Renæssancen
Renæssancen

Tidslinje for renæssancen: da ånden tog magten over historien

Universets rette sammenhæng, menneskets frie vilje, bogtrykkerkunsten, reformationen, Amerika, bankinstitutioner – et hav af moderne opdagelser og ideer stammer fra renæssancen, som bredte sig fra Italien til hele Europa.

Renæssance er en periode i europæisk kulturhistorie, der varede fra cirka 1400 til 1600. Renæssance betyder direkte oversat: "genfødsel". Perioden er kendetegnet ved en genopdagelse af antikken inden for alle aspekter af åndslivet: filosofi, videnskab, kunst, arkitektur. Begrebet renæssance har først vundet udbredelse i eftertiden.

Det var den korte version. For renæssancen var også meget andet.

Bliv fortrolig med renæssancen i denne tidslinje med nedslag i nogle af de største begivenheder og erkendelsesspring i perioden.

476: Romerrigets undergang

Ønsket om at finde tilbage til antikkens dyder var et vigtigt omdrejningspunkt for mange af renæssancens åndspersoner. Derfor var Romerrigets undergang en afgørende begivenhed for renæssancen.

Rent formelt overlevede Romerriget endnu næsten 1000 år. Det romerske rige var nemlig mange år inden Roms undergang blevet opdelt i et vestromersk rige og et østromersk rige med henholdsvis Rom og Konstanitopel som hovedstæder. Byzans, som det østlige del af riget blev kaldt, gik først til grunde i år 1453.

Thomas Cole: Course of Empires, Destruction.

I dette billede malet mellem 1833 og 1836 skildres et imperiums undergang af den engelsk-amerikanske maler, Thomas Cole. Det er det fjerde billede i Thomas Coles serie: "Course of Empire", og det bærer titlen: "Destruction". Rom ligger ikke ud til havet, så det er ikke Rom, der går under i Coles billede, men når talen går om imperier, der møder deres undergang, kan ingen undgå at tænke på Romerriget.

© Wikimedia Commons

1347-52: Den sorte død

Pesten, også kaldet "Den sorte død", går i land i Europa i 1347 og raser i fem år. Mellem 30 og 50 procent af Europas befolkning dør i denne periode. I de følgende århundreder vender pesten tilbage med jævne mellemrum og som regel med katastrofale følger.

Pesten vender op og ned på samfundet i middelalderen. Lavadelen mister magt, mens almindelige bønder og fattige byboere får bedre vilkår på grund af massedøden og den deraf følgende mangel på arbejdskraft

Den højeste magt bliver dog samlet på færre hænder. I Italien koncentreres magten hos de overlevende handelsfolk, der bliver til stærke, rige købmænd med politiske ambitioner.

Hvornår begyndte renæssancen?

Sandro Botticellis maleri: Venus' Fødsel.

Den florentinske maler Sandro Botticellis hovedværk fra 1484-86: "Venus' fødsel". Maleriet skildrer ikke renæssancens fødsel, men man kan dog bemærke, at det netop er en græsk/romersk gud, der fødes af vandet.

© Wikimedia Commons/Uffizi Gallery

Opstået i de italienske bystater

1417: Både pave og modpave

Op igennem 1300-tallet havde der været rod i pavedømmet. Pavesædet blev fra 1309 flyttet til Avignon i Frankrig.

I 1378 går det helt amok, da der både bliver udnævnt en pave i Avignon og en modpave i Rom, så der pludselig er to rivalisrende pavedømmer i Europa.

I 1417 bliver de to paver i forbindelse med koncilet i Konstanz afsat og en ny enerådende pave indsat, Martin V, med hovedsæde i Rom. Herefter forbliver Rom det faste pavesæde for den katolske kirke. Det såkaldte pavelige skisma er hermed afskaffet.

1420-1523: De flamske primitivister

Malerkunsten er nok den kunstneriske udtryksform, som de fleste forbinder med renæssance.

Malerkunstens udvikling sker i renæssancen i et parløb mellem primært Italien og Nederlandene. Fra ca. 1420 begynder nederlandske malere som Robert Campin og navnlig Jan van Eyck at male værker med en hidtil uhørt præcision og detaljerigdom.

Jan van Eyck: Altertavlen i Ghent.

Jan van Eyck: "Altertavlen i Ghent" færdiggjort i 1432. Van Eycks arbejder er ikke gennemsyret af inspiration fra antikken. Men hans virtuose penselføring og mesterlige brug af oliemaling betog og inspirerede italienske kunstnere, der havde et mere symbiotisk forhold til antikken og demed til renæssancen.

© Wikimedia Commons

Impulser fra flamske primitivister når hele vejen over alperne til italienske kunstmalere, der måber over, hvad malere som Jan van Eyck kan præstere.

1434: Medicierne til magten i Firenze

Allerede i 1397 har den florentinske adelsfamilie, Medicierne, oprettet deres egen bank i Firenze. I 1434 overtager Medici-familien bystyret i Firenze.

Medicierne investerer enorme summer i kunst og arkitektur. Det sker ikke kun, fordi Medicierne er glade for kunst, men i høj grad også for at vise Firenzes magt og storhed.

1436: Kuplen i Firenze

Den florentinske arkitekt Filippo Brunellechiafslutter arbejdet på sit sit arkitektoniske mesterværk: kuplen på den gotiske domkirke i Firenze.

Brunelleschis kuppel på domkirken i Firenze.

Filippo Brunelleschis kuppel på domkirken i Firenze.

© Shutterstock

Ved hjælp af sindrig matematik og udspekulerede konstruktionsmetoder skabte han en kuppel, der i flere hundrede år forbliver kuplen med det største længdespænd i verden.

Brunelleschi tilskrives af nogle opfindelsen af det lineære perspektiv. En stadig mere sofistikeret brug af lineært perspektiv er et iøjnefaldende træk ved renæssancen.

Inspirationen kom fra antikken

Raphaels "Skolen i Athen" i Vatikanet.

Raphaels "Skolen i Athen" fra "Stanza del Signature" i Vatikanet. Freskomaleriet er et iøjnefaldende udtryk for den vægt, som renæssancen lagde på lærdom fra antikken. I centrum af freskoen malet mellem 1509 og 1511 ses Aristoteles og Platon. De er omgivet af en svimlende stor forsamling af filosoffer fra det gamle Grækenland. Mere tydeligt kan renæssancens beundring for antikken næppe udtrykkes.

© Wikimedia Commons

Sanser og intellekt vs. religion

1450: Trykpressen opfindes

Tyske Johannes Gutenberg opfinder bogtrykkerkunsten. Pludselig bliver det muligt at udgive en bog i mange eksemplarer, uden at hvert ord skal afskrives i hånden af en skriver eller en munk. Gutenberg lancerer dermed den moderne massekommunikation.

1453: Konstantinopel falder

Konstantinopel erobres af osmannerne, hvilket sender strømme af lærde på flugt til Italien.

Med sig ind i Europa bringer de både græsksprogede og arabisksprogede manuskripter af antikkens store tænkere, som kirken i middelalderen havde fordømt som hedenske kættere.

Humanisterne satte mennesket i centrum

Leonardo da Vinci: Den Vitruviske Mand.

Leonardo da Vinci: Den Vitruviske Mand. På tegningen fra ca. 1490 giver Leonardo et bud på de rette proportioner for menneskekroppen med inspiration hentet i den romerske arkitekt Vitruvius' bog: "De Architectura". Vitruvius' værk blev genopdaget i renæssancen, hvor det øvede stor indflydelse på tidens kunstnere og arkitekter.

© Shutterstock

Fornuft og god moral i stedet for Guds straf

1469: Lorenzo il Magnifico

Lorenzo de Medici bliver hersker i Firenze. Han var kendt af sin samtid som Lorenzo il Magnifico: Lorenzo den Storslåede.

Han opretter kunstakademier og sponsorerer malere som Botticelli, Leonardo da Vinci og Michelangelo

1486: Botticelli færdigør "Venus' Fødsel"

Sandro Boticelli maler Den skumfødte Venus inspireret af den græsk-romerske mytologi: den nyfødte, perfekt skabte kærlighedsgudinde stiger op af havet og blæses ind mod kysten af vestenvinden Zephyr.

Skønhedsidealet for renæssancens kvindeskikkelser manifesterer sig tydeligt i Botticellis malerier.

Botticelli: La Primavera.

Sandro Botticellis "La Primavera" fra ca. 1480. Maleriet hænger ligesom "Venus' Fødsel" i Uffizerne i Firenze.

© Wikimedia Commons

Idealet var blandt andet hvid hud, langt gyldenblondt hår, brune øjne og en høj pande - præcis som i Botticellis "Venus' Fødsel" og hans lige så elegante, "La Primavera".

1488: Bartolomeu Diaz runder Kap Det Gode Håb

I løbet af renæssancen bliver verden meget større gennem de mange opdagelsesrejser, der præger perioden.

I løbet af 1400-tallet har portugiserne i en kombination af opdagelsesrejse og erobringstogt gradvis bevæget sig længere ned ad den afrikanske vestkyst.

i 1488 runder søfareren Bartolomeu Diaz Afrikas sydspids, Kap Det Gode Håb. Håbet var at nå til Indien, men Bartolomeu Diaz må vende om, fordi hans mandskab var på randen af mytteri.

Arkitekturen fik matematiske metoder

Andrea Palladios "Teatro Olympico" i Vicenza.

Andrea Palladio's "Teatro Olympico" (1580-1585). Palladio var den mest arketypiske af renæssancens arkitekter. Hans teater i Vicenza er unik ved at have en stationær scenografi opbygget i træ og mursten. Scenografien afspejler renæssancens interesse for det lineære perspektiv. Scenografien er i øvrigt opført af arkitekten Vincenzo Scamozzi efter Palladios død.

© Shutterstock

Opfindelsen af det linære perspektiv

1490-92: Første globus

Den tyske klædehandler og kartograf Martin Behaim skaber verdens første globus.

Den moderne opfattelse af, at folk i de store opdagelsesrejsers tid frygtede at sejle ud over kanten på jorden under deres sørrejser, holder ikke helt stik. Mange oplyste folk i slutningen af 1400-tallet vidste udmærket, at jorden måtte være rund.

1492: Opdagelsen af Den Nye Verden

Christopher Colombus finder Amerika ved et uheld. Han vender hjem til Europa med nogle papegøjer og nogle indfødte, han har taget til fange som bevis på sin nyopdagelse.

Columbus troede, at han var nået frem til det allerede kendte Indien, som var målet for hans rejse, og ikke til nogle tilfældige øer i Det Caribiske Hav.

Columbus' tre skibe

Columbus sejlede til Amerika med tre skibe: Niña, Pinta og Santa Maria - her genskabt til en verdensudstilling i 1912.

© E. Benjamin Andrews/Wikimedia

Columbus gennemfører i alt fire sørejser til Amerika uden at erkende, at han er nået frem til et nyt kontintent.

Den nye verdensdel blev opkaldt efter den italienske søfarer og købmand, Americo Vespucci, der foretog flere rejser til Amerika, og som også publicerede et kort over dele af det nye kontinent.

Dette bidrog til, at kontinentet ikke blev navngivet "Columbus", men "Amerika".

1498: Søvejen til Indien

Det lykkes for den portugisiske opdagelsesrejsende Vasco da Gama at finde søvejen til Indien ved at sejle rundt om Afrikas sydspids.

Dermed åbner han en ny og billigere transportrute for krydderier, der skal give aroma og helse til europæernes kost og renæssancens tiltagende avancerede køkken.

Opdagelsesrejser gjorde verden større

Kristoffer Columbus oppdager Amerika.

Den amerikanske kunstneren Frederick Kemmelmeyers oppfatning av det som skjedde da Kristoffer Columbus gikk i land i den nye verden. Oljemaleriet er ikke fra renessansen, men fra en senere tid, cirka mellom 1800 og 1805.

© Wikimedia Commons

Verden åbner sig

1503-06: Leonardo maler Mona Lisa

Leonardo da Vinci begynder at male Mona Lisa i 1503. Maleriet var et bestillingsarbejde for en rig florentinsk silkehandler af dennes hustru, Lisa Gherardini.

Efter fire år var dette det ultimative renæssancemaleri endnu ikke gjort færdigt. Leonardo da Vinci tog det med sig til Frankrig, hvor han i 1519 døde og efterlod sine værker til sin ven og arbejdsgiver, den franske konge.

1505: Første bærbare ur

Den tyske urmager Peter Henlein opfinder verdens første bærbare ur. Han indkapslede urmekanismen i en pomander. En pomander var en æbleformet beholder, som kunne fæstnes til tøjet og bruges til parfumerede lommetørklæder.

1506: Arbejdet på Peterskirken påbegyndes

Donate Bramante (1444-1514) påbegynder arbejdet på den nye Peterskirke i Rom. Arbejdet afsluttes først i 1626.

Kunsten i renæssancen viste individet

Portrætter fra renæssancen.

To portrætter fra renæssancen: Domenico Ghirlandaio: "Portræt af en gammel mand og hans barnebarn" (ca. 1490). Leonardo da Vinci: "Mona Lisa" (1503-06).

© Wikimedia Commons

Renæssancens superstjerner

1509: Erasmus af Rotterdam - kritik af den katolske kirke

Erasmus af Rotterdam skriver "Tåbelighedens Lovprisning", et satirisk essay, der angriber overtro og den katolske kirke.

1512: Det Sixtinske Kapel

Michelangelo færdiggør loftet på sin store fresko-udsmykning af Det Sixtinske Kapel i Vatikanet i Rom. Michelangelos "Dommedag" i samme rum - et af renæssancens hovedværker - bliver først påbegyndt i 1535.

Læs også: En anden stor og mystisk renæssanceskikkelse er den franske læge og polyhistor Nostradamus. Læs om Nostradamus og 5 af hans mest vilde profetier her.

Michalangelo: Gud og Adam fra Det Sixtinske Kapel.

Michelangelos gengivelse på loftet i Det Sixtinske Kapel af Gud, der giver liv til Adam og dermed til mennesket, er ofte blevet opfattet som et sindbillede på den humanisme, som vandt udbredelse under renæssancen.

© Unsplash/Calvin Craig

1513: Machiavellis Fyrsten

Niccolò Machiavelli skriver "Fyrsten", en guide i politik tiltænkt Medici'erne. Bogen er siden 1500-tallet oversat til alle verdens sprog og udkommer jævnligt i nye udgaver.

1517: Luthers 95 teser

Martin Luther hamrer sine 95 teser fast til kirkedøren i Wittenberg i Tyskland. Dermed sætter han gang i Reformationen, som får den katolske kirke til at dele sig i to: katolikker og protestanter.

Religion blev fornyet af reformationen

Martin Luther og kirkedøren i Wittenberg.

Martin Luther på den ene side og kirkedøren i Wittenberg. Maleriet er fra 1528 og udført af Lucas Cranach den Ældre. Den oprindelige kirkedør, som Luther angiveligt hamrede sin 95 teser op på, brændte ned i 1760. Den nuværende dør fra 1858 er i bronze med Luthers 95 teser indstøbt.

© Wikimedia Commons & Shutterstock

Protestantismens oprør

1519: Første jordomrejse

Portugiseren Fernando Magellan sejler i spansk tjeneste ud for at nå til krydderiøerne Molukkerne ved at sejle neden om Sydamerika.

Han sejler ud med 5 skibe og 242 mand. Selv dør han undervejs på rejsen.

Efter tre år når resterne af hans ekspedition frem til Spanien efter at have sejlet en hel gang rundt om jorden. Dog kun med skibet Victoria intakt og en besætning decimeret til 18 mand.

1520: Højrenæssancen slutter

Den italienske maler Raphael Sanzio dør kun 36 gammel. Med ham afsluttes den periode inden for renæssancen, som en senere tid har kaldt for højrenæssancen.

I højrenæssancen skaber malere og skulptører som Leonardo, Michelangelo og Raphael nogle af epokens absolutte hovedværker.

1540: Jesuitterordenen bliver anerkendt af paven.

Jesuitterne blev med tiden bannerførere for uddannelse og missionsvirksomhed i den katolske kirkes ånd.

Jesuittterne var ikke en traditionel munkeorden. Det var en mere udadvendt organisation. Jesuitterne grundlagde mange katolske skoler og universiteter og blev en vigtig brik i den katolske kirkes modreformation.

Modreformationen

Caravaggio: Judith hugger hovedet af Holofernes.

Caravaggios "Judith hugger hovedet af Holofernes" fra mellem 1598 og 1602. Et brutalt billedvalg som i Caravaggios maleri er et genkommende træk i senrenæssancens modreformation.

© Wikimedia Commons

Mindre afladshandel mere inkvisition

1543: Kopernikus' heliocentriske hovedværk

I 1543 udgiver den polske astronom og matematiker, Nikolaus Kopernikus (1473-1543) sit hovedværk: "De revolutionibus orbium coelestium".

I bogen argumenterer han for, at solen må være universets centrum og ikke jorden, hvilket ellers siden antikken havde været både almindelig sund fornuft og kirkens dogmatik.

Kopernikus var som mange af renæssancens videnskabsmænd funderet i renæssancens humanisme og en sand polyhistor med ekspertviden inden for alt fra møntvæsen, digtning på oldgræsk, diplomati og møntvæsen. Altså indbegrebet af det man i dag ville kalde: et renæssancemenneske.

1545: Tridentinerkoncilet - begyndelsen på modreformation

På koncilet i Trento i Italien blev den rette kirkelige lære inden for katolicismen drøftet og fastlagt. Koncilet afsluttedes i 1563.

På koncilet tog den katolske kirke udfordringen op fra reformationen og gav struktur til det, som man senere begyndte at kalde modreformationen.

Astrologi kortsluttede kirkens verdensbillede

Galileo Galilei ved stjernekikkert

Galileo Galilei lader en ung mand beskue månen gennem sit teleskop. Gravering sandsynligvis efter et maleri fra 1800-tallet.

© Shutterstock

Kopernikus - Tycho Brahe - Galileo Galilei

1558: Elizabeth den 1 - dronning af England

Elisabeth den 1. (1533-1603) indtager tronen i England.

I hendes regeringsperiode udfolder renæssancen sig på et hidtil uset højt kunsterniske niveau inden for digtekunst, drama og musik af forfattere og digtere som William Shakespeare og Philip Sidney og komponister som William Byrd og John Downland.

1569: Første verdensatlas udgives

Den nederlandske kartograf, Gerardus Mercator / Geert de Kremer (1512-94) udgiver det første trykte atlas over hele verdenen. Mercator var i renæssancens ånd også noget af en polyhistor med færdigheder inden for blandt andet matematik, historie og kalligrafi.

Renæssancen i Holland

Pieter Brueghel den Ældre: Hollandske ordsprog.

Pieter Bruegel den Ældre: "Hollandske ordsprog". Maleriet fra 1559 illustrerer udmærket nederlændernes mere joviale tilgang til deres motiver. Her er vi langt fra antikkens ophøjede ro, som afspejles i så meget italiensk renæssancekunst.

© Wikimedia Commons

Naturalisme og humanisme

1574: Tycho Brahes bog De Nova Stella

i 1572 observerer den danske adelsmand og astronom, Tycho Brahe, en ny stjerne, der pludselig er dukket op i stjernebilledet Cassiopeia.

Tycho Brahe konstaterer på baggrund af de målinger, han foretager, at stjernen befinder sig langt længere væk, end man troede muligt i renæssancen. Han fremlægger sine erkendelser og målinger i sin bog, De Stella Nova, som bliver en verdenssensation.

1599: The Globe i London

William Shakespeare bygger sit teater, The Globe, i London. Som renæssancedramatiker fornyr han skuespillet ved at skabe menneskelige karakterer med psykologisk dybde.

Renæssancen i Skandinavien

Gripsholm - svensk renæssancslot.

Renæssancen kommer sent til Norden. Når den ankommer, er det ikke med hele overbygningen om antikkens genfødsel. Fra og med reformationen indtræffer der dog et markant stilskifte navnlig i arkitekturen. Her er det det svenske slot, Gripsholm, der fik sit nuværende udseende under netop renæssancen.

© Shutterstock

Nye strømninger i arkitekturen

1605: Cervantes' Don Quijote

Sekulariseing og verdsliggørelse er en afledt effekt af renæssance. Det kommer tydeligt til udtryk i den spanske forfatter Miguel de Cervantes parodi på en ridderroman, Don Quijote, som bliver udgivet i Spanien i 1605.

Bogen bliver en kæmpesucces og en storsællert. Den bidrager til at etablere romaner skrevet på det almindeligt talte sprog som en populær genre inden for litteraturen.

1860: Begrebet renæssance bliver kanoniseret

Den schweiziske kulturhistoriker Jakob Burkhardt gør i 1860 begrebet renæssance kendt i brede kredse gennem sin uhyre indflydelsesrige bog: "Renæssancens Historie i Italien".

Termen "rinascita" (genfødsel) bliver i en kunsthistoriske sammenhæng første gang brugt på italiensk af den italienske maler og forfatter, Giorgi Vasari i en bog om sin samtids bedste kunstnere, som udkom første gang i 1550.

Renæssancens mennesker opfattede dog ikke sig selv som hverken renæssancemennesker eller som værende en en del af en global renæssance-trend.

Hvornår slutter renæssancen?

Jacopo Tintoretto: Den Sidste Nadver.

Der er små 100 år imellem Leonardo da Vincis kanoniserede version af Den Sidste Nadver (1495-98) og den venetianske maler Tintorettos fortolkning af motivet her på billedet (1579-80 ).

Jacopo Robusto - også kaldet Tintoretto - er en repræsentant for manierismen, der tager over fra renæssancen. Tintorettos skråtstillede nadverbord og urolige komposition er i udtryk milevidt fra Leonardos frontale version og også fra Leonardos stramme og centrerede lineære perspektiv.

© Shutterstock

Enevælden tager pusten fra renæssancen