Alinari/Bridgeman Images

Blodig underholdning vakte mishag

Spanien betragter tyrefægtning som en vigtig del af landets kulturarv, og 5,9 pct. af landets indbyggere køber hvert år billet til de blodige kampe i arenaen. End ikke paven har magtet at stoppe den århundreder gamle tradition.

Romerne satte også gladiatorer til at slås imod tyre.

© Alinari/Bridgeman Images

Tyren har fascineret i 4.000 år

Før i tiden hældte historikere til, at romerne introducerede Spanien for tyrefægtning, da de erobrede Den Iberiske Halvø omkring år 200 f.Kr. Men rituelle ofringer af tyre er en meget ældre tradition.

Det tidligste eksempel på tyrefægtning nævnes i digtet om Gilgamesh fra 2100 f.Kr. I den babyloniske fortælling lokker Gilgamesh den såkaldte Himmeltyr til at stange efter et stykke klæde, så hans ven kan dræbe den med sit sværd.

Oldtidens persere dyrkede en form for tyrefægtning, og tyren blev med tiden dyrket som et helligt dyr i alle middelhavslande.

Hvornår spanierne begyndte at dyrke tyrefægtning, vides ikke, men de rejste statuer af det hellige dyr 200 år før romernes ankomst.

Beretninger fra middelalderen viser, at 1100-tallets tyrefægtning foregik til hest, og at matadoren dræbte tyren med sin lanse.

Først i 1726 begyndte spanske tyrefægtere i byen Ronda at kæmpe til fods.

Kappen tirrer tyren

En rød kappe bruges traditionelt til at tirre tyren, men da okser er rød-grøn-farveblinde, betyder farven ingenting – tyren reagerer i stedet på kappens bevægelser og prøver at stange den.

Shutterstock

Matadorens buede klinge

En såkaldt estoque de toreo har været brugt siden 1700-tallet. Det 88 cm lange sværd buer en anelse, så våbnets syleskarpe spids nemmere kan finde vej til tyrens hovedpulsåre, når matadoren jager det ind mellem skuldrene på dyret.

Shutterstock

Lysdragter skal sikre held

Spanierne kalder matadorens uniform for traje de luces (dragt af lys). Matadoren vælger den farve, som han tror, vil bringe ham mest held i arenaen.

Shutterstock

Gamle gener bevares

Tilhængere af tyrefægtning mener, at sporten er med til at bevare de ældgamle og aggressive toro bravookser. De fremhæver også, at tyrene har et godt liv: De lever vildt og uden daglig kontakt med mennesker, indtil de i 4-6-årsalderen ender deres dage i arenaen.

Shutterstock

End ikke paven i Rom kunne afskaffe tyrefægtning.

© David Lees/Getty Images

Paven og kaliffen forsøgte at stoppe hedensk skik

Mens store dele af Spanien var under muslimsk kontrol, forbød kaliffen tyrefægtning, fordi det var en vantro skik.

For spanierne blev tyrefægtning derfor en måde at vise deres modstand mod de mauriske magthavere på.

I 1567 forsøgte også paven i Rom at forbyde tyrefægtning, fordi det var en hedensk skik.

Forbuddet blev ignoreret i det meget katolske Spanien og ophævet under den efterfølgende pave.

©

Picador

Først stikker en rytter igen og igen tyren i nakken med sin lanse.

©

Banderillero

Derefter skal en banderillero plante seks korte spyd med modhager i nakken på tyren.

©

Matador

Med sine sidste kræfter jager tyren matadorens kulørte kappe. Når dyret står stille, dræber han det.

A protester holds a placard against bullfighting
© SOPA Images/Getty Images

2020: Spanske delstater må ikke forbyde tyrefægtning

I 2009 skrev 180.000 cataloniere under på en protest mod tyrefægtning, og det fik delstaten Catalonien til at forbyde de blodige shows. Syv år senere blev forbuddet ophævet af Spaniens højesteret, der slog fast, at “ingen delstatsregering kan forbyde denne del af den spanske kulturarv”. I dag er tyrefægtning derfor tilladt overalt i Spanien og overværes hvert år af 3,5 mio. tilskuere.