Holland – 1300-tallet: Golfbanen er skabt af får
Skotlands golfspillere havde ingen faste regler for, hvordan banen skulle se ud. De tog bare bold og kølle med ud i naturen, som var formet af landets græssende får.
I 1300-tallet var en af vinterens store glæder for hollænderne, at de kunne fornøje sig med at slå til en lille bold med en lang kølle på de flade, glatte tilfrosne kanaler. Hollænderne havde dengang
en meget aktiv handel med Skotland. Skotterne fik hurtigt kendskab til sporten og tog den til sig med stor entusiasme.
De skotske tunger havde svært ved at udtale det hollandske ord for kølle, som var sportens navn, så “kolve” blev til “goff” eller “gouff” – og fra 1500-tallet til ordet golf. Skotterne var begejstrede for spillet. De ville hellere spille golf end øve sig i bueskydning, som var vigtigt for Skotlands forsvar, så i den nationale sikkerheds interesse var det en overgang forbudt ved lov at spille golf.
Spillet havde ingen klart definerede traditioner eller regler, da det ankom til Skotland. I stedet blev sporten formet af naturen omkring den lille landsby St. Andrews nord for Edinburgh, hvor ivrige skotter spillede golf blandt klitter, bakker og græssende får.
Det mest velsmagende græs blev tygget helt i bund af de sultne får, der andre steder gravede sig ned i sandet for at komme i læ. Derved udviklede banerne naturligt tætklippede greens og dybe sandbunkers.
Golfbanen udviklede sig efterhånden til at bestå af en række huller, som man skulle ramme i så få slag som muligt. Men antallet af huller varierede fra bane til bane. St. Andrews-banen havde 11, som man spillede først på vej væk fra klubhuset og derefter i modsat retning.
Men i 1764 besluttede klubben at omlægge banen til kun at have ni huller, hvorefter en runde golf på banen bestod af i alt 18 huller. Denne og andre regler i klubben kom til at danne grundlag for de moderne regler i golfsporten.