Jeg så, at russeren lagde sit gevær til rette på en lille sneklædt gran. Jeg kiggede direkte ind i geværets pibe, som var cirka ti meter fra mig. Jeg skød først, russeren faldt Mikko Kallionpää, finsk soldat, 30. november 1939
De finske soldater langs grænsen til Sovjetunionen patruljerer dag og nat i efteråret 1939, hvor Stalin rasler truende med sablen.
Tidligt om morgenen den 30. november vender to mand tilbage til vagtstuen med en alarmerende nyhed. De har observeret russere – på den finske side af grænsen.
Vinterkrigens første skud
Oversergent Heikki Sajanto er først skeptisk, men beslutter alligevel at undersøge sagen. Han sender Mikko Kallionpää og Tauno Moisander afsted, og kort efter affyrer Kallionpäa sit første skud.
Vinterkrigen er i gang.
I 1939 bliver Norden slagmark for Europas stormagter.
Stalin vil erobre Finland for at sikre Sovjetunionen mod en invasion fra nord, og Hitler vil sikre sig havne på Norges lange kyst og adgang til den svenske jernmalm.
Læs ALT om kampen om Norden i HISTORIEs nye bogværk – du får første bind til kun 1. kr.
Svensk jernmalm bliver til tyske våben.
Svensk jernmalm blev til tyske våben
I 1938 – året før krigen brød ud – importerede Tyskland 22 mio. tons jernmalm fra lande som Frankrig, Spanien og Sverige. Selv producerede Hitlers tyske miner kun omkring 10 mio. tons lavkvalitetsmalm.
Da 2. verdenskrig brød ud, begyndte en allieret flådeblokade af Tyskland, og bl.a forsyningerne fra Frankrig og Spanien forsvandt.
Dermed blev de svenske malmminer endnu mere afgørende for Adolf Hitler og den tyske hær, som reelt set ikke kunne fortsætte krigen uden de mange mio. tons jernmalm fra Sverige.
Bogserien EUROPA I FLAMMER bringer læserne helt tæt på 2. verdenskrigs største dramaer, og i bogseriens 12 bind hører vi øjenvidner fortælle, hvordan historiens mest brutale krig blev oplevet på nærmeste hånd.
Vi møder soldaterne ved fronten og hører civile fortælle om hverdagen i en verden, hvor ens hjem på et øjeblik kan forvandles til blodig slagmark.
Første bind af EUROPA I FLAMMER fortæller om kampen om Norden, og vi møder nulevende øjenvidner, som fortæller om mødet med Den Røde Hær.
Krigens sidste øjenvidner
"Det værste var de mange døde kroppe"
Petter “Pekka” Hirvonen (1919-)
Petter Hirvonen deltog både i vinterkrigen i 1939-1940 og i fortsættelseskrigen mod Sovjetunionen fra 1941. Han blev såret ved fronten og kom siden til at tjene i en uddannelsesbataljon, hvor han hjalp med optræningen af nye rekrutter.
"I det øjeblik, vi nåede stranden, var de sovjetiske bombefly over os igen"
Pirkko Ruotoistenmäki (1928-)
Pirkko var 11 år, da vinterkrigen brød ud, og oplevede på første hånd de sovjetiske luftbombardementer af hendes hjemby, Kotka, som var et af Finlands vigtige industriområder ved Den Finske Bugt.
Danmark, Norge, Sverige og Finland er på ingen måde ubetydelige småstater ved 2. verdenskrigs begyndelse.
Sovjetunionens paranoide leder Stalin frygter, at Finland vil blive brugt til et tysk angreb mod industribyen Leningrad, og Nazitysklands Fører Hitler ved, at hvis de allierede erobrer Norge, kan han risikere at tabe krigen i løbet af kun seks måneder.
Begge diktatorer vender derfor blikket mod nord umiddelbart efter deres fælles felttog i Polen.
Norge er af altafgørende betydning. Formålet er at sikre den nordlige flanke. Adolf Hitler på et møde med sin generalstab i februar 1940.
Den tyske flådeminister Erich Raeder drømte om at skabe en flåde, som kunne beherske verdenshavene. Han havde Hitlers fulde opbakning.
Værnemagten og Den Røde Hær har hver deres opgave at løse, og kun hårdføre finner, modige nordmænd, danske værnepligtige og svenske våben står i vejen for en hurtig erobring.
Kampene langs den finske grænse og i det nordlige Norge bliver nogle af krigens mest bitre, og i en periode ser det faktisk ud til, at både Sovjetunionen og Det Tredje Rige må opgive at få fodfæste i Norden.
Hvad der er på spil, og hvordan Hitler og Stalin vinder, kan du læse om i første bind af EUROPA I FLAMMER.
Bogen følger kampen om Norden, som rasede i årene 1939-1940.
Læs også om:
Stalins hammer rammer
I januar 1940 sender Josef Stalin sin problemknuser Semjon Timosjenko til den finske front. Nu skal finnerne mærke Den Røde Hærs fulde kraft. Sovjetiske piloter hævnede al den modgang, deres kammerater havde mødt på landjorden, med bombetogter. Finnerne lærte hurtigt, at klart solskinsvejr betød fjendtligt besøg fra luften.
Tyskerne besætter Danmark
I april 1940 har Hitler to afgørende mål: at få fingrene i jernmalm til Det Tredje Riges umættelige krigsindustri og at sikre sig fødevarer nok til at holde hjemmefronten mæt og tilfreds. Derfor kaster han 9. april flåde, hær og faldskærmstropper ind i kampen om Danmarks landbrugsjord og Sveriges mineraler via Norge.
Helvede bryder løs i Narvik
Ved den altafgørende by Narvik landsætter briterne fem dage efter den 9. april tusindvis af soldater, som sammen med 8.000 nordmænd skal erobre byen tilbage. For tyskerne er der kun én chance for sejr: at holde de allierede stangen, mens en gruppe af veltrænede bjergtropper kæmper sig til undsætning fra syd.
