“Jeg har en drøm i dag!” Luther Kings tale blev en milepæl i kampen for lige rettigheder.

Berømte taler: De talte sig ind i historien

Dronning Elizabeth 1. indgød sine soldater kampånd før et skæbnesvangert slag, og John F. Kennedy vandt berlinernes hjerte med en enkelt sætning. Nogle få velvalgte ord har i adskillige tilfælde fået verdenshistorien til at ændre kurs.

Tale gjorde Martin Luther fredløs

18. april 1520, Worms i Tyskland.

Baggrund: Martin Luther blev i 1520 bandlyst af paven ­efter at have kritiseret bl.a. kirkens store interesse for penge og jordisk gods. Efter­følgende måtte han ­forsvare sin indædte kritik for den tysk-romerske kejser Karl 5. og rigsdagen.

Uddrag: “Thi det kan ingen nægte eller skjule, da jo dog alles erfaring og alverdens klager bevidner det, at ved pavens bud og menneskers lærdomme er de troendes samvittighed jammerlig blevet fanget, martret og plaget, samt at ejendom og gods også i dette vort berømmelige, tyske folk med utrolig tyranni er blevet røvet og stadig på oprørende måde bliver røvet (…) Jeg hverken kan eller vil tilbagekalde noget, for det er hverken sikkert eller bringer frelse at gøre noget mod sin samvittighed. Gud hjælpe mig, amen”.

Konsekvenser af talen: Martin Luthers ord gjorde indtryk på rigsstænderne, men ikke på den tysk-romerske kejser Karl 5. Han gjorde den rebelske præst fredløs og tilføjede: “Vi vil have ham fanget og straffet som den notoriske kætter, han er”.

Det lykkedes dog Martin Luther at flygte med hjælp fra magtfulde sympatisører, og i de følgende år blev den katolske kirkes magt i Europa brudt, og vejen banet for Luthers protestantisme.

“Gud hjælpe mig, amen”. Den tyske præst Martin Luther ­satte sig op mod den magtfulde katolske kirke.

Hitler: Folket blev forført

“Tyskere vil ikke lide afsavn”

1. september, 1939, i den tyske rigsdag i Berlin.

Baggrund: Hitler havde annekteret Østrig, besat Tjekkoslovakiet, og nu var turen kommet til Polen. For at legitimere angrebet over for det tyske folk gav han Polen ­skylden for de ­første krigshandlinger.

Uddrag: “I nat har Polen for første gang affyret skud mod vores ­territorium og soldater. Siden kl. 5.45 har vi besvaret beskydningen! Og fra nu af vil vi gengælde bombe med bombe (...) Tyskere vil ikke lide afsavn, som jeg ikke med det ­samme pålægger mig selv! Hele mit liv tilhører fra nu af først og fremmest mit folk. Jeg vil ikke være andet end det tyske riges første soldat! Jeg er derfor atter trukket i den trøje, som var mit allerhelligste og mest ­dyrebare. Jeg vil først lægge den efter sejren – eller jeg vil ikke opleve afslutningen!”

Konsekvenser af talen: Polens vestlige allierede erklærede efterfølgende Tyskland krig, hvilket blev begyndelsen på 2. verdenskrig.

Gandhi: Indien fik sin selvstændighed

8. august, 1942, i parken Gowalia Tank Maidan i Bombay.

Baggrund: I 1919 begyndte Mahatma Gandhi at byde de britiske koloniherrer i Indien trods med sin ikke-voldelige kamp for selvstyre. 

Tusinder sluttede sig til hans ulydighedskampagner, bl.a. den såkaldte saltmarch i 1930, hvor tilhængerne tilbagelagde 400 km til kysten som protest mod briternes monopol på salthandel. 

Flere hundrede blev slået ihjel, da de britiske soldater brutalt forsøgte at stoppe marchen. Gandhi fastholdt dog, at “satyagraha” – den passive modstand – var vejen frem, da han i 1942 lancerede sin antibritiske “Forlad Indien”-kampagne.

Uddrag: “Lad mig dog skynde mig at forsikre, at jeg er den ­samme Gandhi, som jeg var i 1920. Jeg har grundlæggende ikke ændret på noget. Jeg ­lægger den samme vægt på ikke-vold, som jeg gjorde dengang. Hvis overhovedet noget har min vægt på dette vokset sig ­stærkere (…) På dette tidspunkt, hvor jeg skal iværksætte mit livs ­måske største kamp, rummer jeg ikke had mod nogen”.

Konsekvenser af talen: Umiddelbart efter talen blev Gandhi og hans politiske tilhængere fængslet af briterne. Men de efterfølgende oprør og strejker førte i 1947 til, at Indien opnåede selvstændighed.

Elizabeth I.: Spansk armada blev knust

“Jeg har et hjerte som en konge”

9. august, 1588, i Tilbury i Sydengland.

Baggrund: Filip 2. af Spanien havde sendt sin berygtede armada mod England. Inden søkrigen brød ud, indgød den engelske dronning, Elizabeth 1, mod i sine tropper.

Uddrag: “Jeg ved, at jeg har en svag og skrøbelig kvindes krop, men jeg har en mave og et hjerte som en konge”.

Konsekvenser af talen: På trods af den spanske flådes overlegenhed vandt englænderne slaget, og den spanske invasion blev forhindret. Elizabeth l viste samtidig sin styrke som regent, hvilket sikrede hende folkets gunst.

Lincoln: Budskab skjult i tale

“...en frihedens genfødsel”

19. november, 1863, soldaterkirkegården i Gettysburg, Pennsylvania.

Baggrund: Et af den amerikanske borgerkrigs blodigste slag fandt sted ved byen Gettysburg. Her indviede Abraham Lincoln en kirkegård.

Uddrag: “Det er op til os (...) at disse ærede døde bibringer os en større hengivenhed for den sag, som de ­ofrede det sidste fulde mål for. Så vi her højtideligt beslutter, at disse døde ikke skal være døde forgæves – at denne nation, under Gud, skal have en frihedens genfødsel. Og at en regering af folket, ved folket og for folket ikke skal visne bort fra Jorden”.

Konsekvenser af talen: Først senere opdagede folk, at Lincoln på de kun to minutter, talen varede, ikke bare havde hyldet de døde, men også skitseret sine visioner for et forenet Amerika.

Mandela: Enden på apartheid

“Et ideal, jeg vil dø for...”

11. februar, 1990, i Cape Town, Sydafrika.

Baggrund: Da Frederijk de Klerk blev præsident i Sydafrika, ­løslod han ­lederen af African National Congress (ANC), Nelson Mandela, der havde siddet 27 år i fængsel. Umiddelbart efter talte Mandela til sine tilhængere.

Uddrag: “Jeg har kæmpet mod hvidt herredømme, og jeg har kæmpet mod sort herredømme. Jeg har værnet om idealet om et demokratisk og frit samfund, hvor alle mennesker lever sammen i harmoni og med lige muligheder. Det er et ideal, som jeg vil leve for at opnå. Men hvis det bliver nødvendigt, er det et ideal, som jeg er parat til at dø for”.

Konsekvenser af talen: Nelson Mandela vandt som leder af ANC præsidentvalget i 1994 og blev Sydafrikas første sorte præsident i en alder af 75 år. Han forlod posten i 1999.

Churchill: RAF vandt “The Battle of Britain”

“Vi vil kæmpe...”

4. juni, 1940, i det britiske underhus.

Baggrund: I krigens tidligste år blev hundredtusinder engelske og franske ­soldater tvunget tilbage til den franske by Dunkirk af de tyske invasionsstyrker. 

Herfra blev de evakueret til England. Da den sidste soldat var blevet evakueret, holdt den engelske premierminister Winston Churchill en af sine mest berømte taler.

Uddrag: “Vi har fået at vide, at hr. Hitler har en plan om at invadere De Britiske Øer (…) Vi vil fortsætte til den bitre ende. Vi vil kæmpe i Frankrig. Vi vil kæmpe på havene og oceanerne. Vi vil kæmpe med stigende selvtillid og stigende styrke i luften. Vi vil forsvare vores ø, hvad prisen end må være. Vi vil kæmpe på strandene. Vi vil kæmpe på landingsbanerne. Vi vil kæmpe på markerne og i gaderne, vi vil kæmpe i bjergene – vi vil aldrig overgive os”.

Konsekvenser af talen: Tre måneder senere forhindrede Royal Air Force nazisterne i at ødelægge luftvåbnet og siden invadere landet. En bedrift, Churchill hyldede – og udødeliggjorde – med ordene: “Aldrig har så mange haft så få at takke for så meget”.

Cato: Kartagos dødsdom

“I øvrigt mener jeg, at...”

150 f.Kr. Det romerske senat.

Baggrund: Den romerske politiker Cato den ældre mente, at den nordafrikanske by Kartago truede Roms magtposition ved Middelhavet, og afsluttede alle sine taler med:

Uddrag: “...I øvrigt mener jeg, at ­Kartago bør ødelægges”.

Konsekvenser af talen: Catos ­ønske gik i opfyldelse efter den tredje puniske krig i 149-146 f.Kr., hvor Kartago blev jævnet med jorden.

Martin Luther King: Drømmen om lighed for alle gik i opfyldelse

“Jeg har en drøm i dag!” Luther Kings tale blev en milepæl i kampen for lige rettigheder.

28. august, 1963, foran Lincoln Memorial i Washington D.C.

Baggrund: Den amerikanske præst og borgerrettighedsforkæmper ­Martin Luther King holdt tale i ­forbindelse med en march for at sikre frihed og arbejde til USA’s minoriteter.

Uddrag: “Jeg har en drøm om, at en dag vil denne nation rejse sig og udleve den sande betydning af dens trosbekendelse: Vi anser disse sandheder for indlysende, at alle mennesker er skabt lige. Jeg har en drøm om, at en dag i Georgias røde bjerge vil sønner af tidligere slaver og sønner af tidligere slaveejere sidde sammen ved broderskabets bord. Jeg har en drøm om, at en dag vil selv staten Mississippi; en stat, der er ved at kvæles i uretfærdighedens hede, der er ved at gå til af undertrykkelsens hede, forvandles til en oase af frihed og retfærdighed. Jeg har en drøm om, at mine fire små børn en dag vil leve i en nation, hvor de ikke vil blive bedømt på deres hudfarve, men på, hvordan de er som mennesker. Jeg har en drøm i dag!”

Konsekvenser af talen: I 1964 vedtog senatet en lov, der stoppede raceadskillelsen i USA. Samme år fik ­Luther King Nobels Fredspris for sin fredelige kamp for de sorte amerikanernes rettigheder. Han døde i 1968 efter et skudattentat.

Kennedy: Amerikansk præsident vandt berlinernes hjerter

“Ich bin ein Berliner…”

26. juni, 1963, uden for rådhuset i Schöneberg i Vestberlin.

Baggrund: Efter at DDR i 1961 havde opført Berlinmuren, var forholdet ­mellem Øst- og Vestblokken på frysepunktet. Præsident John F. ­Kennedy besøgte i den forbindelse Europa – og Vestberlin – for at styrke den vestlige alliance.

Uddrag: “For to tusind år siden var det stolteste, et menneske kunne sige: Civis romanus sum (jeg er romersk borger). I dag i en fri verden er det stolteste, man kan sige: Ich bin ein Berliner (…) Når alle engang er frie, vil vi kunne se frem til den dag, hvor denne by vil blive genforenet, og både landet og det øvrige kontinent vil blive samlet i en verden båret af fred og håb. Når den dag kommer, vil Vestberlins befolkning kunne ranke sig ved den kendsgerning, at de befandt sig i forreste linje, da det gjaldt. Alle frie mennesker, uanset hvor de lever, er borgere i Berlin. Derfor, som en fri mand, er jeg stolt af at kunne sige: Ich bin ein Berliner”.

Konsekvenser af talen: Berlins ­indbyggere betragtede Kennedys tale som et løfte om, at de ville få støtte, hvis det skulle komme til en konflikt med Østblokken. Af ­samme grund blev forholdet mellem Sovjetunionen og de vestlige allierede et par gradere køligere efter talen.

Måske er du interesseret i...

Læs også