Vidste du, at Muhammad Ali begyndte at gå til boksning, fordi han ville banke den dreng, som havde stjålet hans cykel? At han ændrede sit navn for at smide lænkerne fra slaveriet? Og at han blev frataget retten til at bokse, fordi han nægtede at deltage i Vietnam-krigen?
Kom helt tæt på bokseren, der drev modstanderne til vanvid, mens han svævede som en sommerfugl og stak som en bi.
Indholdsoversigt
- Hvordan var Muhammad Alis opvækst?
- Hvordan blev Muhammad Ali den yngste verdensmester nogensinde?
- Hvilken indflydelse fik borgerrettighedsbevægelsen på Muhammad Ali?
- Hvorfor blev Muhammad Ali muslim og skiftede navn?
- Hvad var Nation of Islam?
- Hvorfor blev Muhammad Ali militærnægter?
- Kom Muhammad Ali i fængsel?
- Hvad var “The Rumble in the Jungle”?
- Hvordan døde Muhammad Ali?
Hvordan var Muhammad Alis opvækst?
Muhammad Ali blev født den 17. januar 1942 i byen Louisville i delstaten Kentucky i det sydøstlige USA.
Faren Cassius Marcellus Clay senior var skiltemaler, og hustruen Odessa O’Grady Clay arbejdede som hushjælp.
Familien, som også talte en to år yngre bror, Rudolph, tilhørte den sorte middelklasse og ejede et beskedent hus.
Velhavende var familien dog ikke.
“Det meste af det tøj, vi gik i, kom fra genbrugsbutikker. Det gjaldt også mine brugte sko, som kostede én eller to dollars”, fortalte Ali senere.
Ali nød at hjælpe sin far på arbejdet, men skolen var en udfordring. Han havde svært ved at læse og skrive, vanskeligheder, som dengang blev betragtet som tegn på manglende intelligens, men som videnskaben nu ved ofte skyldes dysleksi, ordblindhed.
“Cassius Clay er et slavenavn. Jeg har ikke selv valgt det, og jeg vil ikke have det”. Muhammad Ali, da han skiftede navn.
Da han i 1960 gik ud af High School, var det uden eksamensbevis – i stedet fik Ali blot et papir på, at han havde deltaget i undervisningen.
Hvordan blev Muhammad Ali den yngste verdensmester nogensinde?
Sammen med en kammerat besøgte Ali i oktober 1954 et butikscenter i centrum af Louisville. Da de skulle hjem, opdagede Ali, at hans kæreste eje – en helt ny cykel i røde og hvide farver – var blevet stjålet.
I sin søgen efter cyklen endte han i centerets kælder, hvor træningslokalet Columbia Gym lå. Her trænede boksetræneren Joe E. Martin lokalområdets talenter.
Grædefærdig fortalte Ali den voksne mand, at han ville give cykeltyven en omgang bank, når han fandt ham.
Muhammad Ali var døbt Cassius Clay. Bokseren fik navn efter en hvid politiker, som under borgerkrigen kæmpede mod slaveriet.
Martin kastede et blik på Ali, som på det tidspunkt vejede 40 kg, og bemærkede, at han så nok skulle lære at bokse først.
Kort efter meldte Ali sig ind i bokseklubben, og fra første dag førte han sig frem med en selvsikkerhed, som provokerede de erfarne boksere.
“Han pralede altid med, at han var den bedste, og at han en dag ville blive mester”, fortalte Martin senere.
Men at Ali besad både talentet og viljen til sejr, stod øjeblikkeligt klart. Allerede seks uger efter sin første træningsdag stillede Ali op over for en ældre og mere erfaren modstander ved navn Ronnie O’Keefe – og vandt.
Muhammad Ali med sin træner Joe Martin. Ifølge Ali lærte træneren ham at “svæve som en sommerfugl og stikke som en bi”.
Efter at have vundet flere lokale og nationale titler deltog den kun 18-årige Ali i 1960 i De Olympiske Sommerlege i Rom. Med i kufferten hjem fik han en guldmedalje i letsværvægt. Fire år senere var Ali klar til at udfordre Sonny Liston – den regerende verdensmester i boksningens mest prestigefyldte klasse: Sværvægt.
Ali tog en ny teknik i brug. Han thrash talkede – svinede sin modstander til verbalt:
“Er han ikke grim? Han er for grim til at være verdensmester”, sagde Ali om sin 34-årige modstander Sonny Liston i et fjernsynsinterview lige før kampen.
Til iagttagernes og sportsjournalisternes overraskelse besejrede han Sonny Liston, og den blot 22-årige verdensmester nød højlydt triumfen.
“I am the greatest” – “Jeg er den største” – proklamerede han efter sejren foran de rullende TV-kameraer.
Bemærkningen vakte opsigt – ikke kun på grund af Alis bemærkelsesværdige selvsikkerhed, men også fordi traditionen bød, at sorte atleter, selv når modstanderen også var sort, gik stille med dørene efter en sejr for at undgå at støde de hvide.
Hvilken indflydelse fik borgerrettighedsbevægelsen på Muhammad Ali?
Muhammad Ali voksede op i et raceadskilt USA. Sorte og hvide boede, levede og gik i skole hver for sig, og adskillelsen var fuldt lovlig.
Højesteret havde i 1896 fastslået, at sorte og hvide sagtens kunne leve “adskilte, men lige”.
At racismen stortrivedes selv 100 år efter slaveriets afskaffelse, stod lysende klart for Ali i 1955.
I august dette år tiltalte Emmett Till, en 14-årig sort dreng, en hvid kvindelig ekspedient i en butik i Mississippi med ordet “baby”.
Bemærkningen fik tragiske konsekvenser. Et par dage senere kidnappede kvindens mand og en medskyldig Till, som de torturerede og myrdede.
Da de to mænd efterfølgende blev frikendt af en hvid jury, flammede vreden op i den sorte befolkning. Få måneder senere tog borgerrettighedsbevægelsen for alvor fart.
“Selvom jeg ikke personligt kendte Emmett Till, så jeg ham sidenhen i hver eneste lille sorte dreng og pige, jeg mødte. Da jeg så hans billede i avisen, stod det mig klart, at historien lige så godt kunne have handlet om mig eller min bror”, sagde Ali senere.
Hvorfor blev Muhammad Ali muslim og skiftede navn?
I december 1961 fangede en karikaturtegning i en avis Muhammad Alis opmærksomhed.
Tegningen viste, hvordan en hvid slaveejer piskede en slave, mens han insisterede på, at slaven skulle bede til Jesus.
Tegningen var trykt i det muslimske ugeskrift “Muhammad taler”, og budskabet var tydeligt: Kristendommen var de hvide undertrykkeres religion.
“Den tegning gjorde noget ved mig”, skrev Ali senere.
Han besluttede sig for at gå til et møde med en muslimsk prædikant.
“Så snart jeg hørte, hvad der blev sagt, vidste jeg, at det var dette, som jeg havde søgt efter hele mit liv”, fortalte han senere.
Muhammad Ali konverterede til islam i februar 1964 - en dybt kontroversiel beslutning som kostede både sponsorer og fans. Alligevel valgte han at stå fast på sin overbevisning med de risiko det indebar.
Da han konverterede, ændrede han også sit navn. Den 6. marts 1964 blev Cassius Clay således til Muhammad Ali.
“Cassius Clay er et slavenavn. Jeg har ikke selv valgt det, og jeg vil ikke have det”, erklærede han. Under slaveriet fik sorte ofte ejerens efternavn.
Hvad var Nation of Islam?
Trossamfundet, som Ali blev en del af, hed Nation of Islam, en muslimsk sekt stiftet i 1930. Sekten kombinerede islam og sort nationalisme.
Ifølge Muhammad Alis nye tro havde Gud – Allah – givet de hvide lov til at herske i 6.000 år. Perioden var udløbet i 1914, og nu var det de sortes tur.
Ali begyndte fra 1961 at deltage i møder i trossamfundet Nation of Islam, hvis talsmand Malcolm X blev Alis spirituelle mentor.
Den nye orden prædikede bl.a., at sorte skulle være selvforsynende, eje og drive egne virksomheder og med tiden have deres egen stat sammensat af de gamle slavestater Georgia, Alabama og Mississippi.
Sektens medlemmer var underlagt strenge regler om moral og etik; bl.a. var sex uden for ægteskabet strengt forbudt.
Den regel havde Ali gevaldig svært ved at overholde. Han giftede sig fire gange og var gentagne gange sine hustruer utro.
I det mindste én af dem, Veronica Porché, Alis tredje hustru, tilgav dog beredvilligt sin mand. Hun mente, at berømmelsen var skyld i, at Ali blev fristet over evne.
“Fristelsen var for stor for ham, når kvinderne kastede sig over ham.”, erklærede Porché efter skilsmissen.
Ali blev kendt for sin aggresive, dansende stil som udmarvede og frustrerede modstanderne.
Muhammad Ali boksede århundredets kampe
Verdensmesterskabet vandt og genvandt Muhammad Ali tre gange. Kampene står tilbage som nogle af de bedste i boksehistorien og blev overværet af milliarder af TV-seere verden over.
Kampen mod Sonny Liston den 25. februar 1964 i Miami Beach
Sonny Liston var storfavorit, da han og Muhammad Ali mødtes til kampen om verdensmesterskabet i sværvægt. Den atletiske og ekstremt hurtige Ali sled den tungere Liston op, og Ali kunne krones som verdensmester.
Kampen mod Joe Frazier den 8. marts 1971, Madison Square Garden, New York
Muhammad Ali og Joe Frazier var begge ubesejrede, da de mødtes til, hvad der på forhånd var udråbt til at være århundredets kamp.
Ali, som havde mistet sin utrolige fart og timing efter flere år uden kampe, tabte efter 15 omgange, men kampen regnes for én af hans livs bedste.
Kampen mod George Foreman den 30. oktober 1974, Kinshasa, Zaire
En knockout sikrede Muhammad Ali sejren over George Foreman i kampen, som Ali navngav “The Rumble in the Jungle”.
Den aldrende Ali, som var begyndt at mangle udholdenhed, brugte her for første gang sin “rope-a-dope”-teknik, som gik ud på at stå ved rebet og undvige slag for på den måde at køre modstanderen træt.
Kampen mod Joe Frazier den 1. oktober 1975, Filippinerne
Kampen, som blev set af en milliard mennesker, var den tredje og sidste mellem Frazier og Ali og ualmindelig brutal. “Det tætteste, man kommer på døden”, udtalte Ali, som vandt, da Frazier opgav efter 14 omgange. Den opslidende kamp i den ekstreme tropiske hede havde fået begge boksere til at tabe flere kg i vægt.
Hvorfor blev Muhammad Ali militærnægter?
Da Muhammad Ali i 1966 – under Vietnam-krigen – blev erklæret egnet til militærtjeneste, ansøgte han om fritagelse af religiøse grunde.
Ansøgningen blev godkendt, men justitsministeriet afviste kort efter fritagelsen med den begrundelse, at de ikke troede på Alis forklaring.
Da Ali mødte op på hvervekontoret og nægtede at deltage i Vietnam-krigen, fik det store konsekvenser. I karrierens potentielt bedste år, fra 1966 til 1969, blev han forbudt at bokse.
Da Muhammad Ali året efter – den 28. april 1967 – mødte op på hærens optagelsescenter i Houston, undlod han at træde frem, da hans navn blev råbt op.
“Det er ikke i overensstemmelse med min tro at acceptere sådan en opfordring”, meddelte han kort efter pressen.
Men troen var ikke Alis eneste grund til at nægte at gå i krig. Også politiske grunde spillede ind for verdensmesteren, der mente, at han og vietnameserne kæmpede mod den samme fjende.
“Jeg har ikke noget udestående med nogen Viet Cong-soldater. Hvorfor skulle jeg skyde dem? De har aldrig kaldt mig for nigger. De har aldrig lynchet mig eller angrebet mig med hunde. De har heller aldrig frarøvet mig min nationalitet, voldtaget eller dræbt min far og mor”, uddybede han.
Ali vidste, at hans udtalelser kunne koste ham karrieren, men valgte alligevel at stå fast. Kampen udenfor ringen var nu blevet den vigtigste for Muhammad Ali.
Kom Muhammad Ali i fængsel?
Samme dag som Muhammad Ali nægtede at gøre militærtjeneste, fik han frataget sin bokselicens.
Omkring to måneder senere – den 20. juni 1967 – kendte retten i Houston ham skyldig i brud på loven om værnepligt. Dommen lød på fem års fængsel og en bødestraf på 10.000 dollars. Han appellerede dommen og undgik derved fængsel i første omgang.
“Jeg har ikke noget udestående med nogen Viet Cong-soldater. Hvorfor skulle jeg skyde dem? De har aldrig kaldt mig for nigger”. Muhammad Ali om sin begrundelse for at nægte at deltage i Vietnam-krigen.
Selvom Ali ikke måtte bokse, imens sagen verserede, arbejdede tiden for Ali, frem til at sagen skulle for retten igen. Modstanden mod Vietnam-krigen voksede støt, og i slutningen af 1960’erne stod 210.000 mænd anklaget for forseelser, som havde med værnepligten at gøre.
Da Alis sag i juni 1971 nåede højesteret, valgte retten at frafalde anklagen.
Hvad var “The Rumble in the Jungle”?
Da Muhammad Ali i 1971 fik sin licens tilbage, gik han straks i ringen for at vinde sin titel tilbage.
Den første kamp stod mod Joe Frazier, bokseren, som under Alis fravær var blevet verdensmester i sværvægt.
Den rustne Ali tabte – det første nederlag i stjernebokserens professionelle karriere. Han genvandt imidlertid hurtigt sin gamle form, og i 1974 var han klar til at udfordre den nu regerende verdensmester George Foreman. De to boksere krævede så højt et honorar, at en sponsor var nødvendig.
Efter Vietnam-krigen kom Ali ind i varmen igen. Han holdt foredrag om borgerrettighedsbevægelsen og blev frem til sin død inviteret til Det Hvide Hus af samtlige amerikanske præsidenter.
Zaires diktator, Mobutu Sese Seko, meldte sig, i det håb at den vigtige sportsbegivenhed ville sikre ham positiv opmærksomhed.
Derfor fandt kampen sted den 30. oktober i Kinshasha i Zaire (i dag Den Demokratiske Republik Congo).
Det usædvanlige mødested fik Ali til at navngive begivenheden “The Rumble in the Jungle”. Forud for kampen overgik han sig selv i verbal chikane af sin modstander. Denne gang fik drillerierne et nærmest poetisk udtryk:
“Svæve som en sommerfugl, stikke som en bi. George kan ikke ramme, hvad han ikke kan se”, lød første del af et langt remse, som i rytme og sammensætning minder om den musikgenre, som i slutningen af 1970’erne skulle få betegnelsen rap.
Hvordan døde Muhammad Ali?
Efter en serie nederlag indstillede Ali boksekarrieren i 1981. Bag sig havde han 56 sejre, 37 på knockout. Af nederlag blev det kun til fem.
De følgende år brugte Ali på humanitært og politisk arbejde; fx besøgte han i 1988 den afrikanske stat Sudan for at gøre verden opmærksom på den sultkatastrofe, som udspillede sig i det fattige land.
Kant havde Ali imidlertid stadig. Han støttede åbenlyst palæstinensiske aktivister og besøgte bl.a. Iraks diktator, Saddam Hussein.
I 2005 fik Muhammad Ali tildelt “Presidential Medal of Freedom”. Da Ali modtog medaljen af prsident Goeorge W. Bush, var han allerede mærket af Parkinsons sygdom, en uhelbredelig lidelse, som gradvist nedbryder hjernecellerne.
I de følgende år blev sygdommen forværret, og den 3. juni 2016 døde Muhammad Ali.