9 mænds eftermæler blev til ord

Hver dag bruger vi ord, der oprindeligt var navnet på mennesker. Nogle af de personer, sproget har udødeliggjort, ville langt hellere have været glemt af historien.

I Det Vilde Vesten og de amerikanske sydstater nægtede nogle borgere at vente på retsmaskineriet.

© Ullstein Bild

Irere blev til voldsmænd

1894:Irske indvandrere strømmede til England for at arbejde i fabrikkerne, men nogle af dem endte i stedet i kriminalitet.

London blev hjemsøgt af en ungdomsbande, der kaldte sig Hooligan Boys efter et udbredt irsk efternavn, og snart skrev pressen om “hooliganisme”.

Importør blev til giftstof

1560: Jean Nicot skabte en ny dille, da han sendte et parti snus fra Portugal til Frankrigs dronning, Katherina af Medici.

Hun blev en ivrig forbruger og befalede, at tobak skulle kaldes “dronningeurt”, men i folkemunde kom det til at hedde “Nikotina”.

I 1828 opdagede forskere, at planten indeholdt et giftigt stof. Det fik navnet nikotin.

Boycott gik for at være en hård negl, men han blev berømt for sit nederlag til en flok strejkende bønder.

© Polfoto/Corbis

Godsforvalter fik en blokade på halsen

Da briten Charles Boycott smed irske skyldnere ud af deres hjem, gik hele egnen til modangreb. Alle nægtede at udføre arbejde for ham.

1880: Eksofficeren Boycott havde det barske job at forvalte en rig britisk godsejers jord i Irland, der dengang hørte under London.

Én af hans pligter gik ud på at sætte bønder ud fra deres gårde, hvis lejen for deres marker ikke blev betalt til tiden. Men da 11 familier mistede deres hjem efter en mager høst, rejste hele nabolaget sig mod den britiske rigmand og hans håndlanger.

Smeden, postbuddet og vaskekonen nægtede at udføre opgaver for Boycott, han kunne ikke længere handle i den nærmeste by, og bønderne nedlagde kollektivt arbejdet.

50 blokadebrydere udefra hjalp ham med at få høsten i hus, men de måtte beskyttes af 1.000 politifolk og soldater.

Da Boycott kort efter gav op og forlod Irland, foregik afrejsen i én af hærens ambulancer, for han blev også boykottet, som det allerede hed, af den lokale vognmand.

I 1888 gjorde Boycott sit indtog i de britiske ordbøger. Selv var han begyndt at kalde sig Cunningham, når han ikke ville genkendes.

Det morede ham ikke at være berømt som manden, der havde føjet et ord til det engelske sprog.

Lord blev til mad

1765: Jarlen af Sandwich var en uforbederlig spillefugl, der nægtede at slippe sine kort for at spise.

I stedet forlangte han at få skinke serveret mellem to stykker brød, så han kunne indtage sit måltid med én hånd. Dermed var en ny ret opstået.

Fransk minister blev en skygge af sig selv

1759: Statsbankerotten truede, da finansminister Étienne de Silhouette tog en fast beslutning: Adlen, der ellers var fritaget for skat, måtte spytte i kassen.

Luksusprodukter blev pålagt skyhøje afgifter, og jord blev brandskattet, så overklassen måtte droppe kostbare fornøjelser – bl.a. portrætmalerier. I stedet kom det på mode at lade sig afbilde i profiler klippet i karton. Vittige sjæle gav snart den billige erstatning for ægte portrætter navnet “silhuetter”.

Forfattere var til smæk

De levede med 100 års adskillelse, men delte en smag for at blande sex og dominans. Og så elskede de begge at fortælle om det.

1768: En anklage om voldtægt og vold mod en fransk prostitueret blev den første af mange skandaler i marquis de Sades frivole liv

Adelsmanden havde en umættelig trang til sex, og for ham var tæv og ydmygelser en uadskillelig del af nydelsen.

Men det, der for alvor fik Frankrig til at se rødt, var hans trang til at skrive om sine erotiske fantasier.

Marquisen kom til at tilbringe det meste af sit liv i fængsler og sindssygehospitaler.

I 1886 kaldte den østrigske psykiater Richard von Krafft-Ebing hans “sygdom” for “sadisme”.

1869:Leopold von Sacher-Masoch tog det usædvanlige skridt at indgå en kontrakt med sin elskerinde.

I de følgende seks måneder skulle hun bære pels så ofte som muligt, især når hun var i dårligt humør.

Til gengæld påtog han sig at være hendes slave og kalde sig Gregor – et navn, østrig-ungarerne forbandt med tjenere.

I bogen “Venus i pels” udpenslede Sacher-Masoch sin trang til underkas-telse – en lyst, Krafft-Ebing diagnosticerede som “masochisme” i 1886.

Marquis de Sade levede for at dominere og uddele pisk (t.v.). Pelsklædte herskerinder var Sacher-Masochs fantasi (t.h.).

Brite blev til tøj

1853: Lord Cardigan frøs inderligt under Krimkrigens første vinter, og derfor begyndte han at bære ulden vest under sin uniformsjakke.

Den populære ryttergenerals tøjvalg dannede hurtigt mode hjemme i Storbritannien, hvor strik­vesten siden fik ærmer.

Dommer opfandt selv loven

1780: Den amerikanske uafhængighedskrig var ikke blot patrioternes kamp mod de britiske koloniherrer. Den var også et internt opgør med kongetro amerikanere.

Det forstod dommer Charles Lynch i Virginia, der besluttede sig for at slå hårdt ned på briternes lokale sympatisører.

Lynch drog omkring med en gruppe militsfolk og arresterede mistænkte, som han dømte på stedet.

Hvis de eksisterende love ikke var håndfaste nok efter hans smag, fandt han selv
på nye.

De heldige slap med at blive tvunget til at sværge troskab mod den amerikanske kongres. Andre fik deres gods konfiskeret, blev tvunget til soldatertjeneste eller idømt piskeslag.

Lynch kaldte selv sin justits for “Lynch-love”, og i folkemunde blev det et andet ord for selvtægt.

Hængning var ikke en del af hans strafferamme, og “lynchning” kom først til at betyde døden for enden af et reb i 1800-tallet.

En amerikansk undersøgelse har vist, at næsten 5.000 mistænkte blev klynget op uden dom i årene 1882-1968.