Hvem knækkede Rosette-stenens kode?

Den bemærkelsesværdige sten holdt koden til to gådefulde skriftsprog, der siden var gået tabt.

Den bemærkelsesværdige sten holdt koden til to gådefulde skriftsprog, der siden var gået tabt.

Peter Horree / Imageselect/Shutterstock

I juli 1799 gjorde franske soldater et af historiens mest markante fund. Under restaureringen af et fort nær den egyptiske by Rosetta (på fransk Rosette) bemærkede en soldat en stor sten, der var dækket af mærkværdige skrifttegn.

Rosette-stenen blev straks sendt til Cairo, hvor kloge franske hoveder ­nidkært studerede den, mens afstøbninger og andre kopier blev sendt til Europas førende forskere.

Videnskabsfolkene fandt ud af, at inskriptionen var skrevet med tre forskellige skrifttegn: Oldgræsk, demotisk og hieroglyffer.

Forskerne kendte allerede til oldgræsk og afkodede derfor hurtigt den græske tekst, som viste sig at være et dekret skrevet af en egyptisk præst i 196 f.Kr.

Forskerne formodede, at de tre tekster kunne være identiske, men inden de kunne knække de resterende skrifter, indtog briterne Egypten i 1801. Rosette-stenen blev taget som krigsbytte og sendt til London.

Her afkodede forskere den demotiske tekst ved at tage udgangspunkt i forskellige navne i den græske tekst.

I 1822 blev franske Jean-François Champollion omsider manden, som også knækkede de gådefulde hieroglyffer på stenen.

Han fandt bl.a. ud af, at hieroglyffer består af ca. 750 tegn, som både kan udgøre lyde og betegne begreber og genstande.