Det første vinter-OL blev afholdt i 1924 i den franske by Chamonix. De Olympiske Vinterlege var dog ingenlunde den første storstilede, tilbagevendende begivenhed for vintersport. Tværtimod var vinter-OL kraftigt inspireret af Nordiske Lege, som havde været afholdt hvert fjerde år i Sverige siden 1901.
En af hjernerne bag Nordiske Lege var den svenske officer Viktor Balck, som var medlem af Den Internationale Olympiske Komité (IOC), der havde afholdt de første Olympiske Lege i 1896.
Balcks hjerte slog dog i høj grad for vintersport, men de andre medlemmer delte ikke hans begejstring for sne og kulde. I stedet fandt Balck sammen med en håndfuld andre magtfulde mænd i det svenske idrætsliv og udformede i 1899 retningslinjerne for de første Nordiske Lege.
Da det første vinter-OL blev skudt i gang i 1924, blev det også starten på enden for Nordiske Lege.
Legene blev overhalet af OL
Det første af syv Nordiske Lege løb af stablen to år efter – i februar 1901. Ambitionen for bagmændene var at skabe en festlig fejring af vinteridræt, hvis lige ikke var set tidligere.
Programmet indeholdt bl.a. forskellige former for skisport, skøjteløb, kælkning og curling, men derudover havde flere kulturelle indslag også fået plads på plakaten. Det gjaldt fx koncerter, skuespil, fakkeltog og forskellige udflugter, som alle havde til formål at promovere nordisk kultur.
Nordiske Lege blev en succes som folkefest og hyldest til vintersport, men havde svært ved at tage kampen op mod vinter-OL, som blev lanceret i 1924. IOC’s begivenhed havde en mere international profil og derfor en bredere appel, og da Balck døde i 1928, mistede Nordiske Lege også sin vigtigste stemme.
Det endelige dødsstød kom i 1930, da Nordiske Lege måtte aflyses pga. mangel på sne. Begivenheden vendte aldrig siden tilbage.