Westerns på alle kanaler

Ingen druk, ingen sex og ingen d√łde ‚Äď reglerne var klare for cow¬≠boysene i 1950‚Äôernes TV-westerns. Alligevel dominerede revolverheltene underholdningen i amerikansk fjernsyn ‚Äď og seerne kunne slet ikke f√• nok.

Ingen druk, ingen sex og ingen d√łde ‚Äď reglerne var klare for cow¬≠boysene i 1950‚Äôernes TV-westerns. Alligevel dominerede revolverheltene underholdningen i amerikansk fjernsyn ‚Äď og seerne kunne slet ikke f√• nok.

ABC Television

Fra den f√łrste TV-western rullede over de amerikanske fjernsynssk√¶rme i 1949, blev seerne taget med storm.

Danskerne m√•tte n√łjes med ‚ÄúPr√¶riens sorte maske‚ÄĚ (‚ÄúThe Lone Ranger‚ÄĚ) om den mystiske, maskerede helt, som uge efter uge gjorde det vilde vesten til et bedre sted, men det var bare √©n af de flere hundrede TV-westerns, som blev produceret i 1950‚Äôerne og 1960‚Äôerne.

Alene i 1959 blev der hver uge sendt 28 forskellige westerns i primetime på USA’s dengang tre landsdækkende kanaler.

Seksl√łbere og cowboyhatte var stort set en garanti for succes ‚Äď ikke bare i seertal, men ogs√• i leget√łjssalg.

I slutningen af 1950‚Äôerne blev der solgt leget√łj for 125 mio. dollars (ca. 7 mia. kr. i dag) fra TV-westerns om √•ret. Ikke engang skaberne af serierne kunne begribe succesen.

En manuskriptforfatter udtalte til Time Magazine:

‚ÄúJeg forst√•r det ikke. Hvorfor gider nogen bruge s√• meget tid p√• at glo p√• den forkerte ende af en hest?‚ÄĚ

M√•ske var svaret, at cowboyen talte til det inderste i amerikanernes hjerter: Dr√łmmen om de √•bne vidder og trangen til at bygge noget op.

S√• gjorde det ikke s√• meget, at mange episoder var optaget p√• et par dage og med et skrabet budget ‚Äď heller ikke, at manuskripterne var klich√©fyldte og altid fyldt med √¶druelige cowboys, onde indianere og hj√¶lpel√łse kvinder.

Mere end 100 firmaer lavede merchandise for cowboy-helten Hopalong Cassidy, bl.a. sæbe, ure, slips, cykler og bestik.

© Christie's Images Limited/Scala Archives & Bernard Hoffman/Getty Images

Western-stjerne opfandt merchandise

Western-seriernes umådelige succes i TV skyldes én mand, skuespilleren William Boyd.

Han havde spillet den klassiske westernhelt Hopalong Cassidy i 66 biograffilm, og i 1948 k√łbte han rettighederne til hele sit bagkatalog.

Filmene præsenterede han for TV-selskabet NBC i forkortede versioner, som blev en bragende succes.

Boyd var ogs√• den f√łrste til at udnytte sin popularitet til at s√¶lge m√¶ngder af merchandise til b√łrn.

‚ÄúDeath Valley Days‚ÄĚ var en antologi om ¬≠historiske personer i Death Valley.

© Getty Images

Cowboy-præsidenten vandt sin popularitet i TV

Da Ronald Reagans filmkarriere så småt ebbede ud midt i 1950’erne, gik han til TV, hvor han bl.a. kunne udnytte sine rå træk i mange westerns.

Hans sidste rolle var i ‚ÄúDeath Valley Days‚ÄĚ fra 1964 til 1965.

Herefter satsede han p√• en politisk karriere og blev i 1966 valgt til Californiens guvern√łr og som USA‚Äôs pr√¶sident i √•rene 1981-89.

Reagan spillede bevidst på sit gamle image som cowboy i valgkampagnerne.

Clint Eastwood fik sit gennembrud med serien ‚ÄúRawhide‚ÄĚ i 1959. Imellem optagelserne spillede han golf med sig selv i √łrkenlandskabet.

© CBS Photo Archive/Getty Images

√ėrkenheden fik f√łlelserne i kog

En western skulle optages hurtigt og helst billigt.

Derfor valgte producenterne at filme i Californiens √łrken, der l√• t√¶t p√• TV-studierne i Los Angeles.

If√łlge mange skuespillere var der en god stemning, n√•r kameraerne var slukkede, men kombinationen af kedsommelig ventetid mellem scenerne, √łrkenens hede og godt med alkohol kunne hurtigt ende galt.

If√łlge smink√łren Kenneth Chase var det ganske almindeligt, at statister og stuntm√¶nd kom op at sl√•s mellem optagelserne ‚Äď ofte if√łrt sminke og kostume.

Selvom alle gik med våben, blev de fleste kampe afgjort med slagsmål.

© CBS Photo Archive/Getty Images

Seksl√łberne skulle helst ikke affyres

TV-stationerne frygtede statslig censur og pålagde derfor sig selv strenge etiske regler gennem brancheorganisationen Television Code.

Western-skurkene skulle være tydeligt onde, og et par måtte ikke dele seng.

Drukkenskab og sjov med religion var forbudt. Vold skulle ogs√• begr√¶nses, s√• i mange westerns blev skurkene ikke dr√¶bt ‚Äď de fik blot skudt deres pistol ud af h√•nden.

B√łrn kunne snildt se en ny western hver eneste dag ‚Äď hvis de fik lov af deres for√¶ldre.

© RichLegg/Getty Images

TV-anmeldere afskyede genren

De amerikanske TV-westerns var is√¶r lavet til b√łrn, og if√łlge en medieforsker i 1959 var det ikke ualmindeligt, at ‚Äúbabyens vugge blev skubbet hen foran TV‚Äôet‚ÄĚ, n√•r cowboysene tonede frem p√• sk√¶rmen.

De fleste an­meldere hadede den letbenede underholdning, der var i færd med at fordumme den unge generation.

Western-serien var altdominerende i den bedste sendetid. Ingen kastede sig dog stærkere over genren end den Disney-ejede TV-station ABC.

I 1959 bestod hele programfladen om s√łndagen i primetime, fra kl. 19 til kl. 22.30, af fem forskellige serier i tr√¶k!

Om l√łrdagen deltes de to andre landsd√¶kkende TV-kanaler CBS og NBC om seerne.

Uden at overlappe hinanden viste de hhv. to og tre westerns i primetime.

ABC's TV-program s√łndag aften 1959:

© ABC Television

Colt .45: Kl. 19.00-19.30

© Moviestore Collection Ltd/Imageselect

Maverick: Kl. 19.30-20.30

© Warner Brothers Studio

The Lawman: Kl. 20.30-21.00

© ABC Television

The Rebel: Kl. 21.00-21.30

© Warner Brothers Studio

The Alaskans: Kl. 21.30-22.30

Det var meget sj√¶ldent, at indianerne i TV-westerns blev spillet af indf√łdte amerikanere.

© Allan Grant/Getty Images

Film- og TV-selskaberne havde faste indend√łrs og udend√łrs kulisser.

© CBS Photo Archive/Getty Images

Kulisserne kunne bruges igen og igen

En væsentlig grund til, at TV-westerns kunne laves så billigt, var, at produktionsselskaberne ejede deres egne wild west-byer.

Mange af disse kulisser var √•rtier gamle, men de kunne med enkelte √¶ndringer og nye kameravinkler genbruges i utallige produktioner; fx blev Paramounts by ved Agoura Hills bygget i 1927 til stumfilm, men byen blev ogs√• benyttet til HBO-serien ‚ÄúWestworld‚ÄĚ i 2016.

To år efter brændte cowboy-byen ned under en af de californiske skovbrande.

Hovedpersonerne i ‚ÄúMaverick‚ÄĚ var ber√łmte for at g√• med hhv. sort og hvid hat.

© Warner Brothers Studio

En skidt karl bar en sort hat

Allerede i stumfilmens tidsalder fandt filmselskaberne på et simpelt kneb, så biografgæsterne hurtigt kunne kende forskel på de gode og de onde: Heltene gik med hvide cowboyhatte, skurkene fik de sorte.

Symbolikken blev overtaget af mange TV-westerns, men her kunne personerne godt v√¶re mere sammensatte; fx gik en h√•rdkogt dus√łrj√¶ger med hjertet p√• rette sted med en m√łrk hat.

John Wayne var en af de skuespillere, som aldrig gik over til TV.

© Imageselect

Filmselskaber lå i åben krig med TV

Fra 1920’erne og frem var mindst hver fjerde nye amerikanske biograffilm en western.

Men da fjernsynet indtog hjemmene i 1950’erne, var biografernes cowboy-monopol pludselig truet, og nu var filmselskaberne tvunget til at kæmpe om biografgæsterne.

L√łsningen blev at lave dyre og kunstnerisk mere ambiti√łse westernfilm ‚Äď samt gennem reklamekampagner at understrege, at TV-westerns bare var en d√•rlig kopi af den √¶gte vare.

I reklamen for filmen ‚ÄúCowboy‚ÄĚ (1958) bliver en mand s√• frustreret over den forudsigelige handling, han ser p√• TV, at han udbryder: ‚ÄúJeg er s√• tr√¶t af barnlige westerns!‚ÄĚ

Selvom filmselskaberne oplevede et fald i indtjening, forblev westernfilm dog en god investering ‚Äď selv i 1950‚Äôerne.

Westerns var også for voksne

I 1955 skete der et skred i westerns, da nye serier blev produceret med et voksent publikum for √łje.

En af dem var ‚ÄúGunsmoke‚ÄĚ, som blev en enorm succes, vandt fornemme priser og fik 20 √•r p√• sk√¶rmen.

Med 635 episoder er serien stadig en af de længste i TV-historien.

Barbara Stanwyck spillede ofte en selvst√¶ndig kvinde, der br√łd med de typiske k√łnsroller.

© Getty Images

Kvinderne skulle helst v√¶re i n√łd

TV-westerns var befolket af m√¶nd ‚Äď de f√¶rreste af dem havde kvinder i en hovedrolle.

I stedet blev smukke kvinder hyret til blot en enkelt episode, hvor de typisk kom ud i store vanskeligheder og skulle reddes af helten, som de efterf√łlgende forelskede sig i.

Men da den klassiske cowboy aldrig blev længe ét sted, så red han naturligvis videre på nye eventyr i næste afsnit.

‚ÄúBlazing Saddles‚ÄĚ viste bl.a., hvor racistisk det vilde vestens samfund var.

© rchive Photos/Stringer/Getty Images

Komedie blev s√łmmet i kisten

Fra 1970‚Äôerne var tiden ved at l√łbe fra westerns, og det endelige slag kom med Mel Brooks‚Äô komedie ‚ÄúBlazing Saddles‚ÄĚ i 1974.

Som den f√łrste gjorde filmen tykt nar ad alle genrens klich√©er, og nogle f√• √•r efter premieren var den klassiske western stort set forsvundet fra amerikansk TV.