Verden troede på feer

Eksperter i fotografi slog fast, at to skolepigers billeder af feer ikke var manipulerede. Selv om billederne i dag ser konstruerede ud, blev de af mange i samtiden set som bevis for eksistensen af feer.

Eksperter i fotografi slog fast, at to skolepigers billeder af feer ikke var manipulerede. Selv om billederne i dag ser konstruerede ud, blev de af mange i samtiden set som bevis for eksistensen af feer.

Glenn Hill/Getty Images

Cottingley i Nordengland er en søvnig landsby, der normalt ikke påkalder sig særlig interesse.

Men i to år, fra 1919 til 1921, var lands­byen ikke desto mindre det store samtaleemne, først og fremmest i Storbritannien, men med udløbere til hele verden.

To unge piger, Frances Griffiths og Elsie Wright, havde nemlig ført bevis for, at feer ikke kun eksisterede i eventyr.

Fem fotografier viste tydeligt, at der var feer i Cottingley, og at de to piger endda var blevet gode venner med dem.

Elsie Wright fastholdt, helt frem til hun var i 80’erne, at fotografierne var ægte.

© Glenn Hill/Getty Images

Det hele begyndte i 1917, da den 16-årige Elsie fik besøg af sin 10-årige kusine Frances fra Sydafrika.

Trods aldersforskellen blev de to piger fine venner og brugte meget tid på at lege ved en bæk. Til stor irritation for Elsies far påstod pigerne, at de hele tiden så feer ved bækken.

Stillet over for farens mistro bad Elsie til sidst om at låne hans kamera. Kort efter vendte pigerne tilbage med billeder, der viste dem selv og fire dansende feer på det ene og en lille, hueklædt nisse på det andet.

Elsies far var stadig ikke overbevist. Men moren var meget interesseret i spiritisme og tog i 1919 billederne med til et teosofisk møde i Bradford.

Her vakte de enorm opsigt og kom i avisen, og snart var historien ude over hele landet. Pigerne blev opfordret til at tage flere billeder, og det lykkedes dem at producere tre mere.

Cottingleyfeerne havde mange til­hængere, der så dem som bevis på eksisten­sen af overnaturlige fænomener. Flere eksperter erklærede, at der ikke var tale om fotomanipulation, som allerede var kendt dengang.

Arthur Conan Doyle litterære værker kom bl.a. omkring fantasy, science fiction, erindringer og spiritualisme.

© Shutterstock

Conan Doyle forsvarede feerne

Skaberen af Sherlock Holmes var dybt grebet af troen på livet efter døden og eksistensen af naturånder.

Conan Doyle var en ivrig fortaler for billedernes ægthed og skrev en bog om sagen, udgivet i 1921. Doyle døde i 1930, fuldt og fast overbevist om eksistensen af feer.

Der var dog også kritikere, som mente at kunne se tydelige tegn på svindel. Pigerne selv stod fast på deres historie, også igennem de følgende årtier.

Sagen blev først endeligt opklaret i 1983, da kusinerne indrømmede, at det hele havde været svindel.

Feerne var klippet ud af en børnebog og sat op med nåle og snore. Billederne var mest taget for sjov, men da alle pludselig blev revet med, turde de ikke gå til bekendelse.