Dovne munke udviklede nutidens tegn og symboler
Mange tegn og symboler kan spores helt tilbage til antikken. Men det var først, da middelalderens munke, matematikere og bogtrykkere skulle spare tid, at tegnene fik den form, vi kender i dag.
Et (det latinske ord for “og”)
I tiden omkring vor tidsregnings begyndelse fandt de romerske forfattere på at skrive bogstaverne e og t i “et” sammen i et tegn. Gennem århundrederne udviklede tegnet sig til det &, vi kender i dag. Den endelige udformning fik et-tegnet af bogtrykkerne i 1400-tallet.
Spørgsmålstegn
I den tidlige middelalder fandtes to måder at skrive spørgsmålstegnet på. Nogle brugte den romerske retoriker Aelius Donatus' tegnsystem, hvor symboler blev repræsenteret af prikker i forskellige højder.
Spørgsmålstegnet skrev Donatus som en hævet prik. Andre skrev slet og ret “questio” (“spørgsmål” på latin), der udviklede sig til forkortelsen “qo”.
For at forkortelsen skulle skille sig ud fra den øvrige tekst, blev de to bogstaver skrevet over hinanden. I 1400-tallet udviklede “qo” sig til et ?
Plus- og minus-tegnene...
...blev i middelalderen udelukkende brugt til at symbolisere overskud og underskud. Plus blev skrevet som “et” (“og” på latin), og M var en forkortelse for “meno” (mindre).
I begyndelsen af 1500-tallet begyndte den tyske matematiker Heinrich Schreiber og hans hollandske kollega Vander Hoecke at bruge tegnene + og – i stedet for.
De var nemmere at skrive og trykke. Og efter få år spredte brugen af tegnene sig til de øvrige europæiske lande.
Udråbstegn
Romerne skrev “io”, når de ville understrege et glædesudbrud. I middelalderen blev i’et og o’et skrevet oven på hinanden for at adskille det fra den almindelige latinske endelse -io.
Med opfindelsen af bogtrykkerkunsten i slutningen af 1400-tallet blev tegnet til “!”.
Men det blev først udbredt i slutningen af 1700-tallet, og det optrådte ikke som standardtast på skrivemaskiner før i 1970.
Multiplikation
Frem til 1600-tallet skrev man “multiplicatio” (latin for at forøge) i gangestykker. I 1631 brugte den engelske matematiker William Oughtred et “×” i bogen Clavis Mathematicae.
Tyskeren Gottfried Leibniz mente, at tegnet kunne forveksles med bogstavet X, og fandt 67 år senere på ·
Komma-tegnet...
...har navn efter det græske ord “komma”, der betyder et kort afsnit. Men ligesom punktummet blev kommaet først taget i brug i middelalderen.
Fra 1200 til 1500 brugte forfattere en skråstreg (/) som tegnet for en kort pause.
I 1500-tallet begyndte stregen at synke længere og længere ned blandt sætningens bogstaver og blive mindre, indtil kommaet blev til det tegn, der anvendes i dag.