Nye studier afslører, at stenalderens europæere slet ikke var så forskellige fra os. Hidtil har forskerne været overbeviste om, at vores forfædre fik børn i en tidlig alder, fordi de sjældent blev særlig gamle.
Men den antagelse viser sig nu at være forkert.
Forskere fra Aarhus Universitet og Max Planck-instituttet i Tyskland har undersøgt de 2 pct. af moderne menneskers gener, der stammer fra neandertalere. Og genmutationer i prøverne afslørede, at stenaldermennesker først blev forældre, da de var omkring 30 år.
I Danmark er gennemsnitsalderen på førstegangsfødende kvinder i dag 29,5 år.
Mutationer afslører gamle forældre
Forskerne har beregnet, hvor gamle stenalderforældre var. Først så de på, hvor mange generationer der er blevet født i løbet af de seneste 40.000 år.
I vores gener findes der forskellige mutationer, hvoraf nogle er hyppigere blandt personer med ældre forældre. Ved at studere disse mutationer har forskerne været i stand til at fastslå, hvor gamle stenaldermenneskene var, da de fik børn.
“Resultaterne viser, at de befolkninger, som vi anslår har ældre forældre ud fra deres neandertal-arv, også har mutationer, der tyder på ældre forældreskab”, forklarer Moisès Coll Macià fra Aarhus Universitet.
Nu skal forskerne i gang med at undersøge, hvorfor vores forfædre ventede så længe med at få børn.