Prutter har altid været genstand for morskab, men franskmanden Joseph Pujol må være en af de få, der ligefrem gjorde tarmluft til en levevej. Som dreng opdagede Pujol sit særlige talent, da han kom til at suge vand op i tarmen under en svømmetur.
Da han senere aftjente sin værnepligt, fortalte han sine kammerater om episoden. Ikke overraskende forsøgte de at overtale ham til at vise det utrolige trick. Pujol indvilgede og sugede store mængder vand op i sig, hvorefter han ved hjælp af sine mavemuskler begyndte at sprøjte som en fontæne.
Snart lærte han sig også at inhalere luft med bagdelen og affyre den som en salve af maskingeværskud – til de andre soldaters store morskab.
Da Pujol vendte tilbage til det civile liv, begyndte han i 1887 at optræde med sit besynderlige nummer i havnebyen Marseille. Under kunstnernavnet Le Pétomane (“Prutomanen”) imponerede han publikum med sine 15 sekunder lange salver af prutter.
“Le Pétomane” var altid ulasteligt klædt, når han optrådte med sine fjærter.
Det helt store gennembrud måtte han dog til hovedstaden for at få, så i 1892 troppede den 35-årige spasmager op hos direktør Charles Zidler.
Zidler var medejer af den folkelige kabaret Moulin Rouge, der lå i Paris’ arbejderkvarter Montmartre. Kabareten var særlig kendt for sine frække cancan-piger, men underholdt også publikum med at lade vanskabninger optræde. Og her tænkte Pujol, at han ville passe perfekt ind.
Først skulle han dog overbevise direktør Zidler. “Prutomanen” trak bukserne ned inde på direktørkontoret og rensede sin tarm ved at suge vand op – noget, han gjorde op til fem gange om dagen for at holde sit “instrument” rent, som han forklarede. Dernæst fyldte han kontoret med tarmluft, der imiterede alt fra hanegal og grisegrynt til summende bier og tudende ugler.
Direktør Zidler blev, bogstavelig talt, blæst bagover og hyrede Pujol på stedet. To år senere var “Prutomanen” den højest betalte kunstner i Moulin Rouge med en hyre på næsten 20.000 franc pr. show (knap 22.000 kr. i dag).
Moulin Rouge – røde mølle – blev opført i 1889. Få år senere var kabareten verdenskendt for cancan og Pruttekongens show.
Publikums reaktioner fortalte, at “Prutomanen” var hver en franc værd. Kvinderne lo ofte så meget, at de besvimede. En særlig mindeværdig aften fik en mand blandt publikum et hjerteanfald af at grine, hvilket fik Zidler til at udstyre Moulin Rouge med sygeplejersker. Han ophængte også advarselsskilte, der fortalte, hvor farligt showet var – hvilket selvfølgelig tiltrak endnu flere gæster.
Kongen ville lukke for gassen
I 1894 fik Zidler dog problemer med sit pruttende guldæg. Pujol havde opført et privat show uden om Moulin Rouge for at indsamle penge til en kammerat i nød, og dette brud på kontrakten fik direktøren til at fare i flint. Han truede Pujol med at banke ham sønder og sammen, hvortil Pruttekongen svarede:
“Så lukker jeg for gassen”.
VIDEO – Se Ørkenens Sønner imitere "Prutomanen":
“Le Pétomane” inspirerede andre til anal komik – fx den danske kvartet Ørkenens Sønner, som i begyndelsen af 2000’erne havde stor succes med et show, der blandt meget andet indeholdt et nummer kaldet Otto Fjærtoman.
Efter et par måneders skænderier kvittede Pujol jobbet hos Moulin Rouge og stiftede sit eget omrejsende teater ved navn Theatre Pompadour.
Pujol fortsatte med at optræde helt frem til 1914, da 1. verdenskrig brød ud, hvorefter han blev ejer af et succesfuldt bageri.
Joseph Pujol døde den 8. august 1945, hvorpå læger bestormede familien. De ville alle have lov til at undersøge Pruttekongens anus for at blive klogere på, hvordan han havde været i stand til at inhalere så store mængder luft med bagdelen. Men familien afviste dem.