Hvordan fungerede blomstersprog?

Briterne i victoriatiden var eksperter i blomsters betydning og kunne kommunikere en række komplekse budskaber med deres buketter - ikke mindst forbudt kærlighed. Men blomstersprog var slet ikke deres opfindelse.

Briterne i victoriatiden var eksperter i blomsters betydning og kunne kommunikere en række komplekse budskaber med deres buketter - ikke mindst forbudt kærlighed. Men blomstersprog var slet ikke deres opfindelse.

Artdaily.com/Alphonse Mucha

I victoriatidens England gav de sociale normer ikke altid forelskede par lov til at afsløre deres følelser for hinanden.

Når det talte og skrevne ord ikke var en mulighed, tyede kreative kærester i stedet til blomster som et kommunikationsmiddel.

Blomstersprog – floriografi – var et særdeles populært fænomen blandt 1800-tallets victorianere, der tillagde forskellige blomster hver sin betydning.

En vintergæk kunne fx symbolisere håb, mens en lilje udtrykte vemodighed.

Dermed kunne længselsfulde kærester erklære deres kærlighed ved at sende hinanden små buketter med specifikke blomster eller kort med avancerede blomstermotiver.

Det var dog ikke briterne, som opfandt floriografi.

Allerede i oldtiden tillagde grækerne blomster forskellige betydninger, men det var perserne, der systematiserede et sprog med blomster.

Deres udgave blev overtaget af osmannerne, hos hvem især hofdamerne i Istanbul brugte blomster til at “tale” med deres udkårne.

Mod slutningen af middelalderen nåede floriografien til Europa, hvor den især fandt fodfæste i det finere borgerskab, som havde strikse sociale normer for kommunikation mellem kønnene.

Betydningen af de forskellige blomster var dog ikke standardiseret og ændrede sig løbende efter tid og sted.

Derfor bragte ugeblade jævnligt opdaterede, forklarende lister over blomster, mens et væld af ordbøger hjalp med kommunikationen.

Blomstersprog eksisterer stadig i et vist omfang i vore dage, hvor fx blomsterne i en brudebuket kan have forskellige betydninger.