Kunstig intelligens skriver sig nu ind i oldtidshistorien.
Sprogforskere ved Ludwig Maximilian Universitet i München har skabt en kunstig intelligens (AI eller Artificial Intelligence), som skal hjælpe med at sammenkæde og afkode tidligere uforståelige fragmenter af babylonske tekster.
AI'en er blevet døbt “Fragmentarium”.
##
Sprogbaserede AI-robotter baseret på maskinlæring har taget verden med storm indenfor det sidste år, ikke mindst i form af den populære ChatGPT, som på få sekunder kan formulere lange, logiske tekster om hvad som helst.
AI'en fungere kort sagt ved, at den først er blevet “fodret” med millioner af tekster og bøger, og herefter er blevet trænet igennem samtaler med mennesker. På den måde har systemet fundet ud af, hvordan det kan omformulere og omstrukturere ord til at simulere sprog.
Jo flere, der bruger den kunstige intelligens, jo mere lærer den, hvordan den skal sætte teksterne sammen på den mest korrekte og virkelighedstro måde.
Enrique Jiménez, professor ved Ludwig Maximilian Universitet, har arbejdet med at digitalisere og oversætte kileskrift siden 2018.
“Fragmentarium” bruger samme princip, men er blevet fodret med hver eneste kileskriftstavle fra oldtidens Babylonien, samt 22.000 fragmenter af babylonsk tekst skrevet på sumerisk og akkadisk.
Forskere fra Ludwig Maximillian Universitet har brugt fire år på at få alle teksterne digitaliseret, men omkring en tredjedel af dem mangler stadig en kontekst og en præcis oversættelse.
Det er forskernes håb, at det sidste kan ske med AI'en og brugernes hjælp, når “Fragmentarium” bliver frigivet til offentligheden senere på måneden.
AI'en har allerede fundet nye tekster
"Der er tusindvis af fragmenter, som stadigvæk ikke er blevet identificeret”, fortæller Enrique Jiménez, professor i nærorientens oldtidslitteratur ved Ludwig Maximilian Universitet.
AI'en blev allerede sidste år frigivet til omkring 200 forskere fra hele verden, hvor den hurtigt viste sit værd. Fx har Jiménez sammen med en irakisk forsker identificeret en hymne, der var en hyldest til byen Babylon og sandsynligvis er blevet brugt i skolen til at lære børn sproget.
“Græsset gror højt, så flokke af dyr tiltrækkes. Det formere sig overdådigt over landet. Med rigdom og pragt – som for det er passende for menneskeheden.” Udsnit af hymne om Babylon og den frodige natur rundt om byen.
“Tidligere var der ingen kendte hymner til byer i balylonsk litteratur. Nu har vi fundet en ud fra 15 forskellige fragmenter. Uden Fragmentarium ville denne rekonstruktionsproces have taget 30-40 år”, siger Jiménez.
Forskerne har også fundet dele af Digtet om Gilgamesh, verdens første litterære storværk, som stammer fra ca. 2100 f.Kr. Den nyopdagede version stammer dog fra omkring 130 f.Kr., næsten 2.000 år efter den oprindelige udgave. Det viser, at digtet stadig var populært lang tid efter, det oprindeligt blev skrevet, forklarer Jiménez.
Når "Fragmentarium" bliver offentligt tilgængelig i løbet af februar, håber forskerne, at så mange så muligt vil hjælpe dem med at løse de mange gåder, der stadig gemmer sig i de tusindvis af tekst-fragmenter.