Håndboldens historie: fra skolegård til verdensscene

De første tegn på et spil, der har træk tilfælles med håndbold, finder vi blandt antikkens grækere.

Grækerne praktiserede et spil, der gik ud på at slå en bold mod en væg så mange gange som muligt, uden at den ramte jorden.

Tættere på det moderne håndboldspil var spillet phaininda, der beskrives i et skuespil af den græske komedieforfatter Antiphanes (408 - 334 f.Kr.):

“Når han modtog bolden, nød han at give den til den ene spiller, mens han undveg den anden; han slog den væk fra én og opmuntrede en anden med højlydte tilråb... En lang aflevering, uden for hans rækkevidde, over hans hoved, en kort aflevering“.

Beskrivelsen er fra et manuskript, der kun er overleveret som et fragment. Sekvensen i boldkampen giver dog klare mindelser om håndboldspil med afleveringer og finter, som vi kender det fra moderne håndbold.

Efter antikken dalede holdspillenes popularitet. Da verden igen så et holdspil, der kunne kaldes håndbold, var det på de danske fodboldbaner.

To danske gymnastiklærere og officerer har uafhængigt - og cirka samtidig - opfundet håndboldspillet. Begge lærere kom på spillet omkring år 1900.

Mens den ene, løjtnant Rasmus Nicolaj Ernst, huserede på Nyborgs Borger- og Kommuneskole, var kaptajn Holger Nielsen lærer på Ordrup Latin- og Realskole.

Holger var ikke kun officer og underviser, men også en dreven idrætsmand. I 1896 deltog han i den første moderne olympiade i Athen, hvor han hjemtog tre medaljer i skydning og fægtning.

Udover at være den første til at nedfælde et officielt regelsæt for håndboldspillet, var Holger Nielsen også en pioner inden for førstehjælp.

Han har lagt navn til en unik metode at yde førstehjælp på. Holger Nielsen-metoden udføres ved, at man lægger den “skindøde” ned på maven, hvorefter vedkommende trækkes op i armene i en gentaget bevægelse - som en form for menneskelig blæsebælg.

Metoden bruges dog ikke længere og anbefales ikke af eksperter.

Første gang sporten blev præsenteret for et bredere publikum, var ved et idrætsstævne på Ordrup Cykelbane ved Købenavn i 1903.

Fremvisningen førte til en vis interesse, og fire år senere i 1907 spilledes en af de første egentlige håndboldkampe mellem de to opfinderes hold: Løjtnant R.N. Ernsts mandskab fra Helsingør og kaptajn Holger Nielsens tropper fra Ordrup.

Resultatet blev et svidende nederlag til nordsjællænderne, der blev udraderet med cifrene 21-0.

Det var først, da sporten blev populær i kasernernes idrætssale, at håndbolden for alvor begyndte at rykke indenfor. Inden da havde sporten udfoldet sig på fodboldbaner, eller hvor man nu lige kunne finde plads på enge og brakmarker.

Selve håndbolden var ikke opfundet endnu, så spillerne måtte i de første mange årtier kaste rundt med den mere uhåndterlige fodbold.

Der var heller ingen regler mod at bevæge sig med bolden, og spillerne kunne endda løbe den i mål - ikke ulig et touchdown i amerikansk fodbold. Til gengæld måtte forsvarerne gribe fat i angriberen og slå bolden ud af hænderne på denne.

Først da håndbolden begyndte at rykke indendørs, fik sporten et regelsæt, der ligner det, vi kender i dag.

I de tidlige år var der flere forskellige udgaver af håndbold. Blandt udendørs-versionerne fandtes en udgave, hvor hvert hold stillede med 11 mand.

Mens 7-mandsspillet var mest populært i Skandinavien, så tyskerne 11-mandsspillet som et germansk alternativ til det engelske fodboldspil, og særligt under nazismen nød sporten stor tilslutning.

Ved OL i Berlin i 1936 var håndbold i sit 11-mands udendørsformat for første gang med ved legene. Blandt de seks deltagende hold hentede tyskerne selv guldet hjem. Finalen mod Østrig blev spillet for øjnene af over 100.000 tilskuere på Olympiastadion, hvilket stadig er historiens største håndboldpublikum.

VIDEO: Klip fra OL-kamp mellem Tyskland og Østrig i 1936

To år senere blev det første verdensmesterskab for herrer også afholdt i Nazityskland. Kun fire hold deltog - Tyskland, Østrig, Sverige og Danmark.

Værterne trak sig sejrrigt ud af turneringen, der blev spillet som et gruppespilsformat. Østrig vandt sølv og Sverige bronze.

Efter det første verdensmesterskab for herrer i 1938 skulle der gå 16 år, før turneringen igen blev afholdt. Denne gang var det i Sverige, hvor værterne tog guldet efter en 17-14-sejr over Tyskland i finalen.

Siden har der regelmæssigt været afholdt verdensmesterskaber for både damer og herrer. På herresiden har svenskerne og franskmændene været mest succesrige, med 12 medaljer hver; dog har franskmændene 6 guldmedaljer mod Sveriges 4.

Mest bemærkelsesværdigt er måske den store rumænske succes. Holdet vandt i løbet af 1960’erne og 1970’erne hele 4 verdensmesterskaber og alt i alt 6 medaljer.

På kvindesiden er nordmændene derimod klart i top med 11 medaljer, heraf 4 af guld, mens de efterfølgende pladser med henholdsvis 5 og 6 medaljer indtages af dels Rusland og dels Sovjetunionen.

Sammenlagt ville de to udgaver af Rusland dog tage førstepladsen på grund af et overtal af guldmedaljer.

I løbet af 1980'erne blev håndboldspillet stadig mere globalt, og deltagere fra Afrika, Sydamerika og Asien begyndte at spille en større rolle i de store turneringer.

Den hidtil største VM-turnering blev afholdt på Island i 1995. Atlanterhavsøen var med sine 250.000 indbyggere klart det mindste deltagerland nogensinde, og de skulle tage imod det på den tid største opbud af hold i håndboldspillets historie. Hele 24 hold var repræsenteret ved åbningen den 7. maj 1995.

88 kampe skulle afvikles, og begivenheden blev transmitteret til hele verden, hvilket udgjorde en anseelig udgift for den lille nation. For at reducere omkostningerne valgte man at sløjfe de almindelige fridage mellem kampene, så hele turneringen blev afviklet på kun 14 dage.

141,2 km/t

affyrede RN Löwen-spilleren Tim Kneule bolden med i en kamp mod Goppingen i 2021, hvilket gør det til det hårdest dokumenterede kast i professionel håndbold.

86-2

blev resultatet af en venskabskamp mellem Sovjetunionen og Afghanistan afholdt i 1981. Kampen blev spillet i Ungarn og er stadig den største landskampssejr i historien.

191 cm

var gennemsnitshøjden for de mandlige håndboldspillere ved OL i Rio de Janeiro i 2016. For kvinderne var tallet 176 cm.

1879

mål nåede Guðjón Valur Sigurðsson at score for Island, inden han i 1920 lagde håndboldskoene på hylden. Dermed er han den spiller, der har scoret flest mål for noget landshold.