Gamle proteiner bekræfter fyrstens blodrøde tårer
Vlad 3.s grusomhed gjorde ham berygtet allerede i samtiden. Historikerne har derfor taget de samtidige kilders uhyggelige beskrivelser af fyrsten – fx at han græd tårer af blod – med et gran salt.
Men en ny undersøgelse, der er udgivet i tidsskriftet Analytical Chemistry, viser, at Vlad Dracula led af en særlig sygdom.
"Han led sikkert, i hvert fald i de sidste år af sit liv, under sygdommen ved navn hemolacria, hvilket betød, at han kunne græde tårer blandet med blod", skriver forskerne fra Universitet i Catania.
Sygdommen skyldes betændelse eller skader i øjnene og baner vejen for blod ind i tårekanalen.
Forskerne har ved hjælp af ny og skånsom teknologi skrabet proteiner af tre breve, som Vlad sendte i 1457 og 1475. Derefter har de analyseret de omkring 500 proteiner og elimineret dem, der ikke stammede fra mennesker.
Den største gruppe af proteiner fra samme person – som ifølge forskerne højst sandsynligt var Vlad 3. –, afslørede, at han led af hals- eller hudbetændelse og hemolacria.
Blodtørstig fyrste spiddede tusindvis af krigsfanger
Vlad 3. var ad tre korte omgange fyrste over Wallachien, et område i det sydlige Rumænien.
Han blev født omkring 1430 som næstældste søn af Vlad 2. – med tilnavnet Dracul, fordi han var ridder af Drageordenen, som bekæmpede de muslimske osmanner.
Sønnen underskrev sig derfor Dracula, som betyder 'søn af Dracul', ligesom han videreførte faderens indædte kamp mod de tyrkiske naboer.
Særligt i krigene mod osmannerne blev Vlad 3. berygtet for sin blodtørst. Han beordrede i tusindvis af krigsfanger spiddet på lange pæle, hvilket sikrede ham tilnavnet Țepeș – 'Spidderen'.
Også sakserne, der støttede Vlads brødre i kampen om Wallachiens trone, fik fyrstens vrede at føle på spyddene.
Hverken kvinder eller børn blev skånet, og Vlad Dracula menes at stå bag op mod 100.000 henrettelser i løbet af de 50 år, han levede.