Da de første udenlandske film med lyd nåede Italiens biografer i 1930, blev landets diktator, Mussolini, bekymret.
Han mente, at de udenlandske sprog ville true sammenhængskraften i den unge nation. På diktatorens ordre blev det derfor forbudt at vise film med andre sprog end italiensk.
Som konsekvens blomstrede et nyt håndværk op – dubbing – hvor italienske voice actors indtalte den oversatte dialog til filmene.
VIDEO – Se en moderne italiensk dubbing:
Italiens dubbing-industri blev hurtigt Europas mest avancerede, og efter 2. verdenskrig risikerede selv italienske skuespillere at blive eftersynkroniseret.
Bl.a. Claudia Cardinale måtte i det første årti af sin karriere lide den tort at blive dubbet, fordi hun havde en uklædelig accent fra sin barndom i Tunesien.