Renæssance er en periode i europæisk kulturhistorie, der varede fra cirka 1400 til 1600. Renæssance betyder direkte oversat: "genfødsel". Perioden er kendetegnet ved en genopdagelse af antikken inden for alle aspekter af åndslivet: filosofi, videnskab, kunst, arkitektur. Begrebet renæssance har først vundet udbredelse i eftertiden.
Det var den korte version. For renæssancen var også meget andet.
Bliv fortrolig med renæssancen i denne tidslinje med nedslag i nogle af de største begivenheder og erkendelsesspring i perioden.
Indholdsoversigt
- Hvornår begyndte renæssancen?
- Inspirationen kom fra antikken
- Humanisterne satte mennesket i centrum
- Arkitekturen fik matematiske metoder
- Opdagelsesrejser gjorde verden større
- Kunsten i renæssancen viste individet
- Religion blev fornyet af reformationen
- Astrologi kortsluttede kirkens verdensbillede
- Renæssancen i Holland
- Renæssancen i Skandinavien
- Hvornår slutter renæssancen?
476: Romerrigets undergang
Ønsket om at finde tilbage til antikkens dyder var et vigtigt omdrejningspunkt for mange af renæssancens åndspersoner. Derfor var Romerrigets undergang en afgørende begivenhed for renæssancen.
Rent formelt overlevede Romerriget endnu næsten 1000 år. Det romerske rige var nemlig mange år inden Roms undergang blevet opdelt i et vestromersk rige og et østromersk rige med henholdsvis Rom og Konstanitopel som hovedstæder. Byzans, som det østlige del af riget blev kaldt, gik først til grunde i år 1453.

I dette billede malet mellem 1833 og 1836 skildres et imperiums undergang af den engelsk-amerikanske maler, Thomas Cole. Det er det fjerde billede i Thomas Coles serie: "Course of Empire", og det bærer titlen: "Destruction". Rom ligger ikke ud til havet, så det er ikke Rom, der går under i Coles billede, men når talen går om imperier, der møder deres undergang, kan ingen undgå at tænke på Romerriget.
1347-52: Den sorte død
Pesten, også kaldet "Den sorte død", går i land i Europa i 1347 og raser i fem år. Mellem 30 og 50 procent af Europas befolkning dør i denne periode. I de følgende århundreder vender pesten tilbage med jævne mellemrum og som regel med katastrofale følger.
Pesten vender op og ned på samfundet i middelalderen. Lavadelen mister magt, mens almindelige bønder og fattige byboere får bedre vilkår på grund af massedøden og den deraf følgende mangel på arbejdskraft
Den højeste magt bliver dog samlet på færre hænder. I Italien koncentreres magten hos de overlevende handelsfolk, der bliver til stærke, rige købmænd med politiske ambitioner.
Hvornår begyndte renæssancen?

Den florentinske maler Sandro Botticellis hovedværk fra 1484-86: "Venus' fødsel". Maleriet skildrer ikke renæssancens fødsel, men man kan dog bemærke, at det netop er en græsk/romersk gud, der fødes af vandet.
Opstået i de italienske bystater
Et blomstrende handelsliv i det nordlige Italien omkring år 1400 bliver af historikerne ofte regnet for starten på renæssancen.
Driftige købmænd i byerne Firenze, Milano, Venedig og Genova havde under korstogene i 1100-1200-tallet tjent gode penge på at forsyne de mange gennemrejsende krigere fra hele Europa med skibe, forplejning og våben på deres vej til Jerusalem.
Efter pesten, som hærgede i 1300-tallet, fik de overlevende købmænd for alvor vind i sejlene: handel med tekstiler, lædervarer, juveler, optiske glaslinser og andre specialiserede varer gjorde i begyndelsen af 1400-tallet de italienske bystater til Europas suveræne økonomiske centrum.
For at vise deres rigdom, postede bystaternes herskere penge i kunst, arkitektur og uddannelsesinstitutioner. De gode vilkår fik kunstnere og lærde til at udvikle nye måder at opfatte verden på, som spredte sig fra Italien til resten af Europa.
Begrebet renæssance
Renæssancens mænd og kvinder kendte ikke deres samtid som "renæssancen".
Det italienske ord "rinascita" (genfødsel) blev ganske vist allerede i 1550 brugt i sin moderne betydning af den italienske maler, billedhugger og forfatter, Giorgio Vasari (1511-1574).
Det skete i hans bog: "De mest fremragende malere, skulptører og arkitekters liv." I bogen beretter og bedømmer han sin tids største kunstnere.
Ordet "rinascita" vandt dog aldrig indpas i renæssancens århundreder.
Termen renæssance blev først allemandseje fra midten af 1800-tallet, hvor den blev gjort berømt af den schweiziske kulturhistoriker, Jacob Burckhardt, i hans meget indflydelsesrige bog "Renæssancens Kultur i Italien".
Førrenæssancen
Ideen om en renæssance indbefatter, at ånd og kunst har været død og nedfrossen i en lang periode siden Roms fald.
Tidligere tiders opfattelse af denne middelalder som mørk har historieforskningen dog forkastet i dag.
Der skete nemlig også spring i både den materielle og åndelige udvikling i "den mørke middelalder". I dag taler flere forskere faktisk om, at der fandtes andre renæssancer før 1400-tallet.
Det gælder den karolingske renæssance i 800-tallet under Karl den Store, hvor der skete en kulturel opblomstring inden for kunst, videnskab og uddannelse.
Og det gælder det 12. århundredes renæssance, hvor Europa oplevede sociale og økonomiske forandringer, og antikkens filosofiske tænkning blev revitaliseret.
1417: Både pave og modpave
Op igennem 1300-tallet havde der været rod i pavedømmet. Pavesædet blev fra 1309 flyttet til Avignon i Frankrig.
I 1378 går det helt amok, da der både bliver udnævnt en pave i Avignon og en modpave i Rom, så der pludselig er to rivalisrende pavedømmer i Europa.
I 1417 bliver de to paver i forbindelse med koncilet i Konstanz afsat og en ny enerådende pave indsat, Martin V, med hovedsæde i Rom. Herefter forbliver Rom det faste pavesæde for den katolske kirke. Det såkaldte pavelige skisma er hermed afskaffet.
1420-1523: De flamske primitivister
Malerkunsten er nok den kunstneriske udtryksform, som de fleste forbinder med renæssance.
Malerkunstens udvikling sker i renæssancen i et parløb mellem primært Italien og Nederlandene. Fra ca. 1420 begynder nederlandske malere som Robert Campin og navnlig Jan van Eyck at male værker med en hidtil uhørt præcision og detaljerigdom.

Jan van Eyck: "Altertavlen i Ghent" færdiggjort i 1432. Van Eycks arbejder er ikke gennemsyret af inspiration fra antikken. Men hans virtuose penselføring og mesterlige brug af oliemaling betog og inspirerede italienske kunstnere, der havde et mere symbiotisk forhold til antikken og demed til renæssancen.
Impulser fra flamske primitivister når hele vejen over alperne til italienske kunstmalere, der måber over, hvad malere som Jan van Eyck kan præstere.
1434: Medicierne til magten i Firenze
Allerede i 1397 har den florentinske adelsfamilie, Medicierne, oprettet deres egen bank i Firenze. I 1434 overtager Medici-familien bystyret i Firenze.
Medicierne investerer enorme summer i kunst og arkitektur. Det sker ikke kun, fordi Medicierne er glade for kunst, men i høj grad også for at vise Firenzes magt og storhed.
1436: Kuplen i Firenze
Den florentinske arkitekt Filippo Brunellechiafslutter arbejdet på sit sit arkitektoniske mesterværk: kuplen på den gotiske domkirke i Firenze.

Filippo Brunelleschis kuppel på domkirken i Firenze.
Ved hjælp af sindrig matematik og udspekulerede konstruktionsmetoder skabte han en kuppel, der i flere hundrede år forbliver kuplen med det største længdespænd i verden.
Brunelleschi tilskrives af nogle opfindelsen af det lineære perspektiv. En stadig mere sofistikeret brug af lineært perspektiv er et iøjnefaldende træk ved renæssancen.
Inspirationen kom fra antikken

Raphaels "Skolen i Athen" fra "Stanza del Signature" i Vatikanet. Freskomaleriet er et iøjnefaldende udtryk for den vægt, som renæssancen lagde på lærdom fra antikken. I centrum af freskoen malet mellem 1509 og 1511 ses Aristoteles og Platon. De er omgivet af en svimlende stor forsamling af filosoffer fra det gamle Grækenland. Mere tydeligt kan renæssancens beundring for antikken næppe udtrykkes.
Sanser og intellekt vs. religion
De gamle grækeres kultur blev genopdaget i renæssancen: oldtidens verdensbillede var nemlig i højere grad baseret på, hvad mennesket kunne begribe med deres sanser og deres intellekt - ikke på hvad religionen dikterede.
Videnskabsfolk fandt logik, matematik, fysik, filosofi og astronomi hos antikkens tænkere, og kunstnere genfandt idealer som skønhed, ro, symetri og enkelhed i oldtidens templer, skulpturer og mosaikker.
Fra det hedengangne romerrige genfandt renæssancens lærde interessen for den version af det latinske sprog, som romerske digtere, retorikere og politikere havde brugt til at udtrykke sig med.
Før renæssancen havde idealet for det latinske sprog været den skolastiske latin, som var blevet udviklet i middelalderens munkevæsen.
Børn fra velstillede familier blev i renæssancen igen sat til at lære latin i den romerske tradition, så de kunne opnå en dannelse og veltalenhed funderet i antikken, hvilket var idealet for rigtige renæssancemennesker.
1450: Trykpressen opfindes
Tyske Johannes Gutenberg opfinder bogtrykkerkunsten. Pludselig bliver det muligt at udgive en bog i mange eksemplarer, uden at hvert ord skal afskrives i hånden af en skriver eller en munk. Gutenberg lancerer dermed den moderne massekommunikation.
1453: Konstantinopel falder
Konstantinopel erobres af osmannerne, hvilket sender strømme af lærde på flugt til Italien.
Med sig ind i Europa bringer de både græsksprogede og arabisksprogede manuskripter af antikkens store tænkere, som kirken i middelalderen havde fordømt som hedenske kættere.
Humanisterne satte mennesket i centrum

Leonardo da Vinci: Den Vitruviske Mand. På tegningen fra ca. 1490 giver Leonardo et bud på de rette proportioner for menneskekroppen med inspiration hentet i den romerske arkitekt Vitruvius' bog: "De Architectura". Vitruvius' værk blev genopdaget i renæssancen, hvor det øvede stor indflydelse på tidens kunstnere og arkitekter.
Fornuft og god moral i stedet for Guds straf
I middelalderen havde livet på jorden været hårdt, præget af sygdom og død – og frygten for Guds straf.
Kirken havde opretholdt sin store magt ved at prædike undergang og helvedespinsler til alle, der ikke adlød den blindt.
I renæssancen ændredes måden at opfatte livet på fundamentalt i visse kredse, da renæssancefilosofferne – også kendt som humanisterne – hævdede, at mennesket gennem fornuft og god moral selv havde indflydelse på sin tilværelse.
Humanisternes forbilleder var antikke tænkere som Aristoteles, Augustin og Cicero, der i 1. århundrede f.Kr. havde lanceret begrebet humanitas – ’det, der kendetegner mennesket’.
1469: Lorenzo il Magnifico
Lorenzo de Medici bliver hersker i Firenze. Han var kendt af sin samtid som Lorenzo il Magnifico: Lorenzo den Storslåede.
Han opretter kunstakademier og sponsorerer malere som Botticelli, Leonardo da Vinci og Michelangelo
1486: Botticelli færdigør "Venus' Fødsel"
Sandro Boticelli maler Den skumfødte Venus inspireret af den græsk-romerske mytologi: den nyfødte, perfekt skabte kærlighedsgudinde stiger op af havet og blæses ind mod kysten af vestenvinden Zephyr.
Skønhedsidealet for renæssancens kvindeskikkelser manifesterer sig tydeligt i Botticellis malerier.

Sandro Botticellis "La Primavera" fra ca. 1480. Maleriet hænger ligesom "Venus' Fødsel" i Uffizerne i Firenze.
Idealet var blandt andet hvid hud, langt gyldenblondt hår, brune øjne og en høj pande - præcis som i Botticellis "Venus' Fødsel" og hans lige så elegante, "La Primavera".
1488: Bartolomeu Diaz runder Kap Det Gode Håb
I løbet af renæssancen bliver verden meget større gennem de mange opdagelsesrejser, der præger perioden.
I løbet af 1400-tallet har portugiserne i en kombination af opdagelsesrejse og erobringstogt gradvis bevæget sig længere ned ad den afrikanske vestkyst.
i 1488 runder søfareren Bartolomeu Diaz Afrikas sydspids, Kap Det Gode Håb. Håbet var at nå til Indien, men Bartolomeu Diaz må vende om, fordi hans mandskab var på randen af mytteri.
Arkitekturen fik matematiske metoder

Andrea Palladio's "Teatro Olympico" (1580-1585). Palladio var den mest arketypiske af renæssancens arkitekter. Hans teater i Vicenza er unik ved at have en stationær scenografi opbygget i træ og mursten. Scenografien afspejler renæssancens interesse for det lineære perspektiv. Scenografien er i øvrigt opført af arkitekten Vincenzo Scamozzi efter Palladios død.
Opfindelsen af det linære perspektiv
Under renæssancen begyndte arkitekter at opfatte sig selv som selvstændige kunstnere, i stedet for anonyme håndværkere, der murede for fyrsten.
Superstjernen blandt de italienske arkitekter hed Brunelleschi, og som noget helt nyt brugte han perspektivtegninger, som han konstruerede efter den gamle græker Euklids matematiske principper.
Brunelleschis opfindelse af det lineære perspektiv betød, at en tegning med stor nøjagtighed kunne efterligne den virkelighed øjet ser: På en horisontlinje anbringes et forsvindingspunkt, der dikterer tegningens proportioner og gør, at de forholder sig indbyrdes korrekt.
Centralperspektivet var tidens hotteste ide og herskede i arkitektur såvel som billedkunst.
Renæssancearkitekternes foretrukne elementer var søjler, kolonnader og volutter fra antikken, kupler, buer og cirkelformede bygninger, samt dekorative springvand, der viste, at de havde styr på hydraulik.
1490-92: Første globus
Den tyske klædehandler og kartograf Martin Behaim skaber verdens første globus.
Den moderne opfattelse af, at folk i de store opdagelsesrejsers tid frygtede at sejle ud over kanten på jorden under deres sørrejser, holder ikke helt stik. Mange oplyste folk i slutningen af 1400-tallet vidste udmærket, at jorden måtte være rund.
1492: Opdagelsen af Den Nye Verden
Christopher Colombus finder Amerika ved et uheld. Han vender hjem til Europa med nogle papegøjer og nogle indfødte, han har taget til fange som bevis på sin nyopdagelse.
Columbus troede, at han var nået frem til det allerede kendte Indien, som var målet for hans rejse, og ikke til nogle tilfældige øer i Det Caribiske Hav.

Columbus sejlede til Amerika med tre skibe: Niña, Pinta og Santa Maria - her genskabt til en verdensudstilling i 1912.
Columbus gennemfører i alt fire sørejser til Amerika uden at erkende, at han er nået frem til et nyt kontintent.
Den nye verdensdel blev opkaldt efter den italienske søfarer og købmand, Americo Vespucci, der foretog flere rejser til Amerika, og som også publicerede et kort over dele af det nye kontinent.
Dette bidrog til, at kontinentet ikke blev navngivet "Columbus", men "Amerika".
1498: Søvejen til Indien
Det lykkes for den portugisiske opdagelsesrejsende Vasco da Gama at finde søvejen til Indien ved at sejle rundt om Afrikas sydspids.
Dermed åbner han en ny og billigere transportrute for krydderier, der skal give aroma og helse til europæernes kost og renæssancens tiltagende avancerede køkken.
Opdagelsesrejser gjorde verden større

Den amerikanske kunstneren Frederick Kemmelmeyers oppfatning av det som skjedde da Kristoffer Columbus gikk i land i den nye verden. Oljemaleriet er ikke fra renessansen, men fra en senere tid, cirka mellom 1800 og 1805.
Verden åbner sig
Bedre søkort, bedre navigationsinstrumenter og bedre byggede skibe betød, at renæssancens dristige søfarer opdagede nye landområder.
Da europæerne ønskede sig asiatiske krydderier til deres mad og var trætte af at betale osmannere og kinesere i dyre domme for at få dem bragt over landjorden via Silkevejen, drev jagten på de værdifulde krydderier de konkurrerende søfartsnationer Portugal og Spanien til at investere i lange og bekostlige søfartsekspeditioner.
I 1492 financierede det spanske regentpar således Christopher Colombus og hans verdensberømte sejlads over Atlanten, som skulle føre ham til Indien – men i stedet ledte ham til det for europæerne ukendte, amerikanske kontinent.
Søvejen til Indien blev i stedet portugiseren Vasco da Gamas fortjeneste i 1498.
Opdagelsesrejserne og renæssancen
De store opdagelsesrejser har ikke direkte noget med renæssancen at gøre. De tager i hvert fald ikke ikke udgangspunkt i en stigende interesse for antikken.
Tværtimod bliver konsekvensen af opdagelsen af, at verden er rund og meget større end først antaget, at det verdensbillede, der har været dominerende siden antikken, bliver forkastet.
Renæssancen og de store opdagelsesrejser har dog det til fælles, at de begge er udtryk for, at horisonten bliver udvidet i renæssancen, både den geografiske og den åndelige.
1503-06: Leonardo maler Mona Lisa
Leonardo da Vinci begynder at male Mona Lisa i 1503. Maleriet var et bestillingsarbejde for en rig florentinsk silkehandler af dennes hustru, Lisa Gherardini.
Efter fire år var dette det ultimative renæssancemaleri endnu ikke gjort færdigt. Leonardo da Vinci tog det med sig til Frankrig, hvor han i 1519 døde og efterlod sine værker til sin ven og arbejdsgiver, den franske konge.
1505: Første bærbare ur
Den tyske urmager Peter Henlein opfinder verdens første bærbare ur. Han indkapslede urmekanismen i en pomander. En pomander var en æbleformet beholder, som kunne fæstnes til tøjet og bruges til parfumerede lommetørklæder.
1506: Arbejdet på Peterskirken påbegyndes
Donate Bramante (1444-1514) påbegynder arbejdet på den nye Peterskirke i Rom. Arbejdet afsluttes først i 1626.
Kunsten i renæssancen viste individet

To portrætter fra renæssancen: Domenico Ghirlandaio: "Portræt af en gammel mand og hans barnebarn" (ca. 1490). Leonardo da Vinci: "Mona Lisa" (1503-06).
Renæssancens superstjerner
Opdagelsen af perspektivet fik i renæssancen kunsten til at ligne virkeligheden, ved hjælp af dybde og korrekte proportioner.
Kunstnere studerede desuden anatomi, og renæssancestjernen Leonardo da Vinci gik så vidt som til at udforske dyre- og menneskekroppe ved at dissekere lig.
Portrætkunst blev en vigtig, ny genre i renæssancen, og blandt de velstillede blev det på mode at lade sig forevige på lærredet.
Renæssancens italienske mestre som Raphael, Botticelli, Leonardo da Vinci og Michelangelo udviklede forfinede teknikker, der gjorde det muligt at gengive et ansigt med dets specifikke træk og udtryk.
Som noget nyt kunne en enkeltstående kunstner skabe sig et navn og berømmelse. Tidligere arbejdede malere mere anonymt og gerne flere sammen om at frembringe et værk, der kunne sælges uden nogen særlig signatur på.
1509: Erasmus af Rotterdam - kritik af den katolske kirke
Erasmus af Rotterdam skriver "Tåbelighedens Lovprisning", et satirisk essay, der angriber overtro og den katolske kirke.
1512: Det Sixtinske Kapel
Michelangelo færdiggør loftet på sin store fresko-udsmykning af Det Sixtinske Kapel i Vatikanet i Rom. Michelangelos "Dommedag" i samme rum - et af renæssancens hovedværker - bliver først påbegyndt i 1535.
Læs også: En anden stor og mystisk renæssanceskikkelse er den franske læge og polyhistor Nostradamus. Læs om Nostradamus og 5 af hans mest vilde profetier her.

Michelangelos gengivelse på loftet i Det Sixtinske Kapel af Gud, der giver liv til Adam og dermed til mennesket, er ofte blevet opfattet som et sindbillede på den humanisme, som vandt udbredelse under renæssancen.
1513: Machiavellis Fyrsten
Niccolò Machiavelli skriver "Fyrsten", en guide i politik tiltænkt Medici'erne. Bogen er siden 1500-tallet oversat til alle verdens sprog og udkommer jævnligt i nye udgaver.
1517: Luthers 95 teser
Martin Luther hamrer sine 95 teser fast til kirkedøren i Wittenberg i Tyskland. Dermed sætter han gang i Reformationen, som får den katolske kirke til at dele sig i to: katolikker og protestanter.
Religion blev fornyet af reformationen

Martin Luther på den ene side og kirkedøren i Wittenberg. Maleriet er fra 1528 og udført af Lucas Cranach den Ældre. Den oprindelige kirkedør, som Luther angiveligt hamrede sin 95 teser op på, brændte ned i 1760. Den nuværende dør fra 1858 er i bronze med Luthers 95 teser indstøbt.
Protestantismens oprør
I Nordeuropa medvirkede renæssancens tro på det fri og skabende menneske til, at den katolske paves magt blev brudt, og at den protestantiske kirke opstod.
Den 31. oktober 1517 hamrede den tyske præst Martin Luther ifølge overleveringen en liste op på kirkedøren i Wittenberg over ting, der bekymrede ham ved den katolske kirke.
Luther protesterede imod, at præsterne var formidlere af kontakten til Gud. I stedet kæmpede han for, at kun det enkelte menneskes tro – det personlige forhold til Gud, frem for den katolske kirkes ydre ceremonier, ritualer og afladshandel – kunne være vejen til frelse.
Reformationen varede ved til midten af 1600-tallet, og var et opgør med middelalderens opfattelse af mennesket som et syndigt væsen.
Det meste af Nordeuropa konverterede til protestantismen under renæssancen.
1519: Første jordomrejse
Portugiseren Fernando Magellan sejler i spansk tjeneste ud for at nå til krydderiøerne Molukkerne ved at sejle neden om Sydamerika.
Han sejler ud med 5 skibe og 242 mand. Selv dør han undervejs på rejsen.
Efter tre år når resterne af hans ekspedition frem til Spanien efter at have sejlet en hel gang rundt om jorden. Dog kun med skibet Victoria intakt og en besætning decimeret til 18 mand.
1520: Højrenæssancen slutter
Den italienske maler Raphael Sanzio dør kun 36 gammel. Med ham afsluttes den periode inden for renæssancen, som en senere tid har kaldt for højrenæssancen.
I højrenæssancen skaber malere og skulptører som Leonardo, Michelangelo og Raphael nogle af epokens absolutte hovedværker.
1540: Jesuitterordenen bliver anerkendt af paven.
Jesuitterne blev med tiden bannerførere for uddannelse og missionsvirksomhed i den katolske kirkes ånd.
Jesuittterne var ikke en traditionel munkeorden. Det var en mere udadvendt organisation. Jesuitterne grundlagde mange katolske skoler og universiteter og blev en vigtig brik i den katolske kirkes modreformation.
Modreformationen

Caravaggios "Judith hugger hovedet af Holofernes" fra mellem 1598 og 1602. Et brutalt billedvalg som i Caravaggios maleri er et genkommende træk i senrenæssancens modreformation.
Mindre afladshandel mere inkvisition
Fra midten af 1500-tallet tager den katolske kirke udfordringen op fra reformationen ved både at præcisere de katolske dogmer, men også ved at reformere visse af kirkens egne skikke.
For eksempel bliver afladshandlen kraftigt reduceret i løbet af århundredet. Samtidig bliver inkvisitionen, den katolske kirkes forhør af og mulige senere rettergang over kættere, styrket.
Inkvisitionen havde allerede længe før reformationen retsforfulgt anderledes tænkende og brændt kættere på bålet.
Efter reformationen tager dette til som et led i den katolske kamp mod de nye kirkelige strømninger.
Den katolske kirkes åndelige modoffensiv er senere blevet kaldet for modreformationen.
Modreformationen kommer også til udtryk i senrenæssancens malerkunst i Sydeuropas katolske lande.
Det sker blandt andet i den italienske malers Caravaggios (1571-1621) voldsomme skildringer af tortur og død, der fremmaner den katolske inkvisitions pinsler og plager.
1543: Kopernikus' heliocentriske hovedværk
I 1543 udgiver den polske astronom og matematiker, Nikolaus Kopernikus (1473-1543) sit hovedværk: "De revolutionibus orbium coelestium".
I bogen argumenterer han for, at solen må være universets centrum og ikke jorden, hvilket ellers siden antikken havde været både almindelig sund fornuft og kirkens dogmatik.
Kopernikus var som mange af renæssancens videnskabsmænd funderet i renæssancens humanisme og en sand polyhistor med ekspertviden inden for alt fra møntvæsen, digtning på oldgræsk, diplomati og møntvæsen. Altså indbegrebet af det man i dag ville kalde: et renæssancemenneske.
1545: Tridentinerkoncilet - begyndelsen på modreformation
På koncilet i Trento i Italien blev den rette kirkelige lære inden for katolicismen drøftet og fastlagt. Koncilet afsluttedes i 1563.
På koncilet tog den katolske kirke udfordringen op fra reformationen og gav struktur til det, som man senere begyndte at kalde modreformationen.
Astrologi kortsluttede kirkens verdensbillede

Galileo Galilei lader en ung mand beskue månen gennem sit teleskop. Gravering sandsynligvis efter et maleri fra 1800-tallet.
Kopernikus - Tycho Brahe - Galileo Galilei
I middelalderen havde blikket været vendt indad og ned i jordens pløre og helvedes flammer, men i renæssancen fik den naturvidenskabelige revolution igen blikket vendt ud imod universet.
Kirken hævdede at jorden – Guds skaberværk – var verdens urokkelige centrum, men den polske astronom Nicolaus Kopernikus påviste i 1543 i sin bog "Om Himmellegmernes Omløb", at jorden i virkeligheden cirklede i en bane om solen.
Hans tanker blev understøttet af italienske Galileo Galilei, som byggede en kikkert kraftig nok til at se ud i rummet. Kikkerten var få år forinden blevet opfundet i Holland, formentlig af brillemageren Hans Lippershey.
I Danmark observerede astrologen Tycho Brahe i 1572 en ny stjerne i stjernebilledet Cassiopeia og beviste dermed, at verdensrummet var foranderligt. Efter opdagelsen udfærdigede Tycho Brahe den første, samlede stjerneoversigt siden oldtiden.
1558: Elizabeth den 1 - dronning af England
Elisabeth den 1. (1533-1603) indtager tronen i England.
I hendes regeringsperiode udfolder renæssancen sig på et hidtil uset højt kunsterniske niveau inden for digtekunst, drama og musik af forfattere og digtere som William Shakespeare og Philip Sidney og komponister som William Byrd og John Downland.
1569: Første verdensatlas udgives
Den nederlandske kartograf, Gerardus Mercator / Geert de Kremer (1512-94) udgiver det første trykte atlas over hele verdenen. Mercator var i renæssancens ånd også noget af en polyhistor med færdigheder inden for blandt andet matematik, historie og kalligrafi.
Renæssancen i Holland

Pieter Bruegel den Ældre: "Hollandske ordsprog". Maleriet fra 1559 illustrerer udmærket nederlændernes mere joviale tilgang til deres motiver. Her er vi langt fra antikkens ophøjede ro, som afspejles i så meget italiensk renæssancekunst.
Naturalisme og humanisme
I Holland betød en blomstrende handel i 1500-tallet ligesom i Italien, at kunst og arkitektur fik gode vilkår.
De nederlandske og flamske malere var stærkt inspirerede af renæssancestrømingerne fra Italien.
Malere som Jan van Eyck og Gerard David udviklede en særlig realisme, der blev kaldt naturalisme, og som blev meget efterspurgt i samtiden, mens Hieronimus Bosch, Pieter Breugel og Hans Holbein udviklede sig i hver deres retning, hvilket fik renæssancens nederlandske malerkunst til at fremstå som meget personlig og individuel.
I Amsterdam og Rotterdam voksede universiteterne sig betydelige under renæssancen. Således regnes præsten Erasmus af Rotterdam for en af 1500-tallets vigtigste humanister. Han forfægtede ideen om, at mennesket har en fri vilje og et selvstændigt ansvar for at leve op til moralske idealer.
De hollandske kartografer Gerardus Mercator og Johannes Janssonius tegnede kort over landområder og himmelrummet med planeterne, som siden skulle blive kendt som tidens fineste.
Janssonius var desuden forlægger og ejede otte boghandelforretninger ud over hele Europa, fra Stockholm til Geneve.
1574: Tycho Brahes bog De Nova Stella
i 1572 observerer den danske adelsmand og astronom, Tycho Brahe, en ny stjerne, der pludselig er dukket op i stjernebilledet Cassiopeia.
Tycho Brahe konstaterer på baggrund af de målinger, han foretager, at stjernen befinder sig langt længere væk, end man troede muligt i renæssancen. Han fremlægger sine erkendelser og målinger i sin bog, De Stella Nova, som bliver en verdenssensation.
1599: The Globe i London
William Shakespeare bygger sit teater, The Globe, i London. Som renæssancedramatiker fornyr han skuespillet ved at skabe menneskelige karakterer med psykologisk dybde.
Renæssancen i Skandinavien

Renæssancen kommer sent til Norden. Når den ankommer, er det ikke med hele overbygningen om antikkens genfødsel. Fra og med reformationen indtræffer der dog et markant stilskifte navnlig i arkitekturen. Her er det det svenske slot, Gripsholm, der fik sit nuværende udseende under netop renæssancen.
Nye strømninger i arkitekturen
Renæssancens impulser nåede Skandinavien via Tyskland og Holland i 1500-tallet, mest i form af arkitektur.
Nederlandske bygmestre blev hentet til norden for at bygge herregårde og slotte for de skandinaviske monarker, ligesom hollandske malere var eftertragtede ved hofferne i København og Stockholm.
Ideologisk slog renæssancens idealer om humanisme og frihed ikke rigtig igennem i Skandinavien.
Renæssancen i Danmark og Norge
Det gjorde derimod Reformationen, som i 1536 nåede til Danmark og Norge, da Luther-tilhængeren Christian d. 3. besteg tronen. Norge var både før og efter renæssancen en del af Danmark.
I Danmark bliver renæssancen primært forbundet med Kong Christian IV, der regerede landet fra 1588 - 1648.
Dette skyldes primært de mange storstillede byggeprojekter, som Christian d. IV. tog initiativ til med inspiration og assistance fra bygmestre fra Holland, der var rundet af den nederlandske renæssance.
Renæssancen i Sverige
Impulser fra renæssancen er i 1500-tallet i Sverige også tydeligst at spore i arkitekturen. Renæssancen når også sent frem til Sverige, og det sker ligesom i Danmark i en noget udvandet form, hvis man sammenligner med både den hollandske, den mellemeuropæiske og den italienske renæssance.
I Sverige opererer man mere med begrebet Vasatiden end renæssance, når man taler om perioden efter senmiddelalderen. Vasatiden indledes, da den svenske adelsmand Gustav Vasa i 1523 blivet kåret til konge af Sverige.
Gustav Vasas efterkommere bliver siddende på tronen til midten af 1600-tallet. Reformationen af den katolske kirke i Sverige bliver gennemført i Vasatiden mellem 1527 og frem til ca. 1600.
1605: Cervantes' Don Quijote
Sekulariseing og verdsliggørelse er en afledt effekt af renæssance. Det kommer tydeligt til udtryk i den spanske forfatter Miguel de Cervantes parodi på en ridderroman, Don Quijote, som bliver udgivet i Spanien i 1605.
Bogen bliver en kæmpesucces og en storsællert. Den bidrager til at etablere romaner skrevet på det almindeligt talte sprog som en populær genre inden for litteraturen.
1860: Begrebet renæssance bliver kanoniseret
Den schweiziske kulturhistoriker Jakob Burkhardt gør i 1860 begrebet renæssance kendt i brede kredse gennem sin uhyre indflydelsesrige bog: "Renæssancens Historie i Italien".
Termen "rinascita" (genfødsel) bliver i en kunsthistoriske sammenhæng første gang brugt på italiensk af den italienske maler og forfatter, Giorgi Vasari i en bog om sin samtids bedste kunstnere, som udkom første gang i 1550.
Renæssancens mennesker opfattede dog ikke sig selv som hverken renæssancemennesker eller som værende en en del af en global renæssance-trend.
Hvornår slutter renæssancen?

Der er små 100 år imellem Leonardo da Vincis kanoniserede version af Den Sidste Nadver (1495-98) og den venetianske maler Tintorettos fortolkning af motivet her på billedet (1579-80 ).
Jacopo Robusto - også kaldet Tintoretto - er en repræsentant for manierismen, der tager over fra renæssancen. Tintorettos skråtstillede nadverbord og urolige komposition er i udtryk milevidt fra Leonardos frontale version og også fra Leonardos stramme og centrerede lineære perspektiv.
Enevælden tager pusten fra renæssancen
Renæssancen kulminerede i perioden 1495 til ca. 1520, som kaldes for højrenæssancen, mens senrenæssancen fortsætter frem til ca. 1600.
Da enevælden fra starten af 1600-tallet gjorde sit indtog rundt om i Europa, sluttede den ideologiske renæssance endegyldigt.
På kunstens område gled renæssancestilen gradvist over i manierismen, som i højere grad bevægeligheden i måden at skildre menneskekroppe på. De gjorde dem bl.a. langstrakte og gav dem dynamik ved hjælp af stærkere lys-skygge spil.
Modsat den ofte nøgne menneskekrop i højrenæssancen, malede manieristerne masser af broderier og pynt på flotte klædninger. Stilen fortsatte over i den svulstige barok, der ledsagede enevælden.
I Holland indtrådte den såkaldt hollandske guldalder i 1600-tallet, hvor malere som Vermeer, Rubens og Rembrandt gjorde Holland til Europas førende kunstnation.
I Skandinavien fik renæssancearkitekturen et sidste opsving i Danmark under Christian d. 4. med bygningsværker som Rundetårn, Rosenborg Slot og Børsen, der regnes for at være stærkt inspireret af hollandsk renæssancestil.