En tidlig udgave af brætspillet skak blev spillet i det nordlige Indien i 500-tallet. Spillet – kaldet chaturanga – var et strategisk krigsspil:
Brættet forestillede en slagmark, og to spillere brugte brikker med forskellige egenskaber til at udmanøvrere hinanden og slå modstanderens konge ihjel.
Dog måtte dronningen, som dengang blev kaldt en minister, kun rykke ét felt diagonalt i alle retninger. Ligeledes måtte løberen – dengang kendt som en elefant – rykke to felter til alle sider og springe over andre brikker.
Fra Indien spredte spillet sig i 600-tallet til Persien, hvor reglerne blev udviklet yderligere.
Fx fandt perserne på, at en spiller skulle udbryde “shah” eller “shah mat” (“konge” og “kongen er død” på persisk), når han angreb den vigtige kongebrik.