Vinden hylede og blæste ustandseligt i vores ansigter. Iskrystaller dannede sig overalt, kulden trængte gennem alt. Våben begyndte at svigte, og køretøjer ville ikke starte Tysk maskingeværskytte på vej mod Moskva, efteråret 1941
Trods kulde, forsyningsproblemer og udmattelse fortsatte den tyske fremrykning. De sovjetiske styrker foran Moskva kæmpede bittert for hver meter, men hver dag rykkede tyskerne frem.
Sidst i november nærmede tropper fra Hærgruppe Midt sig Moskva fra nordvest. Trods kulde og udmattelse følte nogle soldater en smule lettelse, for nu turde de håbe på, at deres prøvelser snart ville være forbi.
Rasputitsa – vejløshed – var et vejrfænomen, som hvert forår og efterår forvandlede de russiske veje til bundløst mudder.
Med lidt held ville de endda overleve. Invasionen af Sovjetunionen havde bragt store sejre, men også enorme tab.
I sommeren 1941 er Sovjetunionen og Nazityskland på papiret allierede. Hitler er imidlertid fast besluttet på at knuse den sovjetiske bjørn.
Den 21. juni 1941 står den største hær, verden endnu har set, opmarcheret langs den 1.500 km lange grænse til Sovjetunionen. Millioner af tyske, ungarske, slovakiske, rumænske og finske soldater er klar til at angribe.
De tyske styrker var delt i tre: nord, midt og syd. På nordfronten og i centrum gennembrød tyskerne hurtigt de russiske linjer, mens modstanden i syd var uventet hård.
Nu skal en lynkrig med endnu en effektiv lynkrig sikre Tysklands totale dominans over det europæiske kontinent.
De første uger buldrer de tyske divisioner frem, men foran Leningrad går invasionen i stå.
I begyndelsen af september omringer tyske og finske styrker byen.
Hitlers ordre lyder, at byen skal udslettes fra jordens overflade sammen med alle sine indbyggere. Strategien er at sulte indbyggerne i hjel.
Krigens sidste øjenvidner:
Kun 17 år gammel blev Semen Chtipelman i 1940 indrulleret i Den Røde Hær. Året efter stod han ved Leningrad og måtte udholde sult, frost og død for at standse tyskernes stormløb på byen. Som en af blot få fra sin deling overlevede han kampene og var med til krigens bitre ende.
Semen Davidovich CHtipelman (1922-2021) deltog i Den Røde Hærs kampe mod Tyskland under invasionen af Sovjetunionen i 1941. Semen var navigatør og officer i artilleriet og var bl.a. med ved forsvaret af Leningrad og kampene i Kaukasus og deltog i befrielsen af Budapest i 1945. Semen Chtipelman døde den 6. januar 2021, kort efter dette interview.
Ved Leningrad var der kun 437 af os tilbage
Vores artillerienhed rådede over 7.000 mand den 22. juni 1941. Cirka et halvt år senere, da vi kæmpede ved Leningrad, var der 437 af os tilbage – resten var døde i kamp. Men vi tænkte ikke én eneste gang, at vi kunne tabe. Vi var opdraget til at tro, at Den Røde Hær var den mægtigste af alle.
Vores oplevelser omkring Leningrad var især præget af sult, frost og død. Vores enhed lå uden for Leningrad; i den periode var vi konstant sultne. En dag fandt jeg tre frosne og rå kartofler på størrelse med valnødder. Jeg tror aldrig, at jeg har smagt noget så sødt.
Få hele øjenvidneberetningen fra Semen Chtipelman i bind 4 af bogværket EUROPA I FLAMMER.
Forsvarsværkerne rundt om Leningrad blev bygget af ældre mænd, som var for gamle til at kæmpe i hæren, og kvinder.
Belejringen af Leningrad kommer til at vare 872 dage, over 1,5 millioner russere omkommer, men byen overgiver sig ikke. Heller ikke angrebet på Moskva i november 1941 lykkes for Hitler.
Som Napoleon før ham må Hitler erkende, at når en fremmed hær trænger dybt nok ind i Rusland, bliver den tilintetgjort af kulde, udmattelse og dårlige forsyningslinjer.
Læs også om:
Holocaust begynder
I hælene på Hitlers hære fulgte specialuddannede SS-enheder – de såkaldte Einsatzgrupper. Angiveligt var styrkernes opgave at sikre ro og orden i de erobrede områder. Virkeligheden var imidlertid en anden. Grupperne var dødspatruljer, der var oprettet med det ene formål at skaffe områdets jøder af vejen.
9 myter om Barbarossa
En myte er, at den tyske hær ikke havde vinteruniformer. Ifølge militærhistoriker Niels Bo Poulsen er myten overvejende sand. Der var vinteruniformer i den tyske hær, men ikke udstyr til ekstrem kulde, og vinteren 1941-1942 var ekstraordinær kold. Tyskerne havde også problemer med at få udstyret frem til frontlinjen.
Kampen om de to byer
I al hast forsøger Den Røde Hær at etablere et forsvar ved de strategisk vigtige byer Kiev og Smolensk. Hæren ved, at den ikke er stærkt nok til at forhindre byerne i at falde. Men kamp kan vinde tid til at nå at opbygge et forsvar ved Moskva samt flytte den livsvigtige sovjetiske sværindustri længere mod øst.