Blindskriften blev opfundet i 1824 af den 15-årige dreng Louis Braille fra Frankrig. I engelsktalende lande hedder blindskrift blot “braille”.
Louis Braille blev blind som tre-årig, da han ved et uheld stak sig i det ene øje med en syl. Det andet øje blev kort efter blindt pga. øjenbetændelse.
Trods sit handicap udviste Louis Braille store evner. Han blev sendt på det nyåbnede Kongelige Institut for Blinde i Paris.
Musikundervisningen var helt central, da musik var en af de få mulige leveveje for blinde.
Braille blev hurtigt en meget dygtig organist og optrådte snart som blindt vidunderbarn i hele Frankrig.
Skolen havde bøger for blinde med en blindskrift udviklet af skolens grundlægger Valentin Haüy.
Systemet bestod af bogstaver formet af kobbertråd, der var presset ned i papiret.
Bogstaverne var dog svære at aflæse, og bøgerne ekstremt dyre.
Inspireret af den franske hærs kodesystem udviklede Louis Braille en blindskrift ved at prikke buler i papiret med en syl.
Hvert bogstav og tegn består af én til seks prikker inden for en lille firkant.
Louis Braille blev i 1824 inspireret af militærets system til lydløs kommunikation.
Hvert sprog har sit eget alfabet til blindskrift. De skandinaviske er bygget på det oprindelige franske og ligger meget tæt op ad hinanden.
Fra slutningen af 1800-tallet benyttede de fleste europæiske lande Brailles system for blindskrift.