OL lagde jord til tovtrækning 1900-1920
Fra år 1900 til 1920 kæmpede toptrænede atleter i tovtrækning til OL.
Dysten foregik i bedst af tre, og deltagerne var typisk atleter, der alligevel deltog i Legene i andre sportsgrene.
Dette blev et problem allerede ved den første afvikling i 1900.
Her var de eneste deltagere USA og Frankrig, men da det gik op for amerikanerne, at hammerkast-konkurrencen foregik på samme tid, trak holdet sig for at deltage i den.
I stedet trådte et blandet dansk og svensk hold til og vandt over franskmændene.
Blandede hold var tilladte i de første tre Olympiske Lege, og dette var første og eneste gang, at et blandet skandinavisk hold vandt en medajle.
Dysten skrev sig desuden ind i OL’s historie, da den franske tovtrækker Constantin de Zubiera var den første sorte mand til at deltage i Legene.