Chilenske Carlos Caszély har den tvivlsomme ære af at være den første kendte fodboldspiller, der blev udvist efter et rødt kort. Den historiske begivenhed fandt sted ved VM i 1974, hvor Caszély efter 67 minutter gik hårdt til vesttyske Berti Vogts.
Det røde kort var blevet indført fire år tidligere ved VM i 1970 som en metode til at kommunikere med fodboldspillere på tværs af sprogskel. Manden bag kortet var den britiske dommer Ken Aston, som selv havde oplevet, hvor svært det var at styre en kamp, hvor spillerne ofte ikke forstod ham – og undertiden ikke opfattede, at de blev udvist.
Under kvartfinalen ved VM i 1966 udviste den tyske dommer, Rudolf Kreitlein, argentinske Antonio Rattín, men Rattín forstod ikke indledningsvist, at han blev udvist.
Skandalekamp førte til kort
Det skete fx i 1966, hvor argentinske Antonio Rattín nægtede at forlade banen, selvom dommeren havde udvist ham. Efter 10 minutter med tumult blev argentineren eskorteret af banen af politiet, og han forklarede efter kampen, at han ikke havde opdaget, at han var blevet udvist.
Kort efter kampen foreslog Aston, at dommere skulle udstyres med et gult og et rødt kort, så spillerne kunne se, at de fik en advarsel eller en udvisning. Ifølge Aston fik han idéen, da han holdt ved et lyskryds. Her gik det op for ham, at trafiklysets farver også kunne bruges på fodboldbanen.
“Jeg tænkte, ‘gult, tag det roligt – rødt, du er ude’”, forklarede Aston senere.