På de nordiske sprog er dagenes navne inspireret af romernes kalender.
Selve inddelingen af ugen stammer fra oldtidens Babylon og Egypten, hvor dagene blev opkaldt efter syv synlige himmellegemer.
Herfra spredte skikken sig til de andre middelhavskulturer.Rom fx fik en dag for krigsguden Mars, som også lagde navn til en planet.
Nordboerne overtog de to romerske dage, som knyttede sig til Solen og Månen.
De romerske gudenavne for fire af de øvrige dage blev erstattet af tilsvarende nordiske. Den romerske tordengud Jupiter blev således til Tor.
Kun høstguden Saturn fik ikke plads i den nordiske uge.
På hans dag vaskede nordboerne sig, og de gav den navn efter det oldnordiske ord for vask – “laur”.
I latinske sprog som spansk, fransk og italiensk kan navnene stadig genkendes.
På spansk er Mars fx blevet til “Martes”, og Venus til “Viernes”.
Læs også: De 12 største romerske guder – og alle de små