Skønlitteratur var skyld i mere end 2.000 selvmord

I 1774 rammer en mystisk selvmordsbølge Europa. Mere end 2.000 unge mænd skyder sig selv. Myndighederne forsøger at stoppe selvmordene ved at udrydde inspirationskilden – en roman skrevet af den unge tyske forfatter Goethe.

Den unge Werther knuses af ulykkelig kærlighed til sin vens forlovede Lotte. Efter en tårevædet afsked skyder den desperate mand sig selv.

© Bridgeman Images & Wikipedia

En uhyggelig epidemi bredte sig over Europa i slutningen af 1700-tallet. Unge mænd fra overklassen begik selvmord i stort tal.

Ofrene havde intet med hinanden at gøre, men et mønster gik igen: De døde var som regel klædt i blå frakke og gule knæbukser, og dødsårsagen var den samme: De havde taget deres eget liv ved at skyde sig i hovedet med en pistol.

I hånden holdt de ofte et åbent eksemplar af den unge tyske forfatter Johann Wolfgang Goethes roman “Den unge Werthers lidelser”.

Romanen var udkommet i 1774, og den kun 24-årige Goethe havde næppe nogen anelse om de blodige konsekvenser, hans bog ville få, da han satte sidste punktum i sin historie.

Goethe var stort set ukendt uden for Tysklands grænser og havde kun lige fået sit litterære
gennembrud i hjemlandet.

Men med bogen om Werther ramte Goethe en litterær guldåre, der skulle få store konsekvenser.

Werther skød sig

Historien om Werther bygger delvist på Goethes egen ulykkelige kærlighed til den tre år yngre Charlotte Buff.

Bogen følger den unge Werther og hans lidenskabelige, men ulykkelige kærlighed til Lotte.

Werther fortæller i brevform om sit besøg i den idylliske landsby Walheim, om naturen, om landsbyboernes simple liv og om pigen Lotte, som han øjeblikkeligt forelsker sig i.

Desværre er Lotte allerede forlovet med den 11 år ældre Albert, og Werther må indse, at hun aldrig kan blive hans.

Da Lotte og Albert gifter sig, bliver kærlighedens smerte for stor for Werther. Ude af stand til at kontrollere sine følelser beslutter han at tage livet af sig selv.

Han skriver et sidste brev til Lotte, med ordene: “De (pistolerne) er ladte, klokken slår tolv. Jeg siger amen. Lotte, Lotte! Farvel, farvel.” Herefter skyder han sig selv i hovedet.

Johann Goethe skrev historien om Werther på kun fire uger, og meget længere tog det ikke for bogen at blive en bestseller.

Europas ungdom elskede den triste historie om ulykkelig kærlighed i “Den unge Werthers lidelser”, som i dag anses for et af hovedværkerne inden for den litterære strømning Sturm und Drang.

Sturm und Drang blev betegnelsen for opgøret med den kølige fornuft, der herskede i slutningen af 1700-tallet.

Goethe beskrev som den første ungdommens smertefulde kærlighed og lidenskab på et tidspunkt, hvor følelser helst skulle gemmes af vejen.

Napoleon rejste rundt med romanen

Werthers store følelser gik rent ind hos den europæiske ungdom, og romanens popularitet voksede eksplosivt.

Bogen blev et af tidens største samtaleemner, også hos Napoleon Bonaparte, der var så begejstret for bogen, at han havde et eksemplar af den med på størstedelen af sine felttog.

“Den unge Werthers lidelser” gjorde Goethe berømt. Kvindelige beundrere jagtede den tyske forfatter overalt i håb om at vinde hans knuste hjerte.

© Mary Evans

Kirken frygtede masseselvmord

Men ikke alle var lige begejstrede: Mange af samtidens ældre forfattere mente, at Werther forbrød sig mod tidens tro på rationalitet og fornuft som løsningen på livets problemer.

De frygtede, at ungdommen blev ledt i fordærv, hvis de fik lov til at slippe deres følelser fri. Også kirken fordømte bogen.

Selvmord var en af de største kristne synder i 1700-tallet, og kirken frygtede, at Goethes beskrivelse af selvmord ville friste forelskede sjæle til at følge Werthers eksempel.

Det viste sig hurtigt, at frygten var begrundet. I kølvandet på den umiddelbare Werther-mani ramte en bølge af selvmord Europas overklasse.

Unge, ulykkeligt forelskede mænd, der genkendte Werthers situation, valgte oftere og oftere den mest drastiske udvej på deres problemer. Ligesom Werther skød de sig i hovedet.

Goethe advarede mod sin bog

Historikere har anslået, at omkring 2.000 unge begik selvmord efter at have læst “Den unge Werthers lidelser”, men det præcise antal kendes ikke.

Myndighederne i Europa fulgte med bekymring det voksende antal selvmord, og bl.a. i Bayern, Sachsen, Østrig, Danmark-Norge besluttede regenterne at forbyde bogen.

Også Goethe selv erkendte, at hans værk havde en drabelig indflydelse på ungdommen. Uden på andenudgaven skrev han derfor en advarsel: “Vær en mand, følg ikke mig!”

Efterhånden som Werther-feberen lagde sig, løjede selvmordene af, og bogen begyndte at udkomme i de lande, hvor den tidligere havde været forbudt.

Som det sidste land tillod Norge bogen i 1820. I dag indtager “Den unge Werthers lidelser” sin selvfølgelige plads i verdenslitteraturens kanon.