Olympic Auditorium i Los Angeles er fyldt til bristepunktet den 11. november 1947.
De 10.500 fremmødte mænd og kvinder rykker sig utålmodigt frem og tilbage i sæderne, der alle har front mod bokseringen midt i arenaen. Her har publikum i 30 år kunnet se seriøse boksere og klassiske brydere kaste hinanden i gulvet, men i aften er bokseringen ramme om en langt mere flamboyant sportsgren – wrestling. Og om lidt træder aftenens helt store hovedperson ind på scenen.
“Mine damer og herrer, Smukke George er på vej!” lyder det ud af højttalerne.
Pompøs marchmusik fylder arenaen, da George træder ind på en rød løber, som hans tjener, Jefferies, har rullet ud. Wrestleren er 175 cm høj, vejer tæt på 100 kg og har en manke af platinblond, krøllet hår sat op med guldnåle. En spraglet silkekåbe smyger sig om den muskuløse krop, og et arrogant smil synes at være frosset fast i midten af hans gigantiske ansigt.
“Jeg er den smukkeste i verden. Du er for grim til at være i ringen med mig”. Smukke George, 1947.
Tjeneren Jefferies kaster rosenblade ud foran Smukke Georges fødder og oversprøjter både ringen, dommeren og modstanderen Sam Manecker med en parfume, han kalder “Chanel no. 10”. Da dommeren tager fat i Smukke George for at præsentere ham, skriger wrestleren hysterisk:
“Fjern dine beskidte hænder fra mig!”
Så råber han til sin modstander: “Jeg er den smukkeste i verden. Du er for grim til at være i ringen med mig”.
Buh-råb, piften og bandeord regner ned over den blonde bryder. Men i aften kommer ederne ikke kun fra publikum i arenaen. Kampen bliver nemlig også vist i fjernsynet, der så småt er begyndt at blive udbredt i de amerikanske hjem.
Smukke George vinder – til publikums fortvivlelse – ikke blot kampen, men også hele USA’s opmærksomhed. Den flamboyante wrestler er den ultimative skurk og bliver landets første store TV-stjerne.
“Jeg ved ikke, om jeg var skabt for fjernsynet, eller om fjernsynet var skabt for mig”, sagde wrestleren senere. Snart vil mediet gøre wrestling populær som aldrig før og Smukke George til den mest velbetalte atlet i USA.
Smukke George var kendt for at bruge feje tricks i ringen, men han kunne også kaste rundt med sin modstander, når det var nødvendigt.
Georges kone pustede liv i karrieren
Wrestling havde eksisteret i USA i årtier, inden sporten blev forvandlet til et muskuløst maskebal for masserne. Den særlige frie brydeform – døbt “catch-as-catch-can” (gribe, som man kan) – stammede fra Storbritannien og tillod i modsætning til klassisk græsk-romersk brydning også spark, armvridning, slag og kvælertag.
Wrestling blev udbredt i USA og i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var den et kuriøst indslag i såkaldte stærkmands-konkurrencer i tivolier og karnevaler.
Frem til 1910’erne anfægtede ingen ægtheden ved wrestling, men omkring 1915 begyndte de første historier at svirre i medierne om, at kampenes udfald var aftalt på forhånd. Efter en nedgangsperiode blev rygterne dog sportens redning, da promotorerne begyndte at sælge wrestling som en særegen blanding af performancekunst og idræt. Her bestod underholdningen især af den bombastiske kamp – og i mindre grad af kampenes udfald.
I 1800-tallet begyndte stærkmænd at optræde i cirkus, hvilket med tiden udviklede sig til den tidlige wrestling.
Snart opstod der forskellige wrestlingforbund i USA, og kombattanterne i ringen fik mere og mere rollen som skuespillere, der bevidst brød reglerne med ulovlige spark og slag for at opildne publikum. Og ingen formåede at være en rødere klud i ansigtet på de fremmødte fans end skurken Smukke George.
Da George første gang indtog de amerikanske TV-skærme i 1947, havde den 32-årige wrestler arbejdet sig op i branchen i 15 år. Han debuterede i 1932 under sit rigtige navn, George Raymond Wagner, og de efterfølgende år kæmpede han mod et væld af wrestlere i særligt USA’s sydstater.
Selvom vinderen var aftalt på forhånd, lærte Wagner hurtigt, at han sagtens kunne komme til skade. Ligesom alle andre wrestlere fik han adskillige knubs på vej til toppen. Løse tænder, brækkede ribben og smadrede ryghvirvler var hverdagskost, når de store brød kastede rundt med hinanden inde i ringen.
I 1950’erne dukkede utallige wrestlere op med forskellige gimmicks. En af de populæreste var Chief Don Eagle, en indfødt amerikaner fra mohawk-stammen, der wrestlede i fuld høvdingedragt.
I 1938 blev Wagners liv ændret for altid, da han mødte den 27-årige servitrice Betty. Efter blot få måneder blev parret gift i en wrestlingring under et show i Oregon. 3.500 af byens 23.000 borgere var mødt op for at overvære det bizarre bryllup.
Succesen fik parret til at genopføre brylluppet over hele landet, hvor publikummerne altid troede, de var de første til at se et bryllup i ringen. George og Betty vidste, at wrestling ikke handlede om at vinde en kamp, men om at vinde folks opmærksomhed.
Ud over bryllupstricket var Wagners karriere stadig ikke specielt imponerende. Han var hverken en af de største eller teknisk bedste wrestlere, og efter et par år tjente parret stadig kun lige penge nok til at få brød på bordet. Heldigvis havde Betty en idé.
“Du er alt for pletfri en wrestler”, sagde hun til sin ægtemand. “Lad os gøre dig mere beskidt!”
Wagners kone, Betty, var med til at skabe karakteren Smukke George. I 1950 ændrede George Wagner officielt sit navn til “Gorgeous George”.
Fra det øjeblik tog Wagner rollen som skurken i ringen på sig. Han prikkede modstanderen i øjet, slog med knyttede næver og opfandt et brutalt kvælertag, der hurtigt blev gjort ulovligt. De beskidte tricks fik ham diskvalificeret fra kampene, men hans rygte som wrestlingsportens ultimative skurk voksede dag for dag.
I 1943 tog parret gimmicken til nye højder, da Wagner trådte ind i ringen iført en farverig silkekjole syet af Betty og hendes mor. Hans krøllede, mørke hår var farvet platinblond og sat op med guldnåle i en feminin frisure.
Publikum troede ikke deres egne øjne. Wagner gav den testosterontunge sportsgren et provokerende skud kvindeligt islæt og valsede provokerende rundt i ringhjørnet som et tøset bundt muskler, mens eder og forbandelser regnede ned over ham. “Gorgeous George” (Smukke George) var født.
Vanvittige karakterer er stadig en fast del af wrestlingens verden. “The Undertaker” er fx i stand til at genopstå fra de døde, fordi han er forbundet med en magisk urne.
Wrestling har sit eget sprog
Under Smukke Georges storhedstid i slutningen af 1940’erne og første halvdel af 1950’erne udviklede wrestling sig til en voldelig teaterforestilling med sit helt eget sprog, som stadig bruges i branchen i dag.
George blev USA’s rigeste atlet
Efter hans TV-optræden i 1947 eksploderede Smukke Georges popularitet, og wrestleren blev hurtigt en af landets største berømtheder. Tusinder af mennesker købte billet for at se den provokerende performer, og millioner snerrede af den ulidelige wrestler i fjernsynet. Smukke Georges flamboyante stil tiltrak i særlig grad det modsatte køn – det anslås, at op mod 35 pct. af hans fans var kvinder, et enormt højt tal sammenlignet med andre wrestlere.
Cigaretter, knapper, mønter og et hav af skældsord blev kastet mod Smukke George, når han steg ind i ringen. Nogle gange blev hans dyre kjoler endda stjålet og flået i stykker af det frådende publikum. Alt dette had syntes dog blot at fodre hans ulidelige karakter.
For at tirre publikum brugte han fx et kvarter på at folde sin kåbe sirligt sammen inden en kamp. Han tog også en råbende tilskuers øl og hældte den ud over ham. Publikum anede ikke, at manden var ansat af George selv.
Se Smukke George gøre sin pompøse entré i ringen:
I sin storhedstid tjente Smukke George op mod 100.000 dollars om året (knap én million dollars i dag), og han var dermed den bedst betalte atlet i USA. Hans succes affødte et væld af endnu mere vanvittige karakterer, og snart var wrestlingringen forvandlet til en voldelig cirkusmanege.
George kunne trække publikum til som ingen anden, og derfor sørgede promotorerne også for, at han blev ved med at vinde.
I januar 1949 stod han over for sin hidtil største titelkamp, da han skulle kæmpe imod Bobby Managoff på 107 kg, der med en sportsjournalists ord havde “en ryg så bred som en garageport”.
Her udførte Smukke George et af sine mest udspekulerede tricks, da han i tredje runde lod, som om han faldt om i ringen med et hjerteanfald. Da Managoff gik hen for at se til ham, sprang George op som en trold af en æske og slog ham ud med et dødbringende angreb.
“Vind, hvis du kan, tab, hvis det er nødvendigt, men snyd altid!” lød Smukke Georges mantra.
Alkoholmisbrug endte karrieren
Kampen i 1949 blev karrierens højdepunkt. Som Smukke George selv fortalte flere år senere: “Da jeg valsede ned mod ringen, modtog jeg det største bifald i mit liv. Larmen var så voldsom, at de ikke kunne annoncere kampen. Jeg var en sensation”.
Samme år blev han endda hyret som skurk i hollywoodfilmen “Alias the Champ”. Wrestling-manien havde på dette tidspunkt nået uanede højder, men i 1950’erne begyndte Smukke Georges facade at krakelere.
I 1951 blev han skilt fra sin kone og muse, Betty, hvilket udløste et enormt alkoholforbrug.
De våde varer fik fatale konsekvenser for karrieren. Smukke George glemte at møde op til kampe, og hans engang så imponerende fysik blev afløst af en tiltagende ølvom.
Smukke George havde mere end 100 overdådige kåber og kæmpede efter sigende aldrig to gange i den samme.
På dårlige dage kunne Smukke George knap holde sig oprejst i ringen, fordi han var døddrukken. I 1959 led wrestlingens flamboyante skurk det ultimative nederlag. Efter at have tabt til sin gamle rival Whipper Billy Watson var Smukke George tvunget til at lade rivalen klippe sin ikoniske platinblonde manke af foran 20.000 tilskuere i arenaen og millioner bag TV-skærmene.
Nederlaget symboliserede på sin vis afslutningen på den største skurk, wrestlingverdenen nogensinde havde set. Smukke George kæmpede kun nogle få gange i de følgende år og mistede atter håret efter mødet med den maskeklædte “The Destroyer” i 1962. Kampen blev hans sidste.
Blot et år efter, juleaften 1963, blev George indlagt på et hospital med brystsmerter. Han døde to dage senere af et hjertestop, 48 år gammel.
Smukke Georges indflydelse lever dog videre helt frem til i dag. Wrestling som kulørt underholdning med outrerede personligheder som fx Hulk Hogan i 1980’erne skylder Smukke George alt. Antihelten gjorde provokation til en kunstform og banede vej for en industri, hvor opmærksomhed – både den gode og især den dårlige – er den vigtigste valuta.