EM-historiens værste skandaler

Angsten for at tabe, grænsestrid og borgerkrig har flere gange saboteret et lands muligheder for at stille op ved EM i fodbold. I 1992 profiterede Danmark fx, da Jugoslavien måtte trække sig.

Lev Yashin

Frygten for Sovjetunionens landhold og deres legendariske målmand Lev Yashin fik Spanien til at nægte at stille op.

© Shutterstock

Præcis som OL og VM er også EM i fodbold blevet skæmmet af politiske skandaler. Allerede under kvalifikationen til det første EM i 1960 skabte politisk indblanding problemer.

General Franco blandede sig

Spanien skulle møde de olympiske mestre fra Sovjetunionen, og general Franco frygtede et sviende nederlag.

Under den spanske borgerkrig havde Franco kuppet sig til magten og massakreret modstandere, der blev støttet af Sovjetunionen. Et nederlag til ærkefjenden måtte undgås, mente Franco.

Han forbød Spanien at møde Sovjetunionen, og landet blev derfor smidt ud af turneringen.

Sovjetunionen nåede frem til slutrunden og vandt historiens første EM-trofæ.

General Francisco Franco (1892-1975) sejrede over republikanerne i den spanske borgerkrig og styrede Spanien som diktator fra 1939 til sin død i 1975.

© Anefo / Wikimedia

Græsk tragedie sendte Albanien videre

Blot fire år senere var den gal igen.

Grækenland skulle møde Albanien i EM-kvalifikationen i 1964, men formelt set lå de to lande stadig i krig og havde endnu ikke løst en langvarig grænsestrid.

Grækerne nægtede at stille op, og Albanien gik derfor videre uden kamp.

Danmark kom med på et afbud

I 1991, hvor Jugoslavien havde kvalificeret sig til EM, brød en blodig borgerkrig ud i landet. FN vedtog en resolution, der bl.a. forbød sportsligt samkvem med Serbien og Montenegro, der stadig kaldte sig Jugoslavien og bar hovedansvaret for blodbadet.

Resolutionen blev vedtaget 30. maj 1992 - og UEFA fulgte FN’s opfordring. 10 dage før EM i Sverige blev Jugoslavien smidt ud af turneringen, og Danmark fik pladsen i stedet.

Dårligt forberedt og yderst overraskede mødte det danske mandskab op og vandt EM-trofæet.

Borgerkrigen mellem kroater, serbere, slovenere, bosniere og bosniakker varede fra 1991-1995 og brød det tidligere Jugoslavien op i en række småstater.

© Peter Božič / Wikimedia