To små lertavler dækket med sirligt indridsede bogstaver i kileskrift har vist sig at være nøglen til et skriftsprog, som historikerne tvivlede på overhovedet eksisterede – amoritisk. Indtil nu har forskerne debatteret, om amoritterne overhovedet havde deres eget skriftsprog, da de ellers skrev på oldbabylonsk – akkadisk.
Men nu har amerikanske sprogforskere undersøgt de to små lertavler, der formentlig blev smuglet ud af Irak i forbindelsen med krigen mellem Iran og Irak fra 1980-88.
Forskerne har fundet ud af, at der faktisk er tale om en mere end 4.000 år gammel “rejseparlør”, som indeholder forskellige praktiske oversættelser fra amoritisk til akkadisk. På denne måde kunne tavlerne bruges til at afkode den hidtil ulæselige tekst – akkurat ligesom Rosetta-stenen blev brugt til at løse gåden om Egyptens hieroglyffer i 1800-tallet.
“Tavlerne viser, at sproget (amoritisk, red.) er forståeligt og fuldkommen adskilt fra akkadisk”, fortæller sprogforsker Andrew R. George.
“Skænk os vin”
Tavlerne indeholder bl.a. en sammenligning af, hvilke amoritiske guder, der svarer til de mesopotamiske guder, samt en række simple hverdagssætninger. En af dem lyder “Skænk os vin” og minder meget om, hvad det er muligt at finde i en moderne rejseparlør.
Forskerne har også kunne konstatere, at det amoritiske sprog minder meget om hebræisk. Dette er ikke nødvendigvis overraskende, da amoritterne oprindeligt stammede fra Kanaan i nutidens Israel, men hebræisk som skriftsprog opstod først ca. 1.000 år efter disse lertavler. Derfor vil de kunne hjælpe sprogforskere med at klarlægge det hebræiske sprogs udvikling.
