Hvem blev først kaldt for diva?

I 1910'erne så verden den første filmdiva, da skuespillerinden Lyda Borelli fortryllede publikum i "Evig kærlighed". Dog var betydningen af ordet en anden.

I 1910'erne så verden den første filmdiva, da skuespillerinden Lyda Borelli fortryllede publikum i "Evig kærlighed". Dog var betydningen af ordet en anden.

Silver Screen Collection/Getty Images

Diva er et italiensk ord og kan oversættes til “kvindelig guddommelighed”. Det var også i Støvlelandet, at ordet blev knyttet til berømtheder.

De første divaer var operasangerinder – altid sopraner, som italienerne beundrede pga. deres store toneregister.

De kaldtes også prima donna – førstedame – fordi de fik operaernes hovedroller. Divaernes mandlige modstykke var tenorerne, som blev kaldt divo.

I 1910’erne nåede stumfilmene til Italien, og det velkendte diva-begreb bredte sig til den nye kunstretning.

Skuespillerinden Lyda Borelli blev den første filmdiva, da hun i 1913 fortryllede biografgæsterne med sine store øjne i “Evig kærlighed”.

På den anden side af Atlanten tog Hollywood det italienske ord til sig, og de største og smukkeste kvindelige filmstjerner blev hyldet som divaer.

Ava Gardner var en af de helt store divaer i Hollywood i 1950’erne.

© Silver Screen Collection/Getty Images

Det er usikkert, hvornår diva fik en mere negativ klang og blev brugt til at beskrive store, arrogante og vanskelige stjerner.

Et bud er, at det opstod i forbindelse med den græsk-amerikanske operasanger Maria Callas, som slog igennem i 1949.

Callas var kendt for sin store stemme, men også for at være meget krævende.

Da hun blev spurgt om sin kontroversielle adfærd, svarede Callas: “Fortæl mig ikke om reglerne. Hvor end jeg befinder mig, er det mig, der laver reglerne”.