Bolsjevikker blev navngivet af Lenin
Vladimir Lenin kaldte sine tilhængere i Ruslands socialdemokratiske arbejderparti for bolsjevikker efter det russiske ord for "flertal", bolsjinstvo.
På partikongressen i 1903 støttede de hans plan om at erobre magten ved en revolution i Rusland og opdrage folket til kommunisme. Hans modstandere mente, at det russiske folk ikke var parat til et kommunistisk samfund. Dem afviste Lenin som mensjevikker efter ordet mensjinstvo, der betyder "mindretal".
Efter delingen af partiet kaldte Lenins fløj sig for bolsjevikker frem til 1952, hvor Stalin erklærede:
"Der er ikke flere mensjevikker. Hvorfor skulle vi kalde os bolsjevikker? Vi er ikke majoriteten, vi er hele partiet".