Flyvende dræbere: 150 år med droner i krig
Lokkeduer, flyvende spioner og usynlige dræbere. De flyvende droner har haft mange funktioner gennem årene og er blevet brugt til militære formål længere tilbage, end man skulle tro.
Kandahar, Afghanistan den 7. oktober 2001. Knapt en måned efter 9/11.
Ordene: ”Cleared to fire.” lyder over radioen og et amerikansk Hellfire-missil bliver sluppet løs mod sit mål.
Fjenden er fuldstændig uforberedt, og med et hult drøn bliver det første officielle drone-drab skrevet ind i historiebøgerne.
...
Få timer inden missilet slår ned, har amerikanske efterretninger fundet og identificeret den højtstående Talibanleder, Mullah Mohammed Omar, og man har nu muligheden for at ramme fjenden hårdt, allerede inden krigen mod terror officielt er begyndt.
Den endnu uprøvede CIA-kontrollerede drone af typen Predator med halenummeret 3034 patruljerer i luftrummet over den bygning, Omar netop er gået ind i. Nu er det bare et spørgsmål om tid.
På grund af en kommunikationsbrist som selv den dag i dag ikke er opklaret, angriber dronen dog hverken bygningen, hvori Omar befinder sig eller venter til han kommer ud. I stedet hvisler missilet direkte ned i et køretøj, som står parkeret uden for bygningen, og eksplosionen dræber flere af Omars livvagter.
Omar selv og flere andre Taliban-ledere styrter ud af bygningen. De flygter i hver deres retning, og Omar formår at holde sig skjult for amerikanerne, indtil han dør af tuberkulose i 2013.
Alligevel skal dette angreb, hvor mislykket det end var, vise sig at blive det første af mange og varsle en ny tid og en helt ny form for krigsførelse.
Brugen af førerløse luftfartøjer i krig er dog i sig selv ikke noget nyt. Faktisk skal vi længere end 150 år tilbage for at finde de tidligste eksempler.
1849: Balloner bomber Venedig
Et meget tidligt eksempel på førerløse luftfartøjer, som er blevet blev brugt i krig, er de østrigske balloner.
I 1849 gør den italienske revolutionære stat, San Marco, oprør imod det østrigske styre, og for at slå oprøret ned, belejrer de østrigske styrker Venedig.
På grund af størrelsen på den omkringliggende lagune kan østrigernes artilleri ikke skyde langt nok til at nå byen. Man finder derfor på at sende ”fjernstyrede” balloner afsted, som skal kaste bomber ned over de forsvarende Venetianere.
Hvad angriberne imidlertid ikke har kalkuleret med er, at den kraftige vind ikke er på deres side denne dag. Vinden tager nemlig ballonerne, styrer dem væk fra Venedig og i stedet hen over besætterne på fastlandet.
Denne fadæse vækker naturligvis stor begejstring blandt de belejrede Venetianere, og jubel bryder ud i byen, idet bomberne begynder at sprænges over hovederne på de noget overraskede østrigere.
Angriberne har dog ikke i sinde at give op, og den 22. august forsøger de sig igen. Denne gang med større held. Østrigerne sender 200 balloner ind over Venedig, hvor de kaster deres medbragte sprængstof, og selvom bomberne i sig selv ikke gør megen skade på byen, overgiver Venetianerne sig kun to dage senere.
Det er dog meget sandsynligt, at det primært var sygdom og hungersnød, som resulterede i overgivelsen – selvom nogle kilder også mener, at bombe-ballonerne havde en klar psykologisk effekt på forsvarerne.
De østrigske balloner skulle tvinge de oprørske Venetianere til at overgive sig.
De første droner kommer i luften
De østrigske balloner fra 1849 er naturligvis ikke som de droner, vi kender i dag, men var alligevel forud for deres tid. Kommende generationer af flyvende droner skulle dog vise sig at være af den mindre destruktive slags.
I slutningen af 1. verdenskrig bliver det første fjernstyrede fly ved navn Aereal Targetbygget i England, og første eksemplar står klar i juni 1917.
Det har størrelse som et lille to-vinget etmands-fly og er designet til at fungere som en slags fjernstyret, flyvende torpedo til forsvar mod fjendens zeppelinere.
Et par mislykkede testflyvninger betyder dog, at det ellers ambitiøse projekt lægges på hylden, og det bliver i stedet amerikanerne, som kort tid efter lykkes med at skabe en fungerende drone.
Dette fartøj bliver kaldt Kettering Bug og er lige som englændernes Aereal Target bygget til at være en flyvende torpedo. Amerikanerne får faktisk bygget deres Kettering Bug færdig, og det første eksemplar er for alvor ude at flyve i 1918.
Dronen bliver dog aldrig brugt i krig, idet 1. verdenskrig slutter, inden Kettering Bug for alvor kan sættes i produktion.
Den første fuldt funktionelle drone var den amerikanske Kettering bug
En ny verdenskrig bringer droner på banen igen
Første gang droner rigtigt kommer i brug i krigstid er under 2. verdenskrig. Den engelske skuespiller, bokser og tidligere ansatte i det britiske luftvåben, Reginald Leigh Denny, har en forkærlighed for flyvemaskiner, og i 1930’erne beslutter han sig for at gøre sin interesse i radiostyrede modelfly til en forretning.
Efter at have købt et flydesign af Walt Righter og åbnet sin egen model-fly-butik, Reginal Denny Hobby Shop i Hollywood, lykkes det ham og hans partnere at få en kontrakt med det amerikanske militær, som var interesseret i Dennys fjernstyrede modelfly.
Amerikanerne har brug for træningsmoduler til deres anti-luftskyts-specialister. Skytterne skal kunne ramme bevægelige mål på lang afstand, og Dennys fjernstyrede, førerløse fly er perfekte til formålet.
Udviklingen af flyet begynder, og den færdige model OQ-2 står klar i 1939, netop som 2. Verdenskrig er brudt ud.
OQ-2eren bliver brugt primært i det amerikanske luftvåben, men også flåden gør brug af dem. I alt producerer det amerikanske forsvar 15.000 af Dennys droner i løbet af 2. Verdenskrig, og Dennys firma bliver i 1952 opkøbt af forsvarsgiganten, Northrop.
Det amerikanske militær producerede ca. 15.000 stk. af Reginal Dennys OQ2-drone
Den kolde krig sætter gang i udviklingen
Efter 2. verdenskrig begynder udviklingen at gå hurtigt, og fjernstyrede luftfartøjer produceres i stadigt større antal. Til at begynde med bliver dronerne lige som Dennys OQ2-drone brugt som flyvende ”skydeskiver”, men efterhånden begynder de også at tjene andre formål.
Op igennem 1950’erne bliver droner brugt som ’decoys’ eller lokkeduer af B52-bombefly. B52-erne er udstyret med en drone ved navn AMD-20 Quail, som har til formål at forvirre fjendens radarsystem.
Dronen er jetdrevet og kan flyve lige så hurtigt som bombeflyet. Den har desuden en flad underside, som betyder, at den har samme radarsignatur som bombeflyet.
Når bombeflyet sender dronen afsted, kan fjendens radarteknikere derfor ikke kende forskel på bombeflyet og dronen, og bombeflyet har på denne måde nemmere ved at snyde fjendens luftforsvar.
Udviklingen af bedre radarsystemer gør dog den slags lokkedue-droner mere eller mindre ubrugelige få år senere.
De flyvende spioner
I 1960’erne begynder man i højere grad at forske i overvågning, og her kommer droner også til at spille en rolle. Teknologien er efterhånden så fremskreden, at amerikanerne i al hemmelighed begynder at anvende droner til overvågningsmissioner under Vietnamkrigen.
Under Yom Kippur-krigen i 1973 bruger det Israelske militær desuden droner til at forvirre Syriske anti-luftskyts og introducerer en ny overvågningsdrone, som kan streame video i realtid.
Amerikanerne genintroducerer brugen af droner i konfliktområder i 1980’erne, og de bliver også brugt til overvågning under krigen på Balkan i 1990’erne.
Den israelske Tadirann Mastiff. En af de første højteknologiske militærdroner.
Droner som angrebsvåben
I løbet af 1990’erne begynder ideen om at bevæbne de flyvende droner at fæstne sig hos militære og politiske ledere i USA, men det er først i 1998, at der rigtigt sker noget.
Den 7. august bliver de amerikanske ambassader i Dar Es Salaam, Tanzania og Nairobi, Kenya udsat for et koordineret bombeangreb. Angrebet koster over 200 mennesker livet og Osama Bin Laden, hans højre hånd Ayman Al-Zawahiri og terrororganisationen Al-Qaeda for alvor kommet på amerikanernes radar.
I de efterfølgende år begynder arbejdet med at bevæbne Predator-dronen, som indtil videre udelukkende er blevet brugt til overvågnings- og rekognosceringsmissioner.
Dette bliver set som en ny og unik mulighed, da en Predator-drone i september 2000 spotter Bin Laden i Afghanistan og kunne have gjort det af med Al-Qaeda lederen allerede der, hvis den havde været bevæbnet.
Obama og hans drone-hær
Den nat i 2001, hvor amerikanerne ikke fik ram på Mullah Omar, blev begyndelsen på dronernes æra. På trods af det mislykkede attentatforsøg var daværende præsident, George W. Bush så imponeret over dronen, at han besluttede, at droner skulle udgøre en stadig større del af den militære indsats.
Det var dog først under Obama-administrationen, at antallet af droneangreb for alvor blev udført i en hidtil uset skala med mere end 500 droneangreb primært i Pakistan, Yemen og Somalia. Under Bush havde man udført 57.
Med de mange angreb, fulgte også væsentligt flere civile tab, hvilket har resulteret i gentagne protester.
Det har dog på ingen måde bremset udviklingen, og i dag er militære droner en milliardindustri, og mange lande har i dag deres egne flåder af de førerløse krigsmaskiner.
De mange droneangreb har betydet flere civile tab med store protester til følge.