Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

EUROPA I FLAMMER – Historiens største felttog

Den 22. juni 1941 bryder helvede løs langs en 2.900 km lang front. Tysklands invasion af Sovjetunionen er i gang, det sovjetiske hovedkvarter bliver bombet af Luftwaffe og det enorme russiske luftvåben sat ud af spillet. Følg den fortættede historie om Operation Barbarossa – fortalt af øjenvidner på begge sider.

Vinden hylede og blæste ustandseligt i vores ansigter. Iskrystaller dannede sig overalt, kulden trængte gennem alt. Våben begyndte at svigte, og køretøjer ville ikke starte
Tysk maskingeværskytte på vej mod Moskva, efteråret 1941

Trods kulde, forsyningsproblemer og udmattelse fortsatte den tyske fremrykning. De sovjetiske styrker foran Moskva kæmpede bittert for hver meter, men hver dag rykkede tyskerne frem.

Sidst i november nærmede tropper fra Hærgruppe Midt sig Moskva fra nordvest. Trods kulde og udmattelse følte nogle soldater en smule lettelse, for nu turde de håbe på, at deres prøvelser snart ville være forbi.

EIF bog 4 - Tyske heste - mudder - invasionen af Sovjet - 1941

Rasputitsa – vejløshed – var et vejrfænomen, som hvert forår og efterår forvandlede de russiske veje til bundløst mudder.

© Bundesarchiv

Med lidt held ville de endda overleve. Invasionen af Sovjetunionen havde bragt store sejre, men også enorme tab.

Få hele historien om Hitlers angreb på Sovjetunion i bind 4 af HISTORIEs nye bogserie: Historiens største felttog

I sommeren 1941 er Sovjetunionen og Nazityskland på papiret allierede. Hitler er imidlertid fast besluttet på at knuse den sovjetiske bjørn.

Den 21. juni 1941 står den største hær, verden endnu har set, opmarcheret langs den 1.500 km lange grænse til Sovjetunionen. Millioner af tyske, ungarske, slovakiske, rumænske og finske soldater er klar til at angribe.

EIF BOG 4 - Operation Barbarossa - Invasionen af Sovjet - 1941

De tyske styrker var delt i tre: nord, midt og syd. På nordfronten og i centrum gennembrød tyskerne hurtigt de russiske linjer, mens modstanden i syd var uventet hård.

© Arthur Grimm/Julius Jääskeläinen

Nu skal en lynkrig med endnu en effektiv lynkrig sikre Tysklands totale dominans over det europæiske kontinent.

De første uger buldrer de tyske divisioner frem, men foran Leningrad går invasionen i stå.

I begyndelsen af september omringer tyske og finske styrker byen.

Hitlers ordre lyder, at byen skal udslettes fra jordens overflade sammen med alle sine indbyggere. Strategien er at sulte indbyggerne i hjel.

Krigens sidste øjenvidner:

Kun 17 år gammel blev Semen Chtipelman i 1940 indrulleret i Den Røde Hær. Året efter stod han ved Leningrad og måtte udholde sult, frost og død for at standse tyskernes stormløb på byen. Som en af blot få fra sin deling overlevede han kampene og var med til krigens bitre ende.

EIF Bog 4 - øjenvidne - Semen Chtipelman

Semen Davidovich CHtipelman (1922-2021) deltog i Den Røde Hærs kampe mod Tyskland under invasionen af Sovjetunionen i 1941. Semen var navigatør og officer i artilleriet og var bl.a. med ved forsvaret af Leningrad og kampene i Kaukasus og deltog i befrielsen af Budapest i 1945. Semen Chtipelman døde den 6. januar 2021, kort efter dette interview.

© Semen Davidovich Chtipelman

Ved Leningrad var der kun 437 af os tilbage

Vores artillerienhed rådede over 7.000 mand den 22. juni 1941. Cirka et halvt år senere, da vi kæmpede ved Leningrad, var der 437 af os tilbage – resten var døde i kamp. Men vi tænkte ikke én eneste gang, at vi kunne tabe. Vi var opdraget til at tro, at Den Røde Hær var den mægtigste af alle.

Vores oplevelser omkring Leningrad var især præget af sult, frost og død. Vores enhed lå uden for Leningrad; i den periode var vi konstant sultne. En dag fandt jeg tre frosne og rå kartofler på størrelse med valnødder. Jeg tror aldrig, at jeg har smagt noget så sødt.

Få hele øjenvidneberetningen fra Semen Chtipelman i bind 4 af bogværket EUROPA I FLAMMER.

EIF Bog 4 - slaget om Leningrad - anden verdenskrig

Forsvarsværkerne rundt om Leningrad blev bygget af ældre mænd, som var for gamle til at kæmpe i hæren, og kvinder.

© The Luga Museum of History and local Lore/V.M. Popov

Belejringen af Leningrad kommer til at vare 872 dage, over 1,5 millioner russere omkommer, men byen overgiver sig ikke. Heller ikke angrebet på Moskva i november 1941 lykkes for Hitler.

Som Napoleon før ham må Hitler erkende, at når en fremmed hær trænger dybt nok ind i Rusland, bliver den tilintetgjort af kulde, udmattelse og dårlige forsyningslinjer.

Læs også om:

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul