Da de første udenlandske film med lyd nåede Italiens biografer i 1930, blev landets diktator, Mussolini, bekymret.
Han mente, at de udenlandske sprog ville true sammenhængskraften i den unge nation. På diktatorens ordre blev det derfor forbudt at vise film med andre sprog end italiensk.
Som konsekvens blomstrede et nyt håndværk op – dubbing – hvor italienske voice actors indtalte den oversatte dialog til filmene.