Creative Commons / Staatliche Museen zu Berlin
Casper David Friedrich: Månen står op ved havet.

Romantikken: De følsomme geniers frihedskamp

I romantikken gik nørderne for første gang i historien på barrikaderne. Nu skulle fornuft og ligevægt knægtes, og topmålet af heltemod var selvmordet. Kom helt ind under huden på de sande romantikere.

Mange forbinder romantik med stearinlys, roser og gåture hånd i hånd.

Den historiske periode, vi i dag kender som "romantikken" (ca. 1770-1850), handler bestemt også om overstrømmende kærlighed og dirrende sentimentalitet. Det er dog kun den halve historie.

Romantikken var også mystik, filosofi og dødbringende kærlighed. Desuden kan meget af nutidens tankegods omkring følelser, kærlighed, skønhed og naturen spores tilbage til de romantiske kunstnere og tænkere.

Åbn dit hjerte og sind, mens vi folder romantikken ud for dig.

Hvad er romantikken?

I modsætning til mange andre historiske perioder er romantikken ikke kendetegnet ved nye opfindelser eller store krige, som henholdsvis industrialiseringen og oplysningstiden.

Romantikken er - måske meget passende - en blødere og mere abstrakt størrelse. Perioden, der starter omkring 1770 og slutter i midten af 1800-tallet, er først og fremmest defineret ved en ny måde at tænke på. Om mennesket, naturen, sandheden og, særligt, kunsten.

Den tager sit udspring i Tyskland, hvor digtere, forfattere og filosoffer gør op med den kolde fornuft, der er blevet ophøjet til den eneste sande værdi i oplysningstiden.

Her forsøgte forfattere, politikere og tænkere at anvende videnskabens nøgterne blik på virkeligheden til at sætte individet fri, indføre borger- og menneskerettigheder og afmontere de gamle institutioner, der ikke længere gav mening efter en rationel analyse af samfundet.

Det gik særligt ud over kirke og konger i Europa, ligesom det satte gang i den Franske Revolution og Den Amerikanske Uafhængighedskrig.

Romantikerne tager ligesom oplysningstænkerne udgangspunkt i individet, det enkelte menneske. Men de mener ikke, at fornuften er det bedste middel til at forstå og indrette verden. De stoler i højere grad på følelserne.

I løbet af romantikkens lille århundrede vælter det frem med kunstneriske værker indenfor billedkunsten, litteraturen og musikken, som skildrer og fremmaner store følelser.

Hvorfor hedder det "romantikken"?

John Keats læser.

På intet andet tidspunkt i historien har digtere og forfattere haft så høj status som i romantikken. Litteratur og læsning var en indgroet del af den romantiske bevægelse, hvis lidenskabelige læselyst derfor kan aflæses i periodens navn. Portræt fra mellem 1821 og 1823 af den engelske digter John Keats af Joseph Severn.

© Public domain

Perioden får også sit navn fra litteraturen. I oplysningstiden blev ordet "roman" brugt på tysk, russisk og fransk til at beskrive den litteratur, der var i den romanske - som i Romerrigets - tradition, og altså ikke på klassisk latin.

Den romantiske litteratur handlede typisk om riddere, kærlighed og eventyr.

Og netop de tematikker passede perfekt til at beskrive den tankegang, som ifølge de to tyske brødre Friedrich og August Wilhelm Schlegel karakteriserede nybruddet i poesien og litteraturen omkring 1700-tallets slutning.

Sidenhen har ordet "romantisk" skiftet betydning, så det nu primært henviser til den kærlighedsforståelse, som de romantiske digtere gjorde populær.

For dem var ægte kærlighed nemlig en følelse, der kunne ændre hele verden - i hvert fald for det enkelte menneske - og ikke som tidligere et spørgsmål om social status, familie-alliancer og pligt.

Digtere genfortolker Platon og føler sandheden

Caspar David Friedrichs maleri Vandreren over Tågehavet.

Caspar David Friedrichs maleri "Vandreren over Tågehavet" (1818) bliver ofte fremhævet som et af romantikkens mesterværker indenfor billedkunsten. Maleriet viser mange af romantikkens klassiske temaer, blandt andet det lille menneske overfor den store, skønne natur. Naturen er også fremstillet som noget mystisk, som det er svært at gennemskue, men umuligt ikke at føle sig forbundet til.

© Public Domain

Meget af romantikkens tankegods stammer helt tilbage fra Platon. Centralt for den gamle græker var ideen om, at den fysiske, sanselige verden kun var en gengivelse eller kopi af den virkelige verden, som han kaldte ideernes verden.

I ideernes verden findes alt i sin mest perfekte form, nemlig som idé. Derimod er alle de stole, vi kan sidde på og røre ved i den fysiske verden, kun forskellige forsøg på at kopiere den perfekte, ideelle stol.

Platon mente også, at menneskets sjæl oprindeligt tilhørte ideernes verden - det var der, den kom fra før fødslen, og der den forsvandt hen efter døden.

Jeg stoler ikke på andet end det hellige i hjertets følelser og fantasiens sandhed - hvad fantasien begriber som skønhed må være sandt - uanset om det endnu har eksisteret eller ej. John Keats, 1817

Hvis man virkelig vil vide noget om, hvordan verden hænger sammen, betyder det derfor at få et indblik i ideernes verden. Og det er kun sjælen, der er i stand til det, fordi den hører til ideernes særlige rige.

I romantikken tager digtere og filosoffer de noget abstrakte tanker op igen. De mener, at sjælen kan mærke, når den opfanger noget fra ideernes verden, noget virkelig sandt, og det kommer til udtryk som dybe, stærke følelser i det menneske, der oplever det.

Pludselig er oplysningstiden vendt på hovedet. Nu er det ikke længere rationelle overvejelser og analyser, men tværtimod dybfølte og subjektive følelser, der er garant for viden og sandhed.

Menneskets følelsesliv bliver også tillagt betragtelig mere værdi, end det har gjort tidligere i historien. Hvor følelser ofte blot var forhindringer, der skulle overvindes, inden en krig kunne udkæmpes eller et ægteskab accepteres, bliver de nu en del af livet, der er værd at kæmpe for og stræbe efter.

Kunsten og naturen bliver ophøjet til gudestatus

Thomas Coles maleri Niagara Falls.

I Thomas Coles maleri "Niagara Falls" fra 1830 er naturen hovedpersonen. Mennesket er reduceret til to indianere, som romantikerne anså for at være tættere på naturen. De hoteller og førindustrielle bygninger, som eksisterede omkring vandfaldene allerede på Thomas Cole's tid, har han meget sigende afstået fra at male.

© Wikimedia Commons

Der er særligt to steder for romantikkens kunstnere og tænkere, hvor sjælen kan komme i kontakt med de dybere sandheder: naturen og kunsten.

De fleste mennesker har følt en forbindelse til naturen på et eller andet tidspunkt. Om det er storheden ved at skue ud fra en bjergtop, den dybe ro i en gammel skov eller havets rasen, når bølgerne pisker mod stranden. Naturens kræfter og skønhed kan få ethvert menneske til at føle sig lille, men også som en del af noget større.

Følelsen af samhørighed med naturen fylder meget for romantikerne. De forstår den som den sjælelige genkendelse, som Platon anser som den højeste form for sandhed og indsigt. Deres beundring for naturen minder til tider om panteisme, ideen om at Gud er i alt.

Samtidig gemmer romantikkens ophøjelse af naturen på endnu et opgør med oplysningstiden og den spæde modernitet, som særligt viser sig i datidens spæde industrialisering. Romantikerne ser med foragt på, hvordan fabrikkernes efterspørgsel på arbejdere driver flere folk fra landet mod byerne, hvor de arbejder i farlige, beskidte fabrikshaller og bor i storbyernes trange, stinkende lejligheder.

Mennesket har mistet sin forbindelse til naturen, mener de, og derved mistet sig selv. Derfor forsøger romantikerne at dyrke og efterligne naturens skønhed, ligesom de romantiserer ideen om det simple liv i pagt med naturen.

Tre af romantikkens største kunstnere

Filosoffen Jean-Jacques Rousseau.
© Public domain

Jean-Jacques Rousseau (født 28. juni 1712, død 2. juli 1778)

Den schweiziske filosof er paradoksalt nok en vigtig tænker både for oplysningstiden og romantikken. I 1762 udgiver han bogen "Emile eller Om opdragelsen", hvori han beskriver børns umiddelbare godhed og naive nysgerrighed. I modsætning til andre oplysningstænkere gør han op med at forherlige den disciplinerede og nøgterne tilegnelse af viden gennem uddannelse. De tanker vækker genklang i romantikken, der lader sig inspirere af det barnlige, følsomme og naive.

Portrætmaleri af maleren Caspar David Friedrich.
© Public domain

Caspar David Friedrich (født 5. september 1774, død 7. maj 1840)

Den tyske landskabsmaler blev uddannet i København i slutningen af 1700-tallet. Hans sammensatte landskaber med rygvendte skikkelser var i en periode i Friedrichs samtid særdeles populære. I den romantiske periode skabte hans ofte dødsmærkede billeder af Jesus på korset i en granskov eller et synkende skib holdt fast i et ishav også stor tiltrækning. Med tiden gik han af mode, og han døde i glemsel.

Portræt af den romantiske komponist Ludwig van Beethoven.
© Public domain

Ludwig van Beethoven (døbt 17. december 1770, død 26. marts 1827)

Beethoven er sammen med Haydn og Mozart indbegrebet af Wienerklassiken. Fra omkring 1804 begynder hans kompositioner at få flere romantiske nuancer: Værkerne distancerer sig fra klassicismens mere strenge formalisme; de går over deres bredder i orkestrering og længde; og der bliver skruet op for følelsernes intensitet og vælde.

En af de største romantikere er engelske William Wordsworth, der digter om naturen og kritiserer storbyens travlhed. Sammen med vennen Samuel Taylor Coleridge, en anden digter ved navn Robert Southy og søsteren Dorothy slår Wordsworth sig i 1799 ned i Grasmere i Englands Lake District, hvor nogle af hans mest berømte digte skildrer områdets idylliske natur.

Ligesom naturen kunne fremmane store følelser hos mennesket, mente romantikerne også, at kunsten kunne det samme. De anså både kunsten som et forsøg på at skildre og efterligne naturens skønhed og som en måde at formidle de dybere følelser og sandheder, som mødet med naturen kunne inspirere til hos mennesket, særligt hos den store kunstner.

I romantikken bliver kunsten et udtryk for kunstnerens særlige personlighed. Digtet eller billedet er kunstnerens måde at forstå og formidle de følelser på, som sætter ham i forbindelse med den dybere sandhed, Platons ideelle verden.

Alle de store kunstnere bliver anset for at være kunstneriske genier - mennesker, der var særligt følsomme, ekstraordinært talentfulde og havde en dybere, intuitiv forståelse for mennesket end de fleste.

Fortællingen om det kunstneriske geni er et ideal fra romantikken. Romantikerne mente netop, at mennesker, der var i dyb kontakt med deres følelser, havde lettere ved at skue ind i ideernes verden og forstå de dybe sandheder, som de bagefter kunne formidle til resten af verden i deres kunst.

Sir Thomas Lawrence: Red Boy.

I Sir Thomas Lawrences maleri Red Boy fra 1825 er to af romantikkens centrale emner til stede: Det romantiske geni og dyrkelsen af barnets sind.

© Creative Commons

Det romantiske geni

I og med at romantikerne ophøjer følelserne til det vigtigste og største for mennesket, har de også brug for nye idealer at stræbe efter. Den rationelle videnskabsmand, der var oplysningstidens eksempel til efterfølgelse, duer ikke længere.

Følelserne er vigtigere end fornuften, og romantikerne dyrker derfor det umiddelbare, der ikke er analyseret eller fortænkt. Romantikkens digtere og tænkere dyrker i stedet barnet, det barnlige og naive. Her ser de en umiddelbar eksistens, der følger sine følelser og ikke overtænker tingene.

Johann Wolfgang von Goethe.

Johann Wolfgang von Goethe malet på en rejse til Italien i 1787, da Goethe var blevet 38 år, og hans 'Sturm und Drang'-periode forlængst var overstået. Her er det den klassiske dannelse i Goethes væsen, som maleren Johann Heinrich Wilhelm Tischbein celebrerer.

© Public domain

I 1774 udgiver den tyske forfatter, filosof og videnskabsmand Johann Wolfgang von Goethe et af de essentielle romantiske værker. "Den Unge Werthers Lidelser" regnes typisk for at tilhøre den tyske Sturm und Drang-periode, men tematikkerne inspirerer i stor stil romantikerne, der digter videre på de tyske tragedier om misforståede genier og ulykkelig kærlighed.

"Den Unge Werthers Lidelser" følger den unge borgersøn af samme navn, som flygter fra byens travlhed ud på landet for at komme i kontakt med naturen og sig selv.

Her møder han Lotte, og selvom hun allerede er forlovet, bliver han dybt og voldsomt forelsket i hende. Efterhånden bliver hun også gift med sin forlovede. Werther indser, at hans kærlighed ikke har nogen fremtid, og han ender med at begå selvmord.

Den tragiske Werther bliver arketypen for den romantiske helt. Han er en selvvalgt outsider, der gør oprør mod fornuften og samfundets forventninger om at blive i byen, tage en uddannelse og blive godt gift. I stedet vælger han at dyrke sin individualitet, at finde sig selv og ofre sit liv for de store følelser.

Selvmordet fyldte meget i romantikken, både i litteraturen og i praksis. Fire år før Goethe udgiver tragedien om Werther, begår den unge, engelske poet Thomas Chatterton selvmord i London.

Hans omstændigheder minder om Werthers: En ung, intelligent mand af god familie, der hellere vil være digter end at læse jura og blive en god samfundsborger. Efter hans selvmord bliver Chatterton symbolet på den selvvalgte fattige, misforståede og lidende kunstner, der hellere vil dø end at opgive sin kunst.

Arketypen med det unge, følsomme geni, der ikke kan passe ind i samfundet uden at gøre skade på sig selv, sine følelser og sin kreativitet, fylder stadig i vores tid. I grundtræk følger historierne om Amy Winehouse, Kurt Cobain, Jimi Hendrix og Jim Morrison samme spændingskurve.

Romantikken - tidslinje

Jean-Jacques Rousseau, forløber for romantikken.
© Shutterstock

Maj 1762

Jean-Jacques Rousseau udgiver "Emile eller Om opdragelsen" i Paris".

  • Bogen er en lovsyngelse af børns umiddelbare kreativitet, godhed og nysgerrighed.
  • Et opgør mod at forherlige disciplin og blind tilegnelse af viden.
  • Første længere forsvar for amning i vestlig litteratur.
Chatterton af Henry Wallis (1856).
© Wikimedia Commons/Tate Britain

August 1770

Den unge poet Thomas Chatterton (1752-1770) begår selvmord i London.

• Selvmordet skyldes primært, at ingen ville udgive hans poesi, og at forældrene pressede ham til at studere jura.
• Bliver symbol på den fattige, misforståede og lidende kunstner.

Portræt af Johann Wolfgang von Goethe.
© Wikimedia Commons / Neue Pinakothek

1774

Johan Wolfgang von Goethe (1749-1832) udgiver "Den Unge Werthers Lidelser" i Leipzig.

  • Den essentielle romantiske kærlighedshistorie: Werther bliver fortæret af en umulig kærlighed til en gift kvinde og ender med at begå selvmord.
  • Printes i tre millioner (!) eksemplarer. Udråbt af Napoleon til det bedste europæiske stykke litteratur.
  • Ændrer måden, eftertiden tænker om kærlighed – nu skal den være dramatisk og dybfølt.
Fornuftens søvn fostrer uhyrer af Francisco de Goya.
© Free to use/Statens Museum for Kunst

1798

Francisco Goya (1746-1828) maler i Madrid "Fornuftens søvn avler uhyrer".

  • Goya skildrer i denne akvatinte og mange andre af hans grafiske arbejder, hvordan det irrationelle, følelserne, har en stor indvirkning på menneskers liv.
  • Goyas billedverden er ofte befolket med dæmoner og skikkelser af mareridtsagtig karakter.
Portræt af William Wordsworth malet af Benjamin Haydon i 1842.
© Wikimedia Commons/National Portrait Gallery

1798

De to venner William Wordsworth og Samuel Taylor Coleridge udgiver i fællesskab digtsamlingen "Lyriske ballader, med et par andre digte".

  • Udgivelsen af balladerne regnes for at være startskuddet på romantikken i England.
  • I digtene distancerer de sig fra den mere stive og formelle stil, der prægede deres samtids lyrik. I stedet henter de inspiration fra et mere jævnt sprog, og de priser en tilbagevenden til en mere enkel og uforstilt måde at leve på.
Den romantiske digter Wordsworths hjem, Doves Cottage.
© Shutterstock

December 1799

William Wordsworth (1770-1850) og søsteren Dorothy tager bolig i et idyllisk hus på landet, Dove Cottage.

  • Wordworth skriver noget af den bedste engelsksprogede poesi om naturen i huset i det nordvestlige England.
  • Hans poesi er præget af romantisering af det simple, naturlige overfor det moderne og fabrikerede.
Maleri af den romantiske digter Samuel Taylor Coleridge.
© Wikimedia Commons/ National Portrait Gallery

1816

Samuel Taylor Coleridge (1772-1834) udgiver digtet "Kubla Khan", der skildrer fantasiens mulighed for erkendelse og oplevelse.

  • Coleridge er som flere andre fra den romantiske æra i en periode afhængig af opium.
  • Han arbejder målrettet, men til syvende og sidst forgæves, på at etablere et utopisk samfund.
Portræt af den romantiske digter Lord Byron.
© Nottingham City Museums and Galleries

1816

Lord Byron (1788-1824) skriver "Drømmen", der afspejler romantikkens fascination af drømmens irrationelle natur.

  • Lord Byron skaber skandale i Storbritannien i 1816 ved at lade sig skille fra sin hustru. Han har siden - i romantikkens ånd - flere lidenskabelige romantiske forhold til andre kvinder.
  • Præget af romantikkens nationalisme udruster han i 1823 et krigsskib for at engagere sig i selvstændighedskampen i Grækenland. Han dør dog af gigtfeber, inden han og hans skib kommer i kamp.
Thomas Coles maleri Niagara Falls.
© The Art Institute of Chicago

September 1829

Thomas Cole (1801-1848) maler Niagara Falls.

  • Menneskene i Thomas Coles billeder er næsten altid små i forholdet til den dramatiske natur.
  • Romantikere som Thomas Cole distancerer sig fra religiøs dogmatik. De leder i stedet efter holistiske, spirituelle følelser i naturen og kunsten.
Augustus Pugins parlamentsbygning i London.
© Shutterstock

April 1847

Augustus Pugins nye, men middelalderlige, parlamentsbygning åbner i London.

• Skuer tilbage mod Englands fortid før industrialiseringen, hvor landet ikke kun var optaget af penge og teknologi.
• Generel tråd i romantikken: Forherligelse af det ridderlige og middelalderens ædelhed.

Foto af den romantiske lyriker Charles Baudelaire.
© Wikimedia Commons/British Library

Maj 1863

Charles Baudelaire (1821-1867) skriver i Paris et prosadigt om "flanøren", en hidtil ildeset personage.

• Fejrer den omkringstrejfendes mangel på målrettethed og ophøjer det umiddelbare og det tilstedeværende.
• Tager parti for "outsideren" i stedet for lønslaven, der vinder frem i den tidlige kapitalismes fabrikker.
• Romantiserer storbyen.

Femmes de Tahiti af Paul Gauguin.
© Creative Commons/Orsay Museum

April 1891

Paul Gauguin (1848-1903) sejler til Tahiti.

  • Paul Gauguin leder efter inspiration til sine romantiske ideer om den umiddelbare indfødte, den "ædle vilde" - for at bruge et begreb hentet fra forløberen for romantikken, Jean-Jacques Rousseau.
  • Paul Gauguin bor indtil sin død i 1903, på nær et par år, i Polynesien.