Allen Funt begyndte med radioshowet “Candid Microphone”. Storhedstiden kom, da mikrofonen blev udskiftet med et kamera­. Her en scene, hvor Harpo Marx har gemt sig i en cola-automat.

© CBS Photo Archive/Getty Images

Smil - du er på: Skjult kamera revolutionerede TV-branchen

Med skjulte mikrofoner begyndte Allen Funt i 1940’erne at tage fusen på amerikanerne. Underholdningsformen var nyskabende og på grænsen af det anstændige. Og da kameraet erstattede mikrofonen, havde Funt opskriften på en af historiens største TV-succeser.

29. august 2019 af HISTORIE

Passagererne ombord på Eastern Airlines 727 stirrer forbløffet på manden, der med en stewardesse på slæb kæmper sig vej gennem flyets midtergang. 

Han trykker en stor slagterkniv mod kvindens hals og forsvinder med sit offer ind i cockpittet. 

Passagererne sidder helt mundlamme i nogle minutter, inden deres formodning bliver bekræftet af flykaptajnen over højttaleren – flyet, der er på vej fra New York til Miami, er blevet kapret.

Allen Funt er en af de rædselsslagne passagerer ombord på flyet denne februardag i 1969. 

Den 54-årige amerikaner er på toppen af sin karriere og har i mere end 20 år produceret det populære TV-program Candid Camera – Skjult kamera. 

Showet, hvor almindelige mennesker bliver filmet med skjult kamera i bizarre situationer, får hver uge millioner af amerikanere til at hulke af grin.

Ingen troede på Allen Funt

Men optrinnet i flyet er for en gangs skyld ikke Allen Funts værk, og han forsøger efter bedste evne at berolige sin hustru og sine to små børn.

 Funts halvskaldede hoved er dog kendt af alle amerikanere, der ved, at når han er til stede, er der narrestreger i luften. Så da en kraftig kvinde på et af nabosæderne pludselig får øje på Funt, er hun ikke i tvivl.

“Sig nu noget”, kommer det fra hende, mens hun stirrer på den måbende Funt.

“Frue, jeg er lige så bange som Dem. Vær sød ikke at gøre noget dumt. Bare sæt Dem, og lad mig være”, forsøger Funt forgæves, men kvinden er sikker i sin sag.

“Du har sagt rigeligt”, bjæffer hun og vender sig mod resten af kabinen:

“Mine damer og herrer. Jeg er glad for at kunne afsløre, at dette her ikke er en flykapring. Denne spøgefugl er Allen Funt, og vi er med i Candid Camera!”

Men der er ikke tale om et fupnummer - flyer er virkelig blevet kapret. Passagerernes reaktion vidner dog om Allen Funts enorme indflydelse på efterkrigstidens USA, hvor hans TV-show bryder alle grænser og baner helt nye veje for underholdningsindustrien. 

I næste udgave af HISTORIE tager vi dig med tilbage til en af historiens største TV-succes'er -  køb bladet her 

I 1969 var Allen Funt og hans familie ombord på et fly, som blev kapret – og alle troede, han stod bag.

© Lynn Pelham/Getty Images & Newspapers.com

Kameraet afslørede folks hemmelighed

Ikke alle var lige begejstrede, når Funt afslørede, at han havde drevet gæk med dem og optaget dem på bånd. 

Nogle ofre blev rasende og slog ligefrem ud efter Funt, mens andre forsøgte at løbe væk. Begge dele var skidt for kameraholdet, der af juridiske årsager skulle have ofrenes accept til at bruge optagelserne.

For at forhindre, at folk flygtede, udviklede Funt derfor en teknik, hvor han kærligt lagde armen omkring dem, så de ikke kunne spæne væk, når han fortalte dem sandheden. 

De fleste havde ikke så meget imod at deltage, når de var faldet til ro, og det hjalp, at Funt som tak gav dem en check på 50 dollars.

Der var dog stadig enkelte, der ikke gav deres samtykke. Det var de personer, der var blevet fanget på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. På et tidspunkt filmede holdet otte forskellige par i en restaurant, hvoraf hele seks pure nægtede at give Funt tilladelse. Det viste sig, at de fleste af parrene var gift – bare ikke med hinanden.

Du får ALLE detaljer om det populære TV-koncept i næste udgave af HISTORIE - og lige nu kan du få fingrene vores populære tilbud, der udover tre magasiner også giver dig en lækker trådløs oplader til din smartphone.

Når du abonnerer på HISTORIE, får du:

  • 3 numre af HISTORIE - Nordens bedste historiemagasin
  • Et enestående digitalt særnummer om historiens store videnskabsmænd
  • En lækker trådløs oplader til din smartphone
  • Fri adgang til HISTORIEs digitale arkiv – hvor du kan læse de seneste 12 numre af magasinet

Måske er du interesseret i...

Læs også