EUROPA I FLAMMER - Slaget om England

RAF-pilot John Thomson lader ikke de kraftige vibrationer fra motoren i Spitfirejageren forstyrre sin koncentration. Han fastholder det tyske bombefly i sigtekornet, ånder ind og trykker på aftrækkeren til maskingeværerne.

Salven af sværtkalibrede projektiler hamrer ind i bombeflyet, der få sekunder efter vrider rundt og styrter med en hale af røg mod det mørke hav under duellen.

I sommeren 1940 er himlen over den engelske kanal og det sydlige England skueplads for hidsige luftkampe.

Igen og igen må britiske jagerfly gå i luften for at feje bølger af tyske bombemaskiner og kampfly tilbage til det nazibesatte fastland.

For at bane vejen for en invasion af Storbritannien har Hermann Göring beordreret Luftwaffe til at sønderbombe det britiske luftvåben, RAF.

Samtidig jagter de tyske bombe-eskadriller nådesløst alle forsyningskonvojer på havet for at sulte briterne til overgivelse.

Læs hele historien om briternes kamp mod Luftwaffe i bind 6 af den nye bogsere Europa i Flammer: Slaget om England.

Nazisterne undervurderer massivt briternes forsvarsevne, som ikke mindst takket være en uhyre effektiv radarmur konstant afviser tyskernes luftvåben og påfører Luftwaffe store tab.

Briternes indædte forsvar får gentagne gange Göring til at skifte strategi og udpege nye bombemål. Men England står urokkeligt fast.

Midt under kampene om De Britiske Øer slår briterne pludselig igen.

Engelske fly buldrer i nattemørket indover et gadelampe-oplyst Berlin og lader en regn af bomber falde.

Den tyske befolkning er i chok. Og nazisterne, der har udbasuneret, at der aldrig vil falde så meget som én bombe over Berlin, er til grin.

Over hele Tyskland eksploderer fabrikker, flybaser, jernbaner og kraftværker i bomberegn.

Midt i september har Hitler mistet troen på, at Luftwaffe kan bane vejen for en invasion af Storbritannien.

I stedet skal briterne få Luftwaffes hævn at føle. “Bomb Storbritanniens byer! Bomb London!” lyder befalingen.

Terrorbombningen af de engelske byer – blitzen – er i gang

Krigens sidste øjenvidner

Colin Bell følte sig som en erfaren pilot, da han 22 år gammel fløj ud på sit første togt mod Tyskland. Men mødet med det hidsige antiluftsskyts fik ham alligevel til at gå i panik.

Og med god grund. Kun en fjerdedel af de allierede bomberpiloter overlevede mere end et par år i tjenesten.

Antiluftskyts var den største fare

Jeg fløj i Mosquito-bombeflyet. Vi kunne ikke kæmpe mod andre fly i liften, vores formål var alene at komme hurtigt ind, kaste pejlemærker og bomber – og så komme hurtigt ud igen.

Antiluftskyts var en større fare for os end fjendtlige piloter, der kun sjældent kunne indhente os.

Alle allierede fly over Tyskland fik en varm modtagelse, men Berlin var i en klasse for sig. Antiluftskyts fyrede op i luften foran os.

Et par sekunder senere havde de beregnet vores afstand og retning og begyndte så at smyde på os. Meget intenst og meget præcist. Alt blinkede og bragede.

Vi var rystede...