En tidlig novembermorgen i 1810 banker det på døren hos enkefru Tottenham i den lille Londongade Berners Street.
Udenfor står en mand, der insisterer på at aflevere det læs kul, “fruen har bestilt”. Imens hun gnider søvnen ud af øjnene, bedyrer fru Tottenham, at der må være tale om en fejl, og kulleverandøren triller slukøret sit vognlæs af sted igen.
En halv time senere genlyder huset i Berners Street igen af bankelyde. Ved køkkendøren står den første af et halvt hundrede bagermestre.
I favnen bærer han på en stor bryllupskage, og i løbet af de næste timer ankommer yderligere 49 bryllupskager.
Samtidig begynder bagermestre fra nær og fjern at dukke op med de første af 2500 tærter til den mere og mere vantro fru Tottenham. Og snart myldrer gaden med skorstensfejere, fiskehandlere med friske fisk og en flok af vognmænd, der skal aflevere tolv klaverer.
Fru Tottenham er ét stort spørgsmålstegn.
Efterhånden som leverandørerne maser sig vej ned gennem Berners Street, fyldes gaden op.
I begyndelsen forsøger ølkuske at bringe deres varer frem sammen med blomsterhandlere med favnene fuld af blomster.
Kartoffelhandlere smider sækkevis af kartofler foran huset – inden de stiller sig op i køen af handlende foran fru Tottenhams dør.
Netop som den stadig voksende flok af måbende tilskuere tror, at gaden endegyldigt er proppet, dukker et besynderligt skue op. Seks hærdebrede flyttemænd slæbende på et flygel – og i hælene på dem en bedemand, der melder sin ankomst for at aflevere en kiste.
Hooks spøg var omfattende
Theodore Edward Hook havde kontaktet hele London, så han kunne drille den intetanende kvinde. Fru Tottenham fik blandt andet besøg af:
12 skorstensfejere
Adskillige kuske med kullæs
Hundredvis af bagere med bryllupskager og 2500 tærter
40 fiskere med kurve fulde af hummere og torskehoveder
En snes advokater
Præster til den døende frue
Bedemænd med kister
Støvlemagere
Et ukendt antal læger
Et dusin klaverer og seks stolte mænd bærende på et flygel
Krigsministeren, ærkebiskoppen og Londons borgmester
Fru Tottenham er ét stort spørgsmålstegn og holder snart op med at reagere på lyden fra dørhammeren.
Men det forhindrer ikke en horde af arbejdssøgende tjenestepiger, parykmagere, støvlemagere, slagtere, skræddere, advokater, apotekere og kuske i at bestorme den ældre dames køkkendør.
Borgmester besøger Berners Street
I løbet af få timer breder kaosset sig til den nærliggende hovedgade, Oxford Street, der snart også er fyldt med varer og mennesker.
Alle med et ærinde hos mrs. Tottenham. Trafikken er kaotisk, vogne vælter, og skænderier bryder ud.
Politiet er ude af stand til at kontrollere den formålsløse karavane, der strømmer mod Berners Street. Op ad formiddagen skifter de besøgende karakter.
Joshua Smith, Londons borgmester, indfinder sig efter at have fået besked om “at aflægge visit hos en dødssyg embedsmand, der ønsker at overbringe ham en rystende tilståelse”.
Også den øverstbefalende for den engelske hær, hertugen af York, lægger vejen forbi Berners Street.
Tilsyneladende for at besøge “en højt-rangerende officer, der ligger på sit dødsleje”.
Mens borgmesterens og hertugens besøg har et formål, ved ingen, hvorfor ærkebiskoppen af Canterbury kigger forbi.
Heller ikke chefen for den engelske centralbank og bestyrelsesformanden for Det Britiske Ostindi ske Kompagni kan forklare, hvad de skal i Berners Street denne dag i november.
Den eneste, der ved det med sikkerhed, befinder sig bag gardinerne i en nærliggende lejlighed, hvor han sammen med en ven iagttager det mageløse optrin.
Manden bag gardinet og hjernen bag en af 1800-tallets mest grovkornede practical jokes er den 22-årige skuespilforfatter Theodore Edward Hook.
På trods af en vis succes som dramatiker er Hook mest kendt i London som en spøgefugl med speciale i at bedrage folkemængder.
Væddemål væltede Berners Street
Fru Tottenhams mareridt tog sin begyndelse seks uger tidligere, hvor Hook sammen med vennen Sam Beazeley tilfældigvis spadserede forbi hendes hus.
I kådhed væddede de to venner én guinea om, at Hook kunne forvandle det lille beskedne hus i Berners Street til Londons mest befærdede lokalitet.
I løbet af de næste uger skrev Hook 4000 breve til alt, hvad der kunne krybe og gå af næringsdrivende i London.
I fru Tottenhams navn udbad han sig tusindvis af varer leveret den 10. november om formiddagen på Berners Street 54.
På dagen for spøgen lejede Theodore Hook et værelse med god udsigt til fru Tottenhams hus og satte sig sammen med Sam Beazeley til at betragte resultatet af sine omfattende brevskriverier.
Hook røg i fængsel i to år
Først da dagen begynder at gå på hæld, forføjer de sidste handelsfolk sig endelig fra Berners Street.
Theodore Hook indkasserer sin gevinst og fortrækker de næste måneder til landlige omgivelser, indtil det værste raseri har lagt sig.
Først mange år senere går han til bekendelse, men Hook bliver aldrig straffet for at have narret de tusindvis af mennesker.
Horace Cole var i begyndelsen af 1900-tallet en af verdens helt store spasmagere.
Hooks arvtager snød den engelske flåde
Forfatteren Horace Cole var 1900-tallets største spøgefugl og “stjal” bl.a. et flådefartøj.
Få spøgefugle når op på siden af Theodore Hook, men den engelske forfatter Horace Cole (1881-1936) klarer det næsten.
I 1910 udgav han sig for kejseren af Etiopien og snød sig til en rundtur langs Afrikas kyst på krigsskibet HMS Dreadnought. Spøgen blev kendt som bunga bunga-affæren – opkaldt efter det vrøvlesprog, den sortsværtede Cole brugte.
Ved en anden lejlighed forærede han teaterbilletter til alle sine skaldede venner. Sæderne var nøje udvalgt, så de skinnende isser stavede et obskønt ord, når de blev set fra teatrets balkon.
På sin bryllupsrejse til Venedig medbragte Cole hestepærer, som han placerede på Markuspladsen. Siden nød han synet af de tilskuere, der undrede sig over hesteafføringen på et sted, der kun kunne besøges via gondol.
Resten af sit liv fortsætter forfatteren med at drive gæk med sine landsmænd.
I 1813 overbeviser han fx den engelske kronprins Georg om, at han skal udnævnes til regnskabsfører på Mauritius i Det Indiske Ocean.
Her lever Hook i sus og dus, indtil han i 1817 bliver gjort ansvarlig for et underskud på 12.000 pund. Da han ikke forsøger at betale beløbet tilbage, bliver han dømt til to år i fængsel.
Opholdet slider så meget på Theodore Hook, at han døjer med skrantende helbred indtil sin død i 1841.