Nogle sprog bliver skrevet fra venstre til højre, mens andre – bl.a. arabisk og hebraisk – bliver skrevet fra højre mod venstre.
En udbredt teori er, at skriftsprogets retning har været bestemt af det medie, som oprindeligt blev brugt til at nedfælde skriften. Derfor bliver de fleste moderne skriftsprog skrevet fra venstre til højre, mens ældre sprog går den modsatte retning.
Ifølge teorien skyldes dette, at gamle sprog oprindelig blev mejslet på stentavler, hvor det var mest praktisk for de fleste skrivere at holde mejslen i venstre og hammeren i højre hånd og derefter arbejde sig frem fra højre til venstre.
Arabisk og hebraisk stammer begge fra aramæisk, som opstod for næsten 3.000 år siden.
Hebraisk er blandt de gamle sprog, som stadig bliver skrevet fra højre mod venstre.
Skriftsprog, som blev udviklet efter papirets opfindelse for ca. 2.000 år siden, bliver typisk skrevet fra venstre mod højre, fordi det våde blæk ellers vil blive tværet ud af en højrehåndet.
Grækerne skiftede retning
Græsk er et af de skriftsprog, som i løbet af historien har skiftet retning fra højre- til venstrevendt.
I overgangsfasen mellem oldgræsk og moderne græsk blev skriftsproget omkring 500 f.Kr. sågar skrevet som såkaldt bustrofedon, hvor skriftretningen i den samme tekst skiftede fra linje til linje.
Efter første linje fra venstre mod højre fulgte en linje med skrift fra højre mod venstre – typisk med spejlvendte bogstaver. Med tiden gik grækerne dog over til at skrive fra venstre imod højre.
Når kileskrift blev hugget ind i sten, var det lettest for en højrehåndet at have mejslen i venstre hånd, hammeren i højre og skrive imod venstre. På den måde formindskedes risikoen for at slå sig selv over fingrene.