VM i skak 1886

Hvem var den første verdensmester i skak?

I 1886 satte to af verdens bedste skakspillere sig over for hinanden – nu skulle det første verdensmesterskab afgøres. Kampen gav den ene mand en plads i historiebøgerne – og blev fatal for den anden.

I 1886 satte to af verdens bedste skakspillere sig over for hinanden – nu skulle det første verdensmesterskab afgøres. Kampen gav den ene mand en plads i historiebøgerne – og blev fatal for den anden.

Granger/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Det første officielle verdensmesterskab i skak fandt sted i 1886 og stod mellem østrigske Wilhelm Steinitz og polsk-britiske Johannes Zukertort.

Steinitz havde domineret skak-scenen i årtier som verdens måske bedste spiller, men havde tidligere tabt til opkomlingen Zukertort et par gange.

Skakturnering

Skakspillere havde allerede dystet i århundreder, inden det første officielle verdensmesterskab blev afholdt i 1886.

© National Portrait Gallery

Det var derfor to af verdens absolut mest velrespekterede skakspillere, som satte sig over for hinanden den 13. januar 1886 i New York.

Ifølge planen skulle de to mænd spille, indtil en af dem havde vundet 10 gange. Kampene blev fordelt over næsten tre måneder og udspillede sig i New York, St. Louis og New Orleans, hvor tilskuere strømmede til for at se den intense kamp om verdenstoppen.

Nederlag blev fatalt for taberen

Dysten var tæt med et uafgjort parti og fire sejre til hver mand efter de første ni kampe. Derefter begyndte Steinitz at trække fra, i takt med at det blev mere og mere tydeligt, at Zukertort var fysisk nedslidt og nærmede sig et nervøst sammenbrud efter presset fra de mange hårde opgør.

VM i skak 1886

Kampen om VM-titlen i skak i 1886 varede næsten tre måneder og foregik i tre forskellige byer.

© Granger/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Den 29. marts 1886 tog Steinitz det afgørende parti og bragte sig på 10-5 – og vandt dermed titlen som verdens første officielle verdensmester.

Mens Steinitz fortsatte med at triumfere i det efterfølgende årti, kom Zukertort sig aldrig over sit nederlag. Hans helbred forværredes, og han døde to år senere af en hjerneblødning blot 45 år gammel.