Runer bliver ofte forbundet med vikingerne, men de kantede skrifttegn fortsatte med at blive brugt længe efter vikingetidens afslutning i 1000-tallet.
Selvom det latinske alfabet også gjorde sit indtog i Norden på denne tid, blev de nye bogstaver typisk kun brugt af de kristne munke, mens nordboerne fortsatte med at skrive med runer, der passede bedre til de nordiske sprogs lyde.
Skånske lov blev omkring år 1300 nedfældet helt i runer.
TRE FACTS OM RUNER
- Inspirationen til runerne kom formentlig fra de alfabeter, som blev brugt i Middelhavsområdet.
- Rune-alfabetet bliver kaldt futharken efter de seks første tegn.
- Alfabetet havde 24 runer inden vikingetiden – derefter blev det reduceret til 16 tegn, i takt med at sproget i Norden udviklede sig.
I 1400-tallet havde så godt som alle nordboere dog skiftet deres forfædres runer ud med latinske tegn. Enkelte steder overlevede lommer af lokale kulturer dog, som stædigt holdt fast i runerne.
Især i Sverige var modstanden stor mod latinske bogstaver, der blev opfattet som et fremmed påfund. Her blev runer brugt til bl.a. primitive kalendere (runestave) i bl.a. Gotland helt ind i 1600-tallet, mens de sejlivede runer overlevede endnu længere i isolerede egne i de svenske skove og fjelde.
“Bønderne i samfundet her skriver stadig deres navne og markerer deres ejendele med runer”, skrev videnskabsmanden Carl von Linné, da han i 1734 besøgte provinsen Dalarna. I området har forskerne fundet et brev fra 1906, der er skrevet med runer.
