Niagara Falls tiltrak vovehalse fra hele verden
I næsten 200 år har Niagara Falls lagt scene til nogle af historiens mest vanvittige vovestykker. I badedragt, på liner og i tønder har dødsforagtende mænd og kvinder forsøgt at overgå hinanden. Nogle overlevede - andre gjorde ikke.
Niagaras første helt
1829: Vejret var netop klaret op den 7. oktober 1829, da Niagaras første vovehals skrev sig ind i historien.
På toppen af en 38 m høj mast nær foden af vandfaldene stod 22-årige Sam Patch. Ungersvenden bukkede hovedet for de mange tilskuere, tog en dyb indånding og hoppede.
To sekunders anspændt stilhed fulgte, afbrudt af et skarpt plask. Patch forsvandt kortvarigt i den brusende flod, hvorefter han dukkede op til overfladen og svømmede kraftfuldt mod bredden.
Publikum jublede; Niagaras første helt var født.
Hvirvelstrøm tog mestersvømmeren
Kaptajn Webb var berømt for sin røde badedragt, som dog ikke bragte ham held i Niagarafloden.
1883: Briten Matthew Webb var skibskaptajn og mestersvømmer, der i 1875 som den første svømmede over Den Engelske Kanal – på blot 22 timer.
Som 35-årig var Webb dog ved at gå i glemmebogen, så briten besluttede sig for at genvinde sin berømmelse ved Niagara.
Webb hoppede i vandet fra en båd neden for vandfaldene iført sin klassiske røde silkebadedragt. I begyndelsen gik det fint, men efter et kvarters udmattende svømning gennem de frygtede strømfald blev Webb suget ind i flodens store hvirvelstrøm og forsvandt prompte.
Hans arme skød op af vandet en sidste gang for atter at blive suget under. Kaptajnens lig blev først fundet tre dage senere.
Politimand vandt 1.000 dollars efter en tur i strøm-helvede
Kendall overlevede en tur i hvirvelstrømmen, fordi han havde en korkvest på.
1886: Rygtet om kaptajn Webbs ulykke spredte sig, så de kommende vovehalse var knap så dumdristige.
Et væddemål fik dog William Kendall, en 24-årig politimand, til at forsøge at fuldføre kaptajn Webbs vovestykke og svømme fra vandfaldene og ned til strømhvirvlen. Før Kendall hoppede i den frådende flod, iførte han sig dog klogeligt en korkvest.
Trods korken sugede strømmen Kendall ned igen og igen. Da han endelig blev fundet – efter en længere karruseltur i hvirvelstrømmen – var han bevidstløs.
Få timer efter kunne han dog stolt nyde et glas whisky og indkassere 1.000 dollars fra væddemålet.
På stylter over den brølende flod
Charles Blondin krydsede bl.a. Niagara med sin agent på ryggen.
1859: Et ni cm tykt reb var alt, der skilte Charles Blondin fra Niagaras frådende vandmasser 50 m længere nede.
Året var 1859, da franskmanden trådte ud på det 335 m lange reb for blive den første til at krydse fra den amerikanske side af floden til den canadiske på line.
25.000 tilskuere var mødt op for at se vovestykket, som mange havde satset store summer på ville ende fatalt.
Men Blondin havde ingen frygt. Uden sikkerhedsnet trippede han over floden, opførte en lille dans og skyndte sig tilbage.
Få uger senere gentog han vovestykket, denne gang med en lille varm ovn på ryggen. Halvvejs tilberedte han to omeletter, som han hejste ned til en turistbåd på floden.
Linedanseren tjente fyrsteligt på sine tricks og fortsatte med at krydse på stylter, med en trillebør og endda med sin agent på skuldrene.
Da Blondin gav sin sidste forestilling i 1896, havde han krydset Niagara ca. 300 gange.
Farini vaskede tøj på linen
Farini var fast besluttet på at overgå rivalen Blondin ved at udføre farlige stunts på linen.
1860: Efter Charles Blondins fantastiske bedrifter var publikum svære at imponere. Det lykkedes dog alligevel for amerikaneren William Hunt, hvis kunstnernavn var “Den Store Farini”.
I begyndelsen lavede han akrobatiske stunts på sin line: stod på hovedet, lagde sig ned på ryggen eller lod sig hænge i tæerne.
Herefter annoncerede Farini “det største vovestykke i historien”. Han gik ud på midten af linen, spændte et tov fast og firede sig ned på et dampskib, der ventede på floden.
Her nød han et glas vin med passagererne og kravlede de 46 udmattende meter op igen. Farini fortsatte over på den anden side, hvorefter han med bind for øjnene gik tilbage over floden.
Farini forsøgte på alle måder at overgå Blondin. Franskmanden havde krydset Niagara med en lille ovn, så Farini tog i stedet en primitiv vaskemaskine på ryggen og vaskede sine lommetørklæder midt ude på linen.
Farini nåede aldrig samme berømmelse som Blondin og endte som spion for nordstaterne under den amerikanske borgerkrig
Den første kvinde besejrer Niagara
Spelterini blev berømt, da hun med frugtkurve på fødderne krydsede Niagara.
1876: Efter Blondin og Farini måtte publikum vente helt til 1876, før en ny linedanser turde udfordre mestrene. Linedanseren var en smuk, ung kvinde med italienske aner.
Den 23-årige Maria Spelterini – som aviserne mente var “fantastisk bygget” – blev den første kvinde, der prøvede kræfter med Niagara på en line.
Spændte stimlede publikum til for at se, om hun kunne leve op til mændenes bedrifter. Spelterini overgik alle forventninger. Hun trippede yndefuldt ud på linen med et par frugtkurve spændt på fødderne.
Kort efter gik hun over med bind for øjnene og derefter endda baglæns. Efter tre ugers succes forsvandt hun ud i glemslen, og alle senere forsøg på at kortlægge hendes liv har været forgæves.
Den første tøndekaptajn
Graham nåede at sejle ud over Niagaras vandfald adskillige gange i sine hjemmebyggede tønder.
En varm sommerdag trak en lille båd en to m lang trætønde ud midt på Niagara-floden og slap den løs.
Som en korkprop dansede og hoppede beholderen gennem flodens strømfald og videre ned til den store hvirvelstrøm, mens mændene i båden kiggede bekymrede til. Inde i tønden lå nemlig en tøndemager fra England, Carlisle Graham.
Briten havde sikret sit fartøj med ekstra ballast og luftventiler for at undgå kvælning. Bølgernes hammerslag bankede ham dog alligevel gul og blå i løbet af de ni minutter, turen tog.
Forslået og triumferende kunne Graham gå i land. Kort efter gentog han turen – denne gang med hovedet uden for tønden.
Lærerinde tog kat med
Taylor og hendes kat blev sejlet ud på floden, hvor de kravlede ind i tønden.
1901: Den første, der skulle overleve en tur ud over Niagaras vandfald, var hverken en bomstærk kaptajn eller en ung fantast.
Det blev i stedet den 63-årige lærerinde Annie Taylor, en fornem og berejst dame, der iført sit fineste søndagstøj klemte sig ned i en 130 kg tung tønde med sin kattekilling, Henry.
Høje gisp hørtes fra tusindvis af tilskuere, da tønden i rivende fart forsvandt ud over Hestesko-vandfaldet.
Da fartøjet efter flere minutter dukkede op igen, indeholdt den en forslået, men levende ældre dame og en kat, der var skræmt fra vid og sans: “Dette bør ingen nogensinde gentage”, lød det bestemt fra lærerinden.
Kongen af Niagara fik en ynkelig død
Bobby Leach overlevede tre vovestykker ved Niagara, men blev til sidst fældet af en appelsinskræl.
1911: Det skulle blive kronen på værket for Bobby Leach. Efter tidligere at have gennemført både en svømmetur gennem Niagaras store strømhvirvel og et faldskærmsudspring fra hængebroen over floden ville den britiske værtshusejer fuldende projektet ved også at sejle ud over vandfaldet i en tønde af jern.
Leach havde drukket tæt inden vovestykket, og turen ud over vandfaldet hjalp ikke på hans førlighed.
Faldet var så voldsomt, at han brækkede kæben og knuste knæskallerne, men han overlevede. Niagaras største vovehals gled 15 år efter i en appelsinskræl, brækkede benet og døde af koldbrand.
Kun armen var tilbage
1923: Charles Stephens efterlod to telegrammer på sit hotelværelse før sin tøndetur gennem faldene.
Det ene skulle sendes til aviserne, hvis bedriften lykkedes. Det andet skulle sendes til hans hustru og 11 børn, hvis han druknede.
Stephens havde bundet en ambolt fast til fødderne, og to remme holdt armene fast. Uheldigvis gik ambolten igennem tøndebunden under faldet.
Redningsfolk, der kort efter nåede frem til den knuste tønde, fandt kun Stephens' afrevne arm. På den stod tatovereret: “Forglem mig ej, Annie”.
Skildpadden var eneste vidne
George Stathakis' kæmpetønde holdt til faldet, men blev fanget bag den brølende mur af vand i 20 timer.
1930: Aldrig før havde Niagara set så gigantisk en tønde, som den grækeren George Stathakis i 1930 forsøgte at forcere vandfaldene i.
Trætønden var tre meter lang og vejede næsten et ton. Indeni lå Stathakis klemt tæt op imod sin 105-årige ven, skildpadden Sonny Boy:
“Hvis jeg dør, kan skildpadden fortælle om turens hemmelighed, når tiden er inde”, forklarede den græske kok.
Stathakis tog turen for at finansiere et storværk om menneskeheden. Bogen udkom aldrig, for Stathakis døde, da hans tønde blev fanget bag vandfaldet i over tyve timer.
Sonny Boy overlevede til gengæld, men holdt stædigt på sin hemmelighed om den dramatiske rejse, indtil den døde af alderdom.
Rekordmager blev lagt i håndjern
Henry Rechatin høstede stor berømmelse verden over for sit vovestykke ved Niagara.
1975: Næsten 100 år skulle gå, før nogen igen kom i nærheden af 1800-tallets store linedanseres bedrifter ved Niagara.
I 1975 dukkede franskmanden Henri Rechatin imidlertid op. Rechatin var en berygtet rekordmager, der tidligere havde præsteret at tilbringe hele 213 timer på et reb – højt over Loiredalen i Frankrig. Nu ville han også slå rekord ved Niagara.
Myndighederne havde forbudt alle vovestykker ved floden, så Rechatin kørte uden tilladelse ud på kablet til svævebanen over Niagaras store hvirvelstrøm med en specialbygget motorcykel.
Køretøjet blev ført af en ven. Rechatin selv balancerede på en metalstang, der ragede op over motorcyklen, mens Rechatins hustru hang med hovedet nedad på en stang under køretøjet.
Fem meter fra den faste jord steg Rechatin af og gik det sidste stykke. Velkomsten bestod af betjente, der prompte lagde franskmanden i håndjern.
Niagaras skyggeside
Mindre end 100 mennesker har været modige – eller skøre – nok til at prøve kræfter med Niagara, siden Sam Patch som den første tog springet i 1829.
Af de 15, der valgte at sejle ud over vandfaldene, omkom fem. Yderligere fire vovehalse blev dræbt i forbindelse med andre stunts på floden.
Mens vovehalsene ønskede at overleve og opnå berømmelse, har en anden og langt større gruppe mennesker bevidst afsluttet livet ved det smukke naturunder: Over 5.000 mennesker har begået selvmord i Niagarafloden siden 1850.