Nye studier afslører, at stenalderens europæere slet ikke var så forskellige fra os. Hidtil har forskerne været overbeviste om, at vores forfædre fik børn i en tidlig alder, fordi de sjældent blev særlig gamle.
Men den antagelse viser sig nu at være forkert.
Forskere fra Aarhus Universitet og Max Planck-instituttet i Tyskland har undersøgt de 2 pct. af moderne menneskers gener, der stammer fra neandertalere. Og genmutationer i prøverne afslørede, at stenaldermennesker først blev forældre, da de var omkring 30 år.
I Danmark er gennemsnitsalderen på førstegangsfødende kvinder i dag 29,5 år.
En flere tusind år gammel helleristning viser tilsyneladende en gravid kvinde.
Mutationer afslører gamle forældre
Forskerne har beregnet, hvor gamle stenalderforældre var. Først så de på, hvor mange generationer der er blevet født i løbet af de seneste 40.000 år.
I vores gener findes der forskellige mutationer, hvoraf nogle er hyppigere blandt personer med ældre forældre. Ved at studere disse mutationer har forskerne været i stand til at fastslå, hvor gamle stenaldermenneskene var, da de fik børn.
“Resultaterne viser, at de befolkninger, som vi anslår har ældre forældre ud fra deres neandertal-arv, også har mutationer, der tyder på ældre forældreskab”, forklarer Moisès Coll Macià fra Aarhus Universitet.
Nu skal forskerne i gang med at undersøge, hvorfor vores forfædre ventede så længe med at få børn.
