Alle store civilisationer, fra kineserne til de gamle grækere og aztekerne, løb rundt og sparkede til en bold.
Men fodbold kunne spillet ikke kaldes; dertil var spillet alt for kaotisk og voldeligt. I fx middelalderens England var fodbold ikke en sport for 22 spillere fordelt på to hold – i stedet løb hele landsbyer efter bolden på en åben mark.
På vej mod mål blev modstanderne skubbet brutalt til side, og mange kom til skade undervejs.
Forbold forsøgt forbudt
Hele syv engelske konger forsøgte at forbyde spillet – Edward 4. udstedte fx i 1477 en lov med ordlyden: “Ingen skal udøve forbudte spil som terning, hestesko-kast, fodbold eller lignende. Enhver rask og rørig person bør øve med bue og pil i stedet”.
I løbet af 1800-tallet udviklede engelske universiteter forskellige former for spil, hvor en bold skulle sparkes ind i et mål, men reglerne var vidt forskellige.
Nogle universiteter tillod spillerne at tage bolden under armen og løbe fremad, men så måtte de også stoppes med alle tænkelige midler.
LÆS MERE: Se verdens første fodboldregler
Fodbold kom til verden på en pub
Vendepunktet kom først i 1863, hvor 12 fodboldklubber mødtes på pubben The Freemasons Arms i London for at fastlægge det første fælles regelsæt for association football, som sporten blev døbt.
Klubben Blackheath trak sig hurtigt i protest, da de nye love både forbød benspænd, brydegreb, samt at markspillere løb med bolden i hænderne.
I stedet blev klubben nogle år senere medstifter af rugbyforbundet, men ikke uden at efterlade et solidt aftryk i fodboldsportens love: I de første år måtte fodboldspillere godt gribe bolden med hænderne, lægge den til rette og sparke bolden videre.
Markspillere, der greb bolden, er langtfra den eneste regel, som nutidens fodboldfans vil finde besynderlig. Først efter 50 års justering kom sporten til at ligne moderne fodbold.
