans far var kurator ved bymuseet og arbejdede også som kunstlærer ved “Escuela de Arte San Telmo”.
Det var også faren, der lærte Pablo Picasso at male i en tidlig alder. Rygterne siger, at det lille vidunderbarn kunne male, før han kunne tale.
Som otteårig var Pablo Picasso ferm til at lave oliemalerier, og Picassos ældste maleri, “Le Picador”, er fra 1890, da han var blot ni år gammel.
Da Picasso startede på “La Lonja”, skolen for kunst i Barcelona, sprang han over begynderkurset og startede på et avanceret hold.
Hurtigt derefter blev Picasso en del af cirklen af de bedste malere i Barcelona.
Picassos fire væsentligste stilperioder
Blå periode – 1901-1904
I 1901 begik en af Picassos gode venner selvmord, hvilket tog hårdt på Picasso. Efter selvmordet blev hans malerier mere eftertænksomme og dystre, deraf navnet den “blå periode”. Picasso tegnede og malede vagabonder, drankere og tiggere og portrætter af bl.a. kvinder og børn fra et fængsel i Paris.
Picassos rosa periode – 1904-1906
Picassos blå periode blev afløst af en rosa, hvor de varmere farver igen fandt vej til hans lærreder. På dette tidspunkt var Picasso i et lykkeligt forhold med Fernande Olivier, hvilket ifølge flere kunstkritikere var årsagen til det ret markante stilskifte.
Kubismen – 1908-1919
I 1908 opfandt Pablo Picasso den helt nye stilart kubismen sammen med den franske billedkunstner Georges Braque. Kubismen var et brud med den naturalistiske europæiske maletradition. I stedet for at se på et objekt fra én bestemt vinkel brød kubismen objektet op i forskellige geometriske former, så det kunne ses fra forskellige synsvinkler. Kubismen var en revolution og havde stor påvirkning på kunsten i Europa.
Nyklassicisme og surrealisme – 1919-1929
Efter 1. verdenskrig skyllede en nyklassicistisk tendens ind over kunstscenen i Paris. Oven på krigens traumer søgte Pablo Picasso tilbage til klassiske stiltræk som et billede på en ny tid af sammenhæng, orden og social harmoni. Nyklassicismen blev efterfulgt af surrealismen, som bl.a. tog udgangspunkt i Freuds teorier om underbevidstheden.
Picasso i Paris
I starten af 1900-tallet flyttede Pablo Picasso til Paris. Her slog han sig ned blandt gøglere, kunstnere og prostituerede i bydelen Montmartre.
Pengene var små, og hans spartanske atelier blev opvarmet af en gammel ovn og flød med malertuber og lærreder.
Under disse beskedne forhold skabte Pablo Picasso noget af den mest revolutionerende kunst i det 20. århundrede.
Da Pablo Picasso flyttede til Paris, levede han sammen med digterne Guillaume Apollinaire og Max Jacob og maleren Georges Braque i den nedlagte lagerbygning “Le Bateau-Lavoir” i bydelen Montmartre.
Kubismen gjorde kunsten moderne
Hans helt store gennembrud kom i 1907 med det revolutionerende og kontroversielle maleri “Frøknerne fra Avignon”, der portrætterer fem nøgne prostituerede kvinder fra et bordel, der lå på gaden Carrer d’Avinyó i Barcelona.
De prostitueredes ansigter mindede om afrikanske masker, og det tredimensionelle rum var ophævet til fordel for et fladt, todimensionelt plan.
Med “Frøknerne fra Avignon” lagde Picasso definitivt den antikke tradition og skønhedsidealet bag sig.
Sammen med den franske billedkunstner Georges Braque skabte han en helt ny stilart inden for kunsten – kubismen.
Pablo Picasso mente ikke, at kunst skulle ligne virkeligheden. I stedet skulle den udfordre vores opfattelse af virkeligheden og derved nå frem til en større sandhed.
“Kunsten er den løgn, der får os til at se sandheden”, som Pablo Picasso selv formulerede det.
Kubismen fik stor indflydelse på den efterfølgende arkitektur og kunst og blev startskuddet til den mere frie og abstrakte kunst, vi kender i dag.
Kubismen forvandlede desuden Pablo Picasso til den mest eftertragtede og feterede billedkunstner i Europa.
Picassos maleri “Frøknerne fra Avignon” fra 1907 var kunstnerens første maleri i stilarten kubisme. Kubismen var et forsøg på at skildre alle aspekter af, hvad kunstnere så i tre dimensioner, på en flad overflade.
Picasso bekrigede fascismen med kunst
Da fascisten Franco bombede den baskiske by Guernica, malede Picasso et af sine mest berømte malerier i protest mod den spanske borgerkrigs lidelser.
I 1937 rasede den spanske borgerkrig mellem den republikanske regering og nationalisterne anført af general Francisco Franco. Den 26. april bombede tyske bombefly, der støttede nationalisterne, byen Guernica i den pro-republikanske region Baskerlandet.
Angrebet efterlod store dele af byen i ruiner og blev mødt med fordømmelse verden over – også fra den venstreorienterede pacifist Pablo Picasso, der ikke kunne udstå fascismen. Kort efter angrebet malede den spanske kunstner et af sine berømteste malerier, “Guernica”, der abstrakt beskrev rædslerne i byen under angrebet.
“Guernica” fyldte 3,5 gange 7,8 meter. Motivet er malet i sorte, hvide og grå oliefarver og emmer af død og lidelse. Den dag i dag er “Guernica” stadig et symbol verden over for diverse antikrigs-bevægelser. Her ses billedet udført i keramik og ophængt i en gade i det baskiske Guernica.
Da general Franco vandt borgerkrigen og overtog magten i Spanien, blev “Guernica” deponeret på Museum of Modern Art i New York. Først i 1981, seks år efter Francos død, kom det berømte billede til Spanien. Siden 1992 har det været en af hovedattraktionerne i Reina Sofia-museet i hovedstaden Madrid.
Picasso forblev modstander af Franco og fascismen hele livet. I 1944, kort før afslutningen på 2. verdenskrig, meldte Picasso sig ind i det franske kommunistparti, FCP. Han forblev trofast medlem frem til sin død i 1973.
Picasso og kvinderne
Den største inspirationskilde til sin kunst fandt Pablo Picasso i det væld af kvinder, der flettede sig ind og ud af hans liv.
De kvinder, der var i hans liv, blev en del af kunsten. Nogle af Pablo Picassos berømteste kunstværker portrætterer hans koner og elskerinder gennem tiden.
Kvinderne inspirerede Pablo Picasso og skubbede til hans udvikling kunstnerisk. Men det var uden tvivl ikke nemt at være muse for den mandschauvinistiske billedkunstner.
“Der findes kun to slags kvinder: Gudinder og dørmåtter”, belærte Pablo Picasso sin unge elskerinde Françoise Gilot om.
Og de kvinder, der nød gudindestatus, risikerede fra det ene øjeblik til det andet at blive degraderet til dørmåtter, når Pablo Picasso tabte sit hjerte til en ny skønhed.
Dora Mar og Pablo Picasso.
Mød kvinderne i Picassos liv og kunst
Pablo Picasso havde to koner, seks elskerinder og et utal af kortvarige affærer gennem sit liv. Flere af kvinderne blev udødeliggjort i hans kunst, men livet som Picassos partner var alt andet end et skønmaleri. Læs om fem af de vigtigste kvinder i Picassos liv.
Olga Khokhlova – 1917-1955
Picasso mødte den ukrainske ballerina Olga Khokhlova i Rom i 1917. Hun var født ind i en aristokratisk familie i Ukraine og dansede i det berømte balletkorps Les Ballets Russes. Året efter blev de gift – på trods af at Pablo Picassos egen mor, doña María, advarede sin kommende svigerdatter om giftermålet: “Min stakkels pige, du ved ikke, hvad du går ind til (…) Jeg tror ikke, nogen kvinde vil kunne blive lykkelig med min søn”.
Picassos mor fik ret. 10 år inde i ægteskabet indledte den 45-årige Picasso en affære med den blot 17-årige franske teenager Marie-Thérèse Walter. Da Olga fandt ud af sidespringet, bad hun om at blive skilt, men Picasso nægtede, da han ikke ville give sin kone halvdelen af sine aktiver i en skilsmisse. De to forblev gift på papiret indtil Olga Khokhlovas død i 1955.
Barn: Paolo
Marie-Thérèse Walter – 1927-1935
“Madame, du har et interessant ansigt. Jeg vil gerne male et portræt af dig”. Sådan lød Pablo Picassos scorereplik, da han i begyndelsen af januar 1927 henvendte sig til den blot 17-årige Marie-Thérèse Walter ude foran Galeries Lafayette i Paris.
Og det virkede – på trods af at hun ikke anede, hvem Picasso var. De to indledte en lidenskabelig kærlighedsaffære, og den atletiske, blonde pige optrådte de efterfølgende år i et væld af Picassos tegninger og malerier. Ni år inde i forholdet mistede den evigt rastløse Picasso interessen og hoppede videre til en yngre model. Marie-Thérèse kom sig aldrig over bruddet og begik selvmord i 1977.
Barn: Maya
Dora Maar – 1936-1944
I 1936 mødte Picasso den 29-årige, anerkendte franske fotograf Dora Maar på en café i Paris. Han blev hurtigt betaget af den intelligente og kunstinteresserede brunette og var splittet mellem sin “gamle elskerinde”, Marie-Thérèse Walter, og sin “nye flamme”, Dora Maar.
“Jeg kunne lide dem begge to af højst forskellige grunde: Marie-Thérèse, fordi hun var sød og venlig og gjorde alt, hvad jeg bad hende om, og Dora, fordi hun var intelligent”, forklarede Picasso senere om sit kærlighedsdilemma. Ifølge en anekdote dukkede Marie-Thérèse uanmeldt op i hans atelier, mens Dora Maar var der, da han malede det verdensberømte maleri “Guernica” (1937). Mens 2. verdenskrig rasede, voksede Picassos berømmelse, og snart kastede han kærligheden på en ny kvinde. I 1943 er forholdet mellem de to forbi, og Dora Maar er så hårdt ramt af hjertekvaler, at hun året efter får et nervøst sammenbrud, som det tager hende næsten to år at komme sig over.
Børn: Ingen
Françoise Gilot – 1944-1953
I foråret 1943 mødte den 62-årige Picasso den 21-årige kunstner Françoise Gilot (f. 1921) på restauranten Le Catalan, hvor Gilot spiste middag med en veninde.
I begyndelsen var Gilots interesse for Picasso udelukkende af professionel karakter, men som så mange kvinder før hende blev hun til sidst overvundet af den aldrende storcharmørs kurmageri. Sammen flyttede de til Sydfrankrig i huset La Galloise, men den viljestærke Gilot nægtede at finde sig i Picassos konstante sidespring og forlod ham endeligt i 1953.
I 1964 udgav hun selvbiografien “Life With Picasso”, som Picasso fordømte på det kraftigste. Bogen tegner et portræt af Picasso som både et geni og en tyran, og Picasso selv var så bestyrtet over udgivelsen, at han afbrød kontakten til parrets to børn.
Børn: Claude og Paloma
Jacqueline Roque – 1953-1973
Françoise Gilot er efter Picassos eget udsagn den eneste kvinde, der nogensinde forlod ham. Livet som ungkarl varede dog ikke længe for den feterede kunstner.
Allerede samme år, som Gilot forlod ham, fandt han sammen med den smukke, 26-årige Jacqueline Roque (1927-1986). På det tidspunkt var Picasso 72 år. De to mødte hinanden på Madoura-potteværkstedet i Vallauris, hvor Roque var ekspedient. Picasso bragte hende en rose hver dag, indtil hun indvilgede i at gå ud med ham.
Parret blev gift i 1961 og købte slottet Château de Vauvenargues nær Aix-en-Provence samt en villa i Cannes, hvor Picasso kunne arbejde uden forstyrrelser. Jacqueline Roque var meget kontrollerende og styrede fuldstændig, hvem der kom på besøg hos den stadig mere afkræftede Picasso. Hun afskar hans børn fra al kontakt til deres far, og da Picasso døde i 1973, var børnene ikke velkomne til begravelsen. Jacqueline Roque kom sig aldrig over tabet af sin ægtemand, og i 1986 skød hun sig selv.
Børn: Ingen
Picasso døde styrtende rig
Mellem sine mange erotiske eskapader skabte Picasso kunst i alle mulige afskygninger helt frem til sin død den 8. april 1973.
Picasso efterlod sig ca. 45.000 billeder, keramikværker, skulpturer, tryk og raderinger, og det anslås, at hans personlige formue lå et sted mellem 700 mio. og 1,7 mia. kr.
Da Picasso ikke efterlod sig noget testamente, affødte hans død en bitter arvestrid mellem hans sidste kone og hans fire børn.
Selvom Picasso tjente styrtende på sin kunst både i livet og i døden, handlede det ikke kun om at tjene penge. Som han selv så berømt formulerede det:
“Formålet med kunsten er at vaske dagligdagens støv af vores sjæle”.
Pablo Picassos dyreste billede nogensinde, “Les femmes d’Alger (Version “O”)”. Det sidste i en serie på 15 malerier malet i 1954 og inspireret af Eugène Delacroix’ maleri fra 1834: “Femmes d'Alger dans leur appartement”.
De fem dyreste Picasso-malerier
Pablo Picassos kunst solgte godt, da han var i live, men efter hans død er prisen på hans værker mangedoblet. Her er de fem dyreste Picasso-malerier nogensinde:
5. Femme assise près d’une fenêtre (Marie-Thérèse), 1932
Solgt for: 103,4 mio. dollars.
4. Garçon à la pipe, 1905
Solgt for: 104 mio. dollars.
3. Nude, Green Leaves and Bust, 1932
Solgt for: 106,5 mio. dollars.
2. Fillette à la corbeille fleurie, 1905
Solgt for: 115 mio. dollars.
1. Les femmes d’Alger (Version “O”), 1955
Solgt for: 179,4 mio. dollars.